Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 15/6 s. 5-7
  • Sætter du dit håb til Gud eller til rigdom?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sætter du dit håb til Gud eller til rigdom?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Kostelige skatte vi kan nyde nu
  • Vi må handle viist nu
  • „Som nogle der intet har og dog ejer alt“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
  • Besluttet på at blive åndeligt rig
    Vågn op! – 2007
  • Rigdommens bedrageriske magt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Rigdomme inden for rækkevidde
    Vågn op! – 1978
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 15/6 s. 5-7

Sætter du dit håb til Gud eller til rigdom?

„I flere år skjulte hun sig i sin luksusvilla, forskanset bag et solidt hegn og to aflåste jernporte.“

SÅDAN blev en velhavende enke omtalt i avisen efter at hun havde mistet livet ved et rovmord, hvor røvere var brudt ind i hendes hus og forsvundet med smykker og en million dollars. Efter fundet af hendes lig måtte politiet benytte en varevogn til at køre yderligere fem millioner dollars i kontanter bort fra huset. Politiet fandt også i tusindvis af „fødselsdagsgaver“ med kort hvorpå der stod „Til Jesus Kristus“ og „Til Gud“.

Denne rige enke havde tilsyneladende ingen venner, og hun levede i konstant frygt. Man spørger uvilkårligt sig selv: Hvor meget var hendes højtelskede millioner egentlig værd? Og hvor rig var hun når det gjaldt forholdet til Gud? Vi forledes næppe til at tro at Gud kan vindes ved hjælp af „fødselsdagsgaver“. Guds fred kan heller ikke erhverves gennem materiel velstand. Dette fremgår klart af Bibelens råd om at vi skal ’sætte vort håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem’. — 1 Timoteus 6:17.

Hvorfor er rigdom så usikker? Jo, det fremgår af noget som Jesus sagde — og som du måske selv har erfaret: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.“ (Mattæus 6:19) Der er altid fare for at vore ejendele kan gå tabt. Nogle opbevarer deres værdier i en bank, men også dér bryder tyve ind og stjæler. Selv en ny bil vil ruste.

Og hvordan forholder det sig ikke med økonomien i mange lande? Her optræder inflationen som en tyv der gør indhug i folks opsparede værdier. „Efter at den overordentlig voldsomme inflation havde ramt Tyskland først i tyverne, måtte folk på indkøb medbringe kurve med penge . . . for at kunne betale for købmandsvarer . . . Fra august 1922 til november 1923 steg priserne i Tyskland mere end 1 billion procent.“ (The World Book Encyclopedia) Hvor kan tillid til penge dog medføre skuffelse!

Jesus gav derfor dette vise råd: „I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ (Mattæus 6:20) Hvori består de „værdier“ Jesus her omtaler, og hvordan kan man „samle“ dem? Bibelen anbefaler os blandt andet „at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre“. Tilsammen består disse „værdier“ altså i de gode gerninger man gør som enkeltperson, i det at man er rig hos Gud. — 1 Timoteus 6:18.

Rundt om i verden findes der i dag millioner af Jehovas vidner som oprigtigt kan bevidne at det at dele åndelige og materielle goder med andre, er gerninger som har Jehovas godkendelse og som giver virkelig tilfredshed. Disse gode gerninger består især i det at være aktiv i arbejdet med at hjælpe andre til at lære håbet om Riget at kende, ved at forkynde, undervise og gøre disciple. Ikke engang døden kan fratage en den belønning som en sådan opsparing af værdier i himmelen vil medføre. Hvordan kan vi være sikre på det? Jo, Jesus lovede: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ — Johannes 11:25.

Kostelige skatte vi kan nyde nu

I samme åndedrag som Paulus opfordrer os til at sætte vort håb „til Gud“, tilføjer han at Gud „giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. (1 Timoteus 6:17) Foruden de daglige fornødenheder lader den Allerhøjeste i sin kærlighed de mennesker han godkender få del i nogle kostelige skatte. Hvori består disse skatte?

Læg mærke til det der siges i Ordsprogene 3:13-18: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og herlighed. . . . Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ „Visdom“ er således en skat der i værdi overgår alle verdens rigdomme.

Visdom er at anvende kundskab på den rette måde. Det er evnen til at bruge kundskab og forståelse med et godt resultat til at løse problemer, til at undgå eller afværge farer, nå visse mål eller hjælpe andre til dette. Mon ikke alle er enige om at vi har behov for en sådan visdom i vor tid for at kunne klare livets problemer og for at kunne bevare et godt forhold til Gud?

I ovennævnte beskrivelse af visdommens værdi fremhæves især det at være lykkelig. Er lykke ikke netop en af de skatte vi alle ønsker os? Den guddommelige visdom vil give os denne lykke fordi sand lykke kun kan komme fra dens egentlige kilde, Jehova Gud. Erfaringen har vist at man ikke kan opnå sand lykke uden af være lydig mod den Allerhøjeste og underlægge sig hans ånds ledelse. Om vi vil erfare opfyldelsen af Bibelens løfter om lykke afhænger således af om vi har et godt forhold til vor himmelske Fader og står godkendte ind for ham. (Mattæus 5:3-10) Hvis vi derfor i praksis anvender det vi har lært ved vort studium af Bibelen, vil vi lægge „visdommen ovenfra“ for dagen. Det vil bibringe os en lykke som alverdens rigdomme ikke kan give os.

Bemærk imidlertid hvad Ordsprogene 3:16 også siger: „En lang række dage er der i dens højre.“ Dette hentyder til at den højre hånd er den hånd der yder beskyttelse og altid er rede til at hjælpe og værne i kritiske situationer. I dag giver mange sig af med løsagtig adfærd, kønslig umoralitet, stofmisbrug og deslige. Du har sikkert læst at sygdommen AIDS har tilknytning til sådanne handlinger. Er de mennesker der praktiserer den slags virkelig lykkelige, ifølge dine egne iagttagelser? Eller bringer de ikke snarere sorg og smerte, ja endog død, over sig selv og andre?

Vi kan derimod altid have de vise råd fra Guds ord ved vor ’højre hånd’ til at beskytte os mod sådanne farer. På denne måde kan visdommen forlænge vort liv, for den kan beskytte os mod en handlemåde der ville føre til en alt for tidlig død. Den guddommelige visdom kan således gøre vort nuværende liv mere tilfredsstillende.

Vi må handle viist nu

Mange vidnesbyrd omkring os peger på at vi lever i „de sidste dage“ af denne tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5) Derfor er det livsvigtigt for os at vi er på vagt så vi ikke bukker under for verdens ånd. Denne ånd lægger vægt på det materielle ved at appellere til selviske ønsker. En af de anklager der blev rettet mod Job, en trofast mand der omtales i Bibelen, var at han tjente Gud med en selvisk bagtanke, nemlig for at opnå materielle goder. (Job 1:9-11) Ville en sådan anklage med rette kunne rejses mod os?

Hvis vi svarer nej, er det måske lykkedes os at modstå vore dages materialisme. Men materialismen er en af de mest underfundige farer vi kan stå over for. Jesus sagde: „Den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet.“ (Mattæus 13:22) Det er derfor tydeligt at vi konstant må vogte os for „rigdommens bedragende magt“, eftersom denne rigdom er uden egentlig værdi.

Ja, vi må minde os selv om at de materielle goder kun har relativ værdi. Guds ord siger: „Den riges velstand er hans stærke stad, og i hans fantasi som en beskyttende mur.“ (Ordsprogene 18:11) Den følelse af sikkerhed som rigdom kan give er ren og skær indbildning, et bedrag. Det betyder ikke at der er noget forkert ved de materielle goder i sig selv. Det der er forkert, er at lade sit liv dreje sig om dem i stedet for at lade det være optaget af at opnå Guds godkendelse. Jesus, der er anerkendt som en af historiens viseste lærere, pointerede: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Lukas 12:15.

Lad os derfor følge en levevis der vil gøre os ’rige hos Gud’. (Lukas 12:21) Intet er af større værdi end at have en godkendt stilling hos Skaberen. Alle anstrengelser vi gør os i den henseende vil yderligere forøge de „værdier“ vi kan samle os ’som en god grundvold for den kommende tid, så vi kan få et fast greb om det virkelige liv’. — 1 Timoteus 6:19.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del