Kærlighed til Gud fremmer en god moral
ALMINDELIG sund fornuft byder os at undgå umoralitet. Som en præst fra Canadas Forenede Kirke har sagt: „Når samfundet og den enkelte tilsidesætter morallovene får det frygtelige konsekvenser, som for eksempel krige, inflation, Watergate og anarki.“ Som vist i den foregående artikel har verdens store religionssamfund ikke haft den stærke, positive virkning på moralen man kunne ønske. Hvis vi som enkeltpersoner ønsker at følge en høj moral, må vi derfor søge vejledning og styrke hos en helt anden autoritet og dernæst være villig til at rette os efter denne autoritet.
Et eksempel på hvordan en sådan overordnet autoritet kan få indflydelse på vort liv har vi i hebræeren Josef der var husholder for en embedsmand ved det ægyptiske hof. Da Josef på et tidspunkt blev udsat for stærke seksuelle tilnærmelser fra sin herres hustru, afviste han dem konsekvent og svarede: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ (1 Mosebog 39:7-9) Josef anerkendte Guds autoritet og myndighed, og ønskede at behage ham; derfor havde han moralsk styrke til at modstå disse fristelser.
To hundrede år senere modtog Israels folk, der var efterkommere af Josefs fader, Jakob, de ti bud som en del af den lov der blev formidlet gennem Moses. Hvis de overtrådte loven ville de pådrage sig Jehovas mishag, hvorimod de ville få del i guddommelige velsignelser hvis de var lydige. Disse bud tjente derfor som en moralsk rettesnor for hele folket.
De ti bud fremmer en god moral
I hvor vid udstrækning virkede de ti bud til fremme af en god moral? I så høj grad at de faktisk stadig gør sig gældende her i det 20. århundrede. I 1962 udtalte New Zealands generalguvernør: „Jeg tror at mange betragter de ti bud som forældede. Men det ville givetvis få betydning hvis vi alle omhyggeligt overholdt dem i vor tid. Så ville landets øvrige love være overflødige.“
Ikke desto mindre viste Jesus i en samtale med en ung jødisk leder at der kræves mere af os end at vi blot overholder de ti bud. Den unge mand havde spurgt Jesus: „Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ Da Jesus svarede at han ’til stadighed skulle overholde budene’, hvorefter han nævnte nogle af de ti bud, svarede den unge mand: „Jeg har holdt dem alle; hvad mangler jeg endnu?“ Da sagde Jesus til ham: „Gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.“ Beretningen fortsætter: „Da den unge mand hørte denne udtalelse, gik han bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme.“ — Mattæus 19:16-22.
Hvis vi sammenholder denne beretning med en lignende beretning i Lukas 10:25-28, vil vi bedre kunne se hvad der var den unge jødiske leders egentlige problem. Der står: „En lovkyndig rejste sig for at prøve [Jesus] og sagde: ’Lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?’“ Jesus hjalp ham til at ræsonnere over spørgsmålet, med det resultat at han selv fandt frem til svaret på det, nemlig: ’Elsk Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.’ Derefter sagde Jesus: „Bliv ved med at gøre dette, så vil du få liv.“
Kan du nu se hvori den førnævnte unge jødiske leders problem bestod? Hans kærlighed til Gud og næsten blev overskygget af hans kærlighed til materielle besiddelser. Hvor sørgeligt! Til trods for at han forsøgte at holde de ti bud, var han i fare for at miste det evige liv.
Hvad indebærer kærlighed til Gud?
I vor tid er kærlighed til Gud og næsten blevet erstattet af kærlighed til selvet, til materielle besiddelser, og til sex. Ja, hos mange er troen på Gud som Skaberen endog blevet erstattet af troen på den ubeviste evolutionsteori. Hvad er årsagen til dette?
I mange hundrede år har kristenhedens præsteskab, i et forsøg på at styre folks moral, benyttet sig af den ubibelske lære om et frygteligt, brændende helvede. I den forbindelse beretter opslagsværket Encyclopedia International: „Frygten for et brændende helvede, der utvivlsomt var det stærkeste moralske incitament hos middelalderens jævne befolkning, bevægede selv konger og kejsere til at underordne sig kirken, og var sandsynligvis det eneste der fik dem til at beherske deres lidenskaber.“ Helvedeslæren gav folk indtryk af at Gud var ukærlig, ubarmhjertig og hævngerrig. Skønt denne lære sikkert har fået mange til at lægge bånd på sig selv, har den også fået mange andre til at vende sig bort fra Gud, hvorved de er blevet et let bytte for ubibelske opfattelser og teorier som for eksempel evolutionsteorien.
Bibelen indeholder imidlertid ikke nogen lære om at Gud piner menneskers sjæle i et brændende helvede. Tværtimod fortæller apostelen Johannes os at „Gud er kærlighed“. „Han [er] trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder.“ Moses skrev: „Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed.“ (1 Johannes 4:8; 1:9; 2 Mosebog 34:6) Her har vi blot nævnt nogle få af Guds vidunderlige egenskaber. De virker tiltalende på os og drager os til ham. Navnlig Guds kærlighed bevæger os til at elske ham. „Men vi, vi elsker, fordi han elskede os først.“ (1 Johannes 4:19) Netop denne kærlighed til Gud er den stærkeste moralske drivkraft der kan påvirke os — og så kan den endog medføre at vi får evigt liv!
Ægte kærlighed til Gud er ikke blot en abstrakt egenskab. Den bevæger en til at handle til gavn for andre. Apostelen Paulus opregnede mange forskellige måder hvorpå denne kærlighed kan komme til udtryk. For blot at nævne nogle få: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere.“ (1 Korinther 13:4, 5) Når vi lader denne kærlighed komme til udtryk forsøger vi derved at efterligne vor himmelske Fader. Jesus sagde: „Disse to bud [du skal elske Gud og din næste] sammenfatter hele Loven og Profeterne.“ (Mattæus 22:40, An American Translation) Med andre ord: Hvis vi lægger denne kærlighed for dagen vil vi ikke stjæle fra vor næste, ikke slå ham ihjel og ikke begå ægteskabsbrud med hans hustru. Apostelen Johannes tilføjer: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ — 1 Johannes 5:3.
Kærligheden til Gud er virksom
Læg mærke til den virkning kærligheden til Gud havde på de kristne i det andet århundrede. Tertullian udfordrede sine modstandere ved at bede dem udpege blot én kristen blandt landets kriminelle. Da de ikke kunne det, sagde han: „Vi er altså de eneste der ikke kender til kriminalitet iblandt os.“ Denne udtalelse finder yderligere støtte i bogen The Old Roman World, hvor der står: „Vi har bevis for at de levede ulasteligt, at deres moral var uangribelig.“ Og tidsskriftet Christianity Today citerer kirkehistorikeren Roland Bainton for følgende udtalelse: „Fra slutningen af den nytestamentlige periode og frem til tiåret mellem 170 og 180 er der intet der tyder på at der fandtes kristne i hæren.“ Kærlighed til Gud bevægede dem til at adlyde ham ved at føre et moralsk rent liv. Nu tænker du måske: ’Findes der vidnesbyrd om at denne positive kraft også har en gavnlig moralsk indflydelse i vor tid?’
Ja, det gør der! Avisredaktøren Michael McManus har i bladet Herald & Review skrevet at han aldrig havde hørt en prædiken der talte imod førægteskabeligt samliv. (Se også side 21 i dette nummer af Vagttårnet.) En måned senere fortæller han at der blandt de reaktioner han modtog som svar på sin artikel, var et brev fra et 14-årigt Jehovas vidne, der skrev: „Alene tanken om faren for at få disse sygdomme burde være nok til at afholde de fleste [fra at have kønslig forbindelse før ægteskabet]. Men når Jehovas vidner afholder sig fra den slags er det fordi Jehova byder os at flygte fra utugt.“ (Kursiveret af os.) Michael McManus skrev i sin kommentar til brevet: „Hvor mange 14-årige i vort trossamfund kunne citere skt. Paulus så direkte (1 Kor. 6:18)?“
Dette princip om at adlyde Jehovas bud, som denne unge pige gav udtryk for, efterlever Jehovas vidner også på andre områder. Nogle af Guds bud, som vi finder dem i Bibelen, kan opsummeres i følgende: ’Vær ærlig i alle ting’, ’vogt jer for afguderne’, ’afhold jer fra blod og fra utugt’, ’tal sandhed’, ’opdrag dine børn i Guds tugt og formaning’. (Hebræerne 13:18; 1 Johannes 5:21; Apostelgerninger 15:29; Efeserne 4:25; 6:4) Har du lagt mærke til at Jehovas vidner i dit nabolag eller på din arbejdsplads søger at adlyde disse bud? Har du somme tider spekuleret på hvorfor de gør det, hvorfor de siger nej til at modtage blodtransfusion, hvorfor de nægter at gå i krig, hvorfor de besøger folk i deres hjem — ja, kort og godt, hvorfor de er anderledes? Det skyldes alt sammen deres kærlighed til Gud.
Kærligheden svigter aldrig
Jehovas vidner ønsker at behage Gud. Derfor har de taget følgende råd til hjertet: „Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:2) Efterhånden som de bliver klar over hvad der er ’Guds vilje’ med dem, ønsker de også at handle i overensstemmelse med den. Det er deres kærlighed til Gud der motiverer dem. Mener du at dette er urealistisk og upraktisk i vor tid? Så overvej engang følgende beretninger fra det virkelige liv.
José fra São Paulo i Brasilien flyttede i 1963 sammen med Eugênia, der allerede var gift. To år senere begyndte de at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Under deres studium gik det op for dem at Gud kræver at „ægteskabet holdes i ære“. (Hebræerne 13:4) De indså at de måtte gifte sig. Men i Brasilien var der på det tidspunkt ingen lov der tillod skilsmisse, sådan at Eugênia kunne blive fri til at gifte sig med José. I 1977 trådte der imidlertid en ny skilsmisselov i kraft, hvorefter Eugênia begærede skilsmisse. I 1980 var de rede til at gifte sig, så de kunne opfylde Guds krav. Deres kærlighed til Gud medførte velsignelser.
Inire havde prøvet alle former for narkotika i New York. Han boede sammen med sin veninde, Ann. For at skaffe penge fik han hende til at sende billeder af sig selv til populære „mandeblade“. Hun blev tilbudt en stor sum penge for at lade sig fotografere nøgen. I mellemtiden var Inire begyndt at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner, og senere deltog Ann også i studiet. Inire holdt op med at tage narkotika. Tre uger senere besluttede de sig på eget initiativ til at blive gift. De lærte også ud fra Bibelen at kristne bør klæde sig „med blufærdighed og ærbarhed“. Ann indså derfor at hun ikke med god samvittighed kunne lade sig fotografere nøgen, uanset hvor mange penge hun fik tilbudt. (1 Timoteus 2:9, da. aut.) Hvad tror du det var der fik Inire og Ann til at ændre sig? Ann siger at da det gik op for hende at det at være et af Jehovas vidner ikke blot var et spørgsmål om at tilslutte sig en anden religion men om at leve et liv der var indviet til Gud, indså hun at hun omgående måtte foretage visse forandringer. Ja, kærlighed til Gud har en positiv virkning på vor moral.
Nogle vil måske indvende at dette blot er enkeltstående tilfælde. Men det er det ikke. Der er mange eksempler, fra alle de lande hvor Jehovas vidner forkynder, på at nogle har foretaget lignende ændringer i deres liv. Hvorfor ikke undersøge sagen nærmere? Find selv ud af hvordan det forholder sig — at kærligheden til Gud som den kommer til udtryk gennem den sande tro virkelig fremmer en god moral.
[Tekstcitat på side 6]
Angående de første kristne hedder det i bogen „The Old Roman World“: „Vi har bevis for at de levede ulasteligt, at deres moral var uangribelig.“ Hvad var det der gav dem styrke til at være ’moralsk uangribelige’?
[Illustration på side 7]
Kærlighed til Gud kan hjælpe dig til at stå imod når nogen prøver at få dig til at gøre noget forkert