Hvordan betragter Gud spiritisme?

„ET SANDT venskab opstår når man hader og elsker de samme ting,“ sagde den romerske historiker Sallust. Ja, en ven er en man har meget tilfælles med, en man kan stole på. Gud vil også betragte os som sine venner og lade os opnå et nærmere forhold til ham, hvis vi elsker og hader de samme ting som han. Det vil sige at vi føler os tiltrukket af sådanne guddommelige egenskaber som kærlighed, fred, venlighed og godhed, og oprigtigt bestræber os for at vise disse egenskaber i vort eget liv. — Galaterne 5:22, 23.

Når vi skal finde ud af om spiritisme er noget som Gud godkender, må vi derfor først finde ud af hvilke frugter den frembringer. (Mattæus 7:17, 18) Vil den hjælpe os til at opdyrke tiltalende, guddommelige egenskaber? Lad os betragte to eksempler fra det virkelige liv.

Spådomskunst, chikanerier og død

Asamaja Amelia, der er en midaldrende kvinde fra Suriname, var 17 år gammel da hun begyndte at beskæftige sig med spådomskunst, en form for spiritisme. Eftersom hendes spådomme viste sig at gå i opfyldelse og de der søgte hende nød gavn af hendes råd, blev hun højt agtet i landsbysamfundet. (Jævnfør Apostelgerninger 16:16.) Men der var noget der foruroligede hende.

„De ånder der talte gennem mig var venlige mod de mennesker der søgte hjælp hos dem,“ fortæller hun, „men samtidig gjorde de livet uudholdeligt for mig. Efter hver seance følte jeg mig gennembanket og kunne knap nok bevæge mig. Når det blev aften ønskede jeg blot at falde i søvn, men ånderne ville ikke lade mig være i fred. De holdt mig vågen ved at tale til mig og blev ved med at forstyrre mig. Og hvad de dog kunne finde på at sige!“ Hun sukker og kigger ned idet hun ryster på hovedet i afsky. „De elskede at tale om sex og insisterede på at stå i forhold til mig. Det var rystende. Jeg var gift og ville ikke være utro, og det sagde jeg til dem. Men det hjalp ikke. Ved en lejlighed blev jeg overmandet af en usynlig kraft der rørte ved mig, omfavnede min krop og endog bed mig. Jeg var ulykkelig.“

Måske synes du at det lyder søgt når man taler om ånder der opmuntrer til kønslig umoralitet. Er disse ånder virkelig så fordærvede?

„De er meget værre!“ siger Izaak, der blev omtalt i den foregående artikel. „En nat blev vi kaldt ud for at hjælpe en syg kvinde der blev plaget af en ånd. Vores gruppes leder — der var medium for en stærkere ånd — forsøgte at jage ånden bort. En hel dag anråbte vi om hans ånds hjælp. Vi dansede og spillede på trommer, og lidt efter lidt fik kvinden det bedre. Han beordrede ånden til at forlade hende, og det virkede. ’Vi vandt,’ strålede lederen, hvorefter vi satte os ned for at slappe af.“

Izaaks gestikulerende arme falder et øjeblik til ro mens han holder en kort pause for at understrege sine næste ord: „Et øjeblik lod det til at være lykkedes, men da brød et skrig stilheden. Vi løb hen til det hus hvorfra skriget kom og fandt lederens hustru. Hun græd hysterisk. Inde i huset fandt vi deres lille datter — med hovedet vendt bagud! En eller anden kraft havde vredet det rundt og brækket hendes hals, slået hende ihjel som en kylling — åbenbart den uddrevne ånds hævn. Ækelt! Disse ånder er sadistiske mordere.“

Spiritisme og „kødets gerninger“

I begge disse erfaringer med spiritisme forekom urenhed, kønslig umoralitet og mord. Disse ting er handlinger som står i direkte modsætning til Guds personlighed. Dette fortæller os noget om hvem disse ånder i virkeligheden er. Måske foregiver de at være Guds sendebud, men deres umoralske og morderiske handlinger afslører dem som efterlignere af Satan Djævelen, Guds fjende og historiens første morder. (Johannes 8:44) Han er deres leder og de er hans håndlangere — onde engle eller dæmoner. — Lukas 11:15-20.

Men er det ikke kun ved sjældne lejligheder sådanne sataniske træk kommer til udtryk i forbindelse med spiritisme? Kunne det tænkes at spiritisme som oftest bringer en i kontakt med gode ånder, der vil hjælpe en til at opnå et nærmere forhold til Gud? Nej, Bibelen nævner „udøvelse af spiritisme“ sammen med andre af „kødets gerninger“ — der er i direkte modstrid med de kristne egenskaber. — Galaterne 5:19-21.

I Åbenbaringen 21:8 sættes „sådanne som øver spiritisme“ („de der taler med dæmoner,“ The Living Bible) i samme kategori som „de uden tro og de som er afskyelige i deres snavs, og mordere og utugtige . . . og afgudsdyrkere og alle løgnerne“. Hvordan betragter Jehova dem der med vilje lyver, begår utugt, myrder og udøver spiritisme? Han hader deres gerninger! — Ordsprogene 6:16-19.

At beskæftige sig med spiritisme vil derfor være det samme som at elske det Jehova Gud hader. Det vil være det samme som at vrage Jehova, at befinde sig i Satans lejr og stille sig på samme side som Guds ærkefjende og hans håndlangere. Overvej følgende: Ville du bryde dig om at have et nært forhold til en person der stillede sig på dine fjenders side? Selvfølgelig ikke. Man ville i stedet holde sig på lang afstand af en sådan person. Vi kan forvente at Jehova Gud vil reagere på samme måde. Som der står i Ordsprogene 15:29: „Jehova er langt fra de ugudelige.“ — Se også Salme 5:4.

Spiritisme fører til døden

At beskæftige sig med spiritisme kan desuden afskære en fra livet. Blandt Guds folk i det gamle Israel var det forbundet med dødsstraf at udøve spiritisme. (3 Mosebog 20:27; 5 Mosebog 18:9-12) Det burde derfor ikke komme som en overraskelse for nogen at udøvere af spiritisme „ikke skal arve Guds rige“. (Galaterne 5:20, 21) „Deres lod er i søen som brænder med ild,“ hvilket er ensbetydende med „den anden død“, eller evig udslettelse. (Åbenbaringen 21:8) I dag tolererer nogle af kristenhedens kirker ganske vist spiritisme, men Bibelens syn på sagen har ikke ændret sig.

Men hvad skal man gøre hvis man allerede har taget de første skridt på vejen mod spiritisme? Så vil man gøre klogt i at standse øjeblikkeligt og vende omkring. Følg Guds inspirerede råd som han gennem sin profet Esajas gav til fortidens israelitter. Deres situation minder meget om forholdene i dag blandt mennesker der giver sig af med noget urent og som samtidig tror at de tilbeder Gud. Vi kan derfor lære meget af deres erfaringer. Hvilket?

Lyt til advarselen fra Esajas

Det første kapitel i Esajas’ bog viser at israelitterne havde „forladt Jehova“ og havde „vendt ryggen til“. (Vers 4) Selv om de var kommet på afveje fortsatte de med at frembære ofre, overholde religiøse skikke og bede bønner. Men det var til ingen nytte! Eftersom de manglede et indre ønske om at behage Skaberen, sagde Jehova til dem: „Jeg [skjuler] mine øjne for jer. Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter.“ Israelitterne havde gjort oprør mod ham ved deres urene handlinger hvorved de gik så langt at deres ’hænder blev fulde af udgydt blod’. — Vers 11-15.

Hvad skulle der til før Jehova atter ville acceptere dem? Læg mærke til de krav der stilles i Esajas 1:16. Her siger Gud: „Vask jer; rens jer.“ Hvis vi tager dette råd alvorligt vil vi afstå fra eller ophøre med urene handlinger, heriblandt spiritisme, en af „kødets gerninger“. Eftersom vi ved at det er den onde ånd Satan Djævelen der står bag spiritismen, vil vi opdyrke had til det onde.

Vi må derfor fjerne alle genstande der har forbindelse med spiritisme. Det gjorde Izaak. Han fortæller: „En dag samlede jeg alle mine spiritistiske genstande sammen og lagde dem foran mit hus, tog en økse og huggede dem i småstykker. Min nabo råbte at det ville jeg komme til at fortryde. Endnu mens hun stod og råbte hældte jeg benzin over det hele og brændte hver en stump. Der var intet tilbage.“

Dette skete for 28 år siden. Har Izaak fortrudt hvad han gjorde? Tværtimod. I dag er han lykkelig for at tjene Jehova som en kristen forkynder i en af Jehovas Vidners menigheder.

Esajas 1:17 giver følgende råd: „Lær at gøre godt.“ Det indebærer at man må studere Jehovas ord, Bibelen, for at finde ud af hvad der er „Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Romerne 12:2) At anvende denne nyfundne kundskab vil føre mange opmuntrende velsignelser med sig. Det har Asamaja erfaret.

Trods bitter modstand fra slægtninge og naboer studerede Asamaja modigt Bibelen med Jehovas Vidner og brød kort efter med spiritismen. Hun indviede sit liv til Jehova Gud og blev døbt ved et stævne. I dag, 12 år senere, giver hun udtryk for sin taknemmelighed med disse ord: „Efter at jeg er blevet døbt har ånderne ladet mig være i fred.“ Hun siger smilende: „Natten efter min dåb sov jeg så dybt og uforstyrret at jeg kom for sent til stævneprogrammet den følgende dag.“

Varige fordele

I dag kan både Izaak og Asamaja af hele deres hjerte sige som salmisten Asaf: „For mig er det bedste at søge nær til Gud.“ (Salme 73:28) At søge nær til Jehova har gavnet dem både fysisk og følelsesmæssigt. Men frem for alt har det givet dem en indre fred og et nært forhold til Jehova.

Sådanne velsignelser opvejer langt den smerte og kamp man må igennem for at ryste spiritismens åg af sig. Det kan kræve en hård kamp. Det har Lintina van Geenen, en kvinde fra Suriname, erfaret. I den følgende artikel skal vi se hvordan hun i årevis kæmpede mod spiritismen og til sidst vandt kampen.

[Illustration på side 5]

Asamaja Amelia fortæller: „Ånderne . . . gjorde livet uudholdeligt for mig. . . . Og hvad de dog kunne finde på at sige!“