Panama finder glæde i sit byggearbejde
BYGGEPROJEKTER i Panama er ikke noget nyt. I slutningen af forrige århundrede påbegyndte man arbejdet på en enorm kanal der skærer midt igennem dette smalle land og forbinder Atlanterhavet med Stillehavet. Dette vældige byggeprojekt skaffede det lille land Panama navnet „Verdens korsvej“.
Den 18. januar 1986 kulminerede en anden slags byggearbejde. Den dag indviede Jehovas Vidner et nybygget afdelingskontor. Det var kun muligt at lade 211 overvære indvielsesprogrammet i selve bygningerne, men tusinder af andre lyttede med via en telefonforbindelse. De nye bygninger huser staben på afdelingskontoret, nogle missionærer og et trykkeri.
Opførelsen af disse bygninger er imidlertid kun en del af et åndeligt byggeprogram der har fundet sted i Panama siden slutningen af det 19. århundrede. Dengang blev Rigets sæd sået i dette land. I 1957 var der omkring 1000 forkyndere af den gode nyhed i Panama. (Mattæus 24:14) Det lille afdelingskontor og missionærhjem der blev bygget det år, dækkede behovet. Men på 20 år er antallet af forkyndere tredoblet! I september 1982 godkendte Jehovas Vidners Styrende Råd derfor opførelsen af et nyt afdelingskontor.
Man valgte en byggegrund omkring 20 kilometer uden for byen Panama, en smuk plet med udsigt over en sø.
Byggeriet tager sin begyndelse
Men hvem skulle lave tegningerne til bygningen? Hvordan og af hvem skulle den bygges? Med ordene i Salme 127:1 i tanke gik brødrene i gang, i forvisning om at Jehova ville hjælpe dem med at klare denne store udfordring.
En foreløbig tegning blev udfærdiget. Den viste hvor meget plads man havde tænkt sig til kontor, bibliotek, litteraturlager, et lille trykkeri og beboelse for medarbejderne på afdelingskontoret. En rummelig rigssal var også med på tegningen. Arkitektstaben på Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn, New York, udarbejdede ved hjælp af disse oplysninger en detailtegning der opfyldte disse behov.
Derefter kom udfordringen med selve byggeriet. I hundredvis af lokale Jehovas vidner meldte sig frivilligt. Også brødre fra De Forenede Stater stillede deres færdigheder og arbejdskraft til rådighed. I løbet af blot seks uger var der ankommet 230 hjælpere, deriblandt nogle fra andre mellemamerikanske lande.
De lokale brødre var lykkelige over at kunne åbne deres hjem for disse frivillige. En familie boede endog midlertidigt i et telt for at kunne give husly til 11 frivillige. Brødre der ejede små skolebusser sørgede for arbejdernes transport. Andre igen var med til at tilberede nogle af de 30.000 måltider der gratis blev serveret til byggearbejderne på grunden. For at slukke tørsten hos dem der arbejdede under tropesolen blev der med jævne mellemrum serveret kokosmælk eller forfriskende drikke lavet af ananas, appelsiner, papayafrugter og mangofrugter.
Intet Babelstårn
Arbejdet skred hurtigt frem. I løbet af to uger var alle murene til første sals højde rejst, nogle af stålbjælkerne var på plads, og gulvet i rigssalen på anden etage var støbt. Blikkenslagerarbejdet og elektrikerarbejdet holdt trit med murerarbejdet og isætningen af vinduer og døre. På mindre end en måned var der tag på bygningen, lige tids nok til at yde læ mod nogle kraftige regnskyl — noget der var usædvanligt for denne årstid.
Der opstod af og til problemer fordi der nogle gange var op mod 800 frivillige, hvilket krævede megen organisering for at sætte alle i arbejde. Desuden forstod de fleste af de tilrejsende brødre ikke spansk. Men dette fik ikke byggearbejdet til at gå i stå, som det var tilfældet ved det berygtede Babelstårn, for brødrene lagde åndens frugt for dagen — og fik hjælp af nogle tolke. — Galaterne 5:22, 23.
Under hele projektet lagde man også vægt på at dække det åndelige behov. Der blev regelmæssigt afholdt menighedsmøder på byggepladsen, og der blev sat tid til side til tjeneste på arbejdsmarken. Der blev også tid til at slappe af, tage på sightseeing og besøge hinanden. Men brødrene var der først og fremmest for at arbejde, og bygningerne blev hurtigt færdiggjort!
I sin indvielsestale sammenfattede broder John Booth fra Det Styrende Råd det hele udmærket ved at sige: „Hvad vil blive resultatet af alt det byggearbejde vi udfører? Jo, vi bygger med evigheden for øje. Dermed være ikke sagt at vore bygninger vil bestå for evigt, men sammen med det arbejde som brødrene i hele landet, ja i hele verden, udfører, vil de resultere i mennesker der vil komme til at leve for evigt.“ Intet under at Jehovas Vidner i Panama glæder sig over de stadige udvidelser i byggearbejdet!
[Kort på side 22]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Panama
Panama City