En arkæolog der værdsatte Bibelen
„DET sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindelig blev skrevet, er nu fjernet.“ Disse ord af Sir Frederic Kenyon, fra side 289 i hans bog The Bible and Archæology fra 1940, citeres på side 53 i Vagttårnsselskabets bog Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Hvad havde ført Kenyon til denne slutning? Den omstændighed at nyopdagede papyrushåndskrifter kunne dateres til en tid så tæt på de originale skrifters tid at han kunne sige at mellemrummet „ikke betyder noget“. Og der forekom i disse papyrushåndskrifter ingen væsentlige afvigelser fra nyere håndskrifter. Dette bekræftede den „ægthed og generelle integritet“ der kendetegner de senere håndskrifter som Bibelen er blevet oversat fra.
Det er interessant hvad et af Jehovas vidner skriver angående denne berømte arkæolog: „Sir Frederic Kenyon havde adskillige af Selskabets publikationer, da det gennem årene var min forret at sende forskellige bøger til ham og korrespondere med ham. Jeg lærte ham at kende i begyndelsen af 1936. . . . Det var en af dr. Kenyons bøger der oplyste mig om Bibelens oprindelse. Det skrev jeg og fortalte ham om. Nogen tid efter fik jeg hans bog The Story of the Bible tilsendt med dedikationen: ’Med de bedste ønsker fra forfatteren, F. G. Kenyon, 1. maj 1937.’
Efter at have modtaget bogen ’Sandheden skal frigøre jer’, udgivet af vort selskab, skrev han til mig: ’Deres hensigt er den samme som min, at formå folk til at læse og tro på Bibelen; men De henvender Dem til et meget større publikum. Mine bøger henvender sig fortrinsvis til dem der føler sig foruroliget over det de hører om den nutidige kritiks og forsknings resultater, mens Deres bog taler til læsere af alle samfundslag og alle slags. Jeg ønsker Dem størst mulig fremgang med Deres arbejde.’
Da han senere skrev om to andre af vort selskabs publikationer henviste han igen til vor fælles hensigt, ’at opmuntre folk til at læse Bibelen, og læse den med forstand,’ og tilføjede: ’Jeg er glad for at høre at Deres bøger vinder stor udbredelse i mange lande. . . .’
I 1948 udgav Sir Frederic bogen The Bible and Modern Scholarship som svar på en bog af Birminghams biskop, dr. Barnes, der havde omtalt dele af Bibelen, deriblandt dem der omhandler genløsningen ved Jesus Kristus, som ’folketradition’. I indledningen siger dr. Kenyon: ’En detaljeret undersøgelse af biskoppens bog har overbevist mig om at det ikke drejer sig om en tidssvarende fremstilling af den nutidige bibelvidenskabs resultater, men tværtimod om en genoplivning af en kritikerskole der var populær for omtrent halvfjerds år siden, og som stort set forbigår de sidste halvtreds års resultater.’ Om sin egen bog sagde Kenyon: ’Jeg tror at tiden er inde . . . til at genskabe tilliden til Bibelen som en vejleder til sandheden og som et grundlag for vor livsførelse. . . . Jeg kan blot håbe at [denne bog] kan være til nogen hjælp for dem der ser hen til kristendommen som vor splittede verdens eneste håb, og til Bibelen som en sikker grundvold for den kristne tro.’
Denne verdensberømte bibelforsker, som havde skrevet så venligt om Jehovas Vidners arbejde og publikationer, var en ydmyg og oprigtigt venlig mand. . . . Efter at have udmærket sig som student i Oxford blev han i 1889 tilknyttet British Museum som assistent i håndskriftafdelingen. Senere blev han forfremmet til underinspektør med ansvar for håndskrifter og blev i 1909 direktør for og overbibliotekar ved British Museum. I hans lange embedsperiodes første tid var hans hovedinteresse bibelhåndskrifter og opdagelse af papyrushåndskrifter; som direktør tog han senere skridt til de arkæologiske ekspeditioner til Karkemish og Ur. Efter at han havde trukket sig tilbage medvirkede han ved erhvervelsen af Codex Sinaiticus og offentliggørelsen af Chester Beatty-papyrushåndskrifterne, som har bidraget til at godtgøre De græske Skrifters ægthed.
Som slutning er det passende at citere følgende fra hans bog The Story of the Bible: ’Bibelen fortæller menneskets historie, men er også en følge af guddommelig inspiration. Det er en fængslende historie, en historie som alle der sætter pris på deres Bibel bør kende til. . . . Det er betryggende at man til sidst kan konstatere at det samlede resultat af alle disse fund og hele dette studium støtter beviset for Bibelens ægthed og vor overbevisning om at vi nu i alt væsentligt har det sande Guds ord i sin oprindelige skikkelse.’“