Nye slutter sig til Jehovas uangribelige tjenere

„Jeg vil vandre i min uangribelighed. . . . i menighedsforsamlinger vil jeg velsigne Jehova.“ — Salme 26:11, 12.

1, 2. (a) Hvordan har nogle af kristenhedens trossamfund skaffet sig tilhængere? (b) Hvordan underviste Jesus? (Mattæus 11:28-30)

I 1985 blev 189.800 døbt som et symbol på at de havde indviet sig til at tjene Jehova som hans kristne vidner. Det er gennemsnitlig 520 om dagen. Hvad har fået alle disse mennesker til at beslutte at lade sig døbe? Har de overværet massemøder, lyttet til følelsesbetonede prædikener, ladet sig rive med af stemningen og derfor besluttet at tjene Kristus? Sådan foregår det inden for nogle protestantiske trosretninger. Men er det på den måde Kristus vinder sig disciple?

² Når vi kaster et ransagende blik på Jesu offentlige forkyndelse, ser vi at han ikke spillede på folks følelser. Appellerede han for eksempel til sine tilhørere med kor og salmesang? Eller benyttede han sig af psykologiske virkemidler for at opbygge skyldkomplekser hos sine tilhørere og få dem til at yde bidrag? Nej, han underviste ved at få folk til at tænke og ræsonnere. Da de fleste af hans tilhørere var jøder, havde de et vist kendskab til De hebraiske Skrifter. Han kunne derfor hjælpe dem til at ræsonnere ud fra det de i forvejen vidste, så de forstod at han var Messias. — Mattæus, kapitlerne 5-7; Lukas 13:10-21.

3. Hvordan kan vi vide at Paulus ikke spillede på sine tilhøreres følelser når han underviste?

³ På lignende måde appellerede Paulus til sine tilhøreres fornuft — skønt nogle mente at hans talegaver lod noget tilbage at ønske. (Apostelgerninger 20:7-9; 2 Korinther 10:10; 11:6) Han skrev: „Jeg [beder] jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste. . . . lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind [„gennemgaa en Aandsforvandling og faa en ny Indstilling“, Schindler], så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ — Romerne 12:1, 2.

4. Hvilke skridt må man tage før man kan blive døbt som et af Jehovas vidner?

⁴ De der i dag træffer den alvorlige beslutning at lade sig døbe ved fuldstændig nedsænkning i vand, har derfor i forvejen studeret og undersøgt Bibelen grundigt. (Apostelgerninger 17:11, 12) Deres beslutning er ikke forhastet og bygger ikke på følelser. Før de er blevet antaget til dåb har de tværtimod regelmæssigt overværet de kristne møder for at få nøjagtig kundskab om Jehova Gud og det han vil gøre gennem Kristus Jesus. (Hebræerne 10:25) De har også regelmæssigt deltaget i den kristne tjeneste og delt den gode nyhed om Riget med andre. (Apostelgerninger 5:42; 1 Korinther 9:16) I ugerne umiddelbart før deres dåb har de desuden sammen med nogle af menighedens ældste gennemgået over 120 spørgsmål om den kristne lære og adfærd, og overvejet hundreder af skriftsteder der støtter disse lærepunkter. Alt dette har de gjort for at de allerede før dåben kunne være godkendte og uangribelige tjenere for Jehova. — Apostelgerninger 8:34-36.a

Dåbens betydning

5. Hvem slutter man sig til ved sin dåb?

⁵ Hvad indebærer dåben for den enkelte? Først og fremmest slutter man sig ved sin dåb til den som fremfor nogen anden har vist sig uangribelig — Kristus Jesus. Han har selv sat eksemplet ved at lade sig døbe da han var omkring 30 år gammel. (Lukas 3:21-23) Senere befalede han sine disciple at undervise og døbe dem der fik tro i hele verden. (Mattæus 28:19, 20) Men mente han dermed at hans disciple skulle døbe alle der ønskede det, uanset hvordan de levede?

6, 7. (a) Hvad kræves der af en sand discipel af Kristus? (b) Hvad vil det sige at være hellig?

⁶ Apostelen Peter viser os hvordan vi bør se på det. Han skrev: „I skal . . . være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ (1 Peter 1:15, 16) Hvad vil det indebære for en indviet kristen at være „hellig“?

⁷ Ifølge W. E. Vines Expository Dictionary of New Testament Words er den grundlæggende betydning af det græske ord haʹgios (der oversættes med „hellig“) „adskilt . . . og når det i Bibelen anvendes i sin moralske og åndelige betydning, adskilt fra synd og derfor indviet til Gud“. En anden græskkyndig siger at det betegner „tydelig lighed med Gud“. Dette giver dem der ønsker at blive døbt som sande kristne, en høj norm at stræbe efter. Det er normen for uangribelighed, og uangribelighed vil sige ’urokkelig troskab mod visse moralnormer’ — for den kristne, Kristi normer. — Johannes 17:17-19; 18:36, 37.

8. (a) Hvilke adfærdsnormer fandtes der i den kristne menighed i det første århundrede? (b) Har kristenheden overholdt disse normer? Underbyg dit svar med lokale eksempler.

⁸ Den sande kristne menighed har altid lagt vægt på at være uangribelig og bevare en ren organisation. Paulus befalede således de første kristne at „holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. . . . ’Fjern det onde menneske fra jer selv.’“ (1 Korinther 5:9-13; 2 Johannes 10, 11) Har kristenhedens præsteskab forlangt at medlemmerne af deres hjorde overholdt denne høje norm for uangribelighed? I kristenheden accepteres enhver som aktivt eller passivt medlem, uanset hvilke grove synder eller forbrydelser han regelmæssigt begår. Men Bibelen giver ikke rum for en sådan principløshed. — Jævnfør Jeremias 8:5, 6, 10.

9. Hvad får mange til at indvi sig og lade sig døbe?

⁹ Netop på grund af denne høje standard blandt Jehovas vidner føler de der elsker sandhed og uangribelighed sig draget til at indvi sig til universets suveræne Herre, Jehova Gud. (Habakkuk 3:18, 19) De kan tydeligt se forskel på den adfærd der kendetegner Jehovas vidner og den adfærd medlemmerne af andre trossamfund udviser. De fleste har dog intet tilovers for den rene tilbedelse. (1 Peter 4:3, 4) Alligevel vender i tusindvis af mennesker der sætter pris på uangribelighed, sig til sandheden. Ved at underkaste sig vanddåben viser de deres kærlighed til Gud og til hans normer. — Jævnfør Markus 1:10; Johannes 3:23; Apostelgerninger 8:36.

Uangribelighed bygger på kærlighed og udholdenhed

10. Hvad vil det kræve af en kristen at bevare sin uangribelighed?

¹⁰ Det koster noget at være uangribelig. Det understregede Jesus da han indbød folk til at blive hans disciple. „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv [„lægge alt sit eget til side,“ Ny Testamente — på hverdagsdansk] og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Markus 8:34) At bevare sin kristne uangribelighed medfører prøvelser og ofre ligesom det gjorde for Kristus, og af samme grund: Vi har en fælles fjende, Satan. (Efeserne 6:11, 12) Det kræver derfor udholdenhed at følge Jesus „til stadighed“. Man skal overveje det grundigt før man indvier sig; det bør ikke være et flygtigt lune. Det er imidlertid sket at enkelte har forladt sandheden inden for nogle få måneder eller år efter deres dåb. Hvad kan det skyldes?

11. Hvad kan være årsagen til at nogle ikke har bevaret deres uangribelighed?

¹¹ Måske det at de har ladet sig lede af følelserne snarere end af fornuften da de besluttede at lade sig døbe. Andre har måske forventet nogle hurtige resultater og har indviet sig af selviske grunde. Hvad årsagen end er, har de mistet deres gode forhold til Jehova. De har ikke ’set ufravendt hen’ til deres forbillede, Jesus Kristus. (Hebræerne 12:1, 2) Som følge deraf er deres kærlighed til Gud kølnet og de har kun bevaret deres uangribelighed i en kort periode. Hvorfor er kærligheden da en så vigtig faktor? Fordi den udgør det eneste solide grundlag for en varig indvielse til Jehova. — Markus 12:30, 31; 1 Johannes 4:7, 8, 16; 5:3.

Beregn omkostningerne ved at bevare sin uangribelighed

12. Hvad vil det være klogt at gøre før man lader sig døbe?

¹² Jesus opfordrede ikke sine disciple til at følge ham blindt, uden at beregne omkostningerne. Han sagde: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ Ja, man gør klogt i at overveje det omhyggeligt før man træffer en beslutning. Man må kende sit motiv til bunds før man påtager sig det ansvar der er forbundet med den kristne indvielse og dåb. Jesus understregede hvad dette kan indbefatte da han sluttede med ordene: „Således kan givetvis ingen af jer som ikke siger farvel til alt hvad han har, være min discipel.“ — Lukas 14:28-33.

13. Hvis kernen i Jesu undervisning var kærlighed, hvad mente han så da han sagde at man skulle ’hade’ sine familiemedlemmer? (Mattæus 22:37-40)

¹³ Kun hvis man af hele sin sjæl ønsker at gøre Guds vilje og at være en uangribelig tjener for ham, bør man indvi sig til Jehova. Intet menneske og intet af det man ejer må indtage Guds plads i vort hjerte. Det var derfor Jesus sagde: „Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og sine børn og brødre og søstre, ja endog sin egen sjæl, kan han ikke være min discipel.“ (Lukas 14:26) Hvad mente Jesus da han sagde at man skulle hade sin egen familie og sig selv — han havde jo lært sine disciple at de endda skulle elske deres fjender! Hvad ligger der i ordet ’hade’ som det bruges her? (Lukas 6:27, 35) ’Had’ indebærer her tanken om at elske noget i mindre grad end andet. — Jævnfør Mattæus 12:46-50.

14. Hvordan reagerer nogle af ens venner og slægtninge når man bliver et Jehovas vidne? (Johannes 15:18, 19)

¹⁴ Når man bliver et kristent vidne for Jehova finder man pludselig ud af hvem der er ens sande venner. Nogle vil måske vende en ryggen fordi man har forladt sin tidligere tro, skønt de ikke selv er aktive medlemmer af noget trossamfund. Jesus lovede imidlertid at man ville få noget andet i stedet for det man derved mistede. Han sagde: „Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu i denne tid . . . og i den kommende tingenes ordning evigt liv.“ — Markus 10:29, 30.

15. Hvorfor ser nogle ned på Jehovas vidner?

¹⁵ I nogle tilfælde kan det at man indvier sig og viser sig uangribelig betyde at andre mister agtelsen for en. (1 Korinther 4:12, 13) Hvordan kan det være? Det skyldes at man nu bekender sig til en tro der ikke betragtes som „respektabel“. (Jævnfør Markus 2:15, 16.) For man opfører sig ikke respektabelt hvis man ’går fra hus til hus og plager andre med sin tro’, vel? Det er heller ikke respektabelt at vælge at gå i fængsel fremfor at bryde sin neutralitet på områder der drejer sig om nationalisme og patriotisme. (Johannes 18:36) Og det er ikke respektabelt at nægte at modtage blodtransfusion fordi ens samvittighed er oplært ud fra Bibelen — skønt AIDS-epidemien har fået nogle til at overveje spørgsmålet yderligere. — Jævnfør Apostelgerninger 15:28, 29; 17:6, 7; 24:5.

16. Hvordan bliver vi hjulpet til at bevare vor uangribelighed?

¹⁶ Den kristne uangribeligheds vej er smal og stenet, men de der vandrer ad den har altid mulighed for at få hjælp. (Mattæus 7:13, 14) Derfor kunne Paulus sige: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Filipperne 4:13) Vi kan få del i denne kraft gennem vedholdenhed i bønnen, gennem studium af Guds ord og gennem den kristne menighed. Vi kan forblive uangribelige som døbte tjenere for Gud, takket være den kraft han skænker os. — Efeserne 4:11-13; 6:18; Salme 119:105.

Velsignelser ved at bevare uangribeligheden

17. Hvilke velsignelser kan dåben resultere i?

¹⁷ Det medfører mange velsignelser at indvi sig og lade sig døbe. Resultatet kan først og fremmest blive en mere omfattende og tilfredsstillende tjeneste. Når man er døbt kan man tjene som hjælpepioner, hvilket i nogle tilfælde kan føre til tjeneste som almindelig pioner eller specialpioner, missionærtjeneste, kreds- og områdetjeneste eller beteltjeneste. (Se rammen på side 26.) Døbte brødre får mulighed for at betjene andre som menighedstjenere, og senere som ældste. Men for at opnå disse velsignelser må man opfylde et grundlæggende krav: Man må være uangribelig. — 1 Timoteus 3:1-10.

18. Hvordan bør det berøre andre at vi har indviet os til Gud?

¹⁸ De velsignelser man opnår ved at indvi sig og være uangribelig berører også andre. Ved nøje at følge Kristi eksempel bliver man en bedre ægtemand eller hustru, og en bedre fader eller moder. (1 Peter 2:21; Efeserne 5:21-33; 6:4) Unge får et godt forhold til deres forældre og lærere, og til de ældste i menigheden. (Titus 2:6, 7) En døbt kristen bliver en bedre „næste“, arbejdsgiver eller arbejdstager. (Mattæus 22:39; Efeserne 6:5-9; Titus 2:9, 10) Alle kristne bør desuden opmuntre andre. Derved efterligner de Jesus, som sagde: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — Mattæus 11:29.

19. Hvad opnår man, som noget yderst vigtigt, når man indvier sig?

¹⁹ Indvielse og dåb medvirker desuden til at man, som noget yderst vigtigt, opnår et godt forhold til Skaberen. Dette giver fred i sindet. I den forbindelse gav Paulus denne vejledning: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

20. (a) Hvad er „Guds fred“ baseret på? (b) Hvilke muligheder står åbne for dem der lader sig døbe?

²⁰ „Guds fred“ bygger på en dyb forståelse af det eksempel Jesus satte og det offer han bragte. Denne kundskab om Kristus får mange til at ændre sind og adfærd; de ’vender om’ fra synden. (Apostelgerninger 3:19, 20) De der har indviet sig siger derfor med salmisten: „Jeg vil vandre i min uangribelighed. . . . i menighedsforsamlinger vil jeg velsigne Jehova.“ (Salme 26:11, 12) De der lader sig døbe i vand som symbol på deres indvielse til Gud, slutter sig til Jehovas uangribelige tjenere i hele verden. (1 Peter 2:17) De får også „et fast greb om det virkelige liv“, det evige liv, som Jehova har lovet gennem Kristus Jesus. — 1 Timoteus 6:19; Titus 1:2.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

■ Hvad var det der fik de første kristne til at føle sig tiltrukket af den sandhed som Kristus og apostlene underviste om?

■ I hvilken forstand bør henholdsvis menigheden og den enkelte kristne være hellig?

■ Hvad bør vor uangribelighed bygge på?

■ Hvilke omkostninger må man regne med hvis man ønsker at bevare sin uangribelighed?

■ Hvilke velsignelser vil man opnå hvis man bevarer sin uangribelighed?

[Ramme på side 26]

Privilegier i heltidstjenesten

Hjælpepioner: En døbt forkynder der bruger mindst 60 timer i tjenesten om måneden.

Almindelig pioner: En døbt forkynder der bruger gennemsnitlig 90 timer om måneden i tjenesten.

Specialpioner: En døbt forkynder der bruger mindst 140 timer om måneden i tjenesten, og som modtager en lille månedlig godtgørelse til dækning af de vigtigste udgifter. Specialpionerer sendes som regel til isolerede grupper eller små menigheder.

Gileadmissionær: En døbt forkynder der på Vagttårnets bibelskole Gilead er blevet oplært til tjeneste i udlandet, og som ligeledes bruger mindst 140 timer om måneden i forkyndelsen.

Kreds- og områdetilsynsmænd: Rejsende ældste som besøger menigheder og kredse for at opbygge brødrene gennem tjeneste og møder. De bruger mange timer i forkyndelsen.

Beteltjeneste: Udføres af heltidstjenere på Vagttårnsselskabets afdelingskontorer og trykkerier i hele verden.

[Illustrationer på side 24, 25]

Dåben giver mulighed . . .

. . . for tjeneste i uangribelighed