Hvad vil det sige at være ærlig?
AT VÆRE ærlig vil sige at holde sig til sandheden og aldrig lyve. Er man ærlig vil man være reel over for andre — redelig og retskaffen, ikke bedragerisk eller vildledende. En ærlig mand er uangribelig. Han er altid pålidelig og vil aldrig føre sine medmennesker bag lyset. Sådanne mennesker kunne vi alle tænke os at omgås, ikke sandt? Kan ærligheden da være gået af mode?
I de ovennævnte definitioner vil kristne straks kunne se hvorfor alle der tilbeder den sande Gud må være ærlige. (Johannes 4:24) De tilbeder jo Jehova, som er „sandhedens Gud“. (Salme 31:5; Titus 1:2) Derfor er det også rimeligt at kun „sandfærdige mænd“ er egnede til at repræsentere ham. — 2 Mosebog 18:21, fodnote i studieudgaven af Ny Verden-oversættelsen.
Eftersom det at være ærlig berører mange sider af tilværelsen, er det forståeligt at apostelen Paulus skrev: „Vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ Det indbefatter vor tale, vort arbejde, vore familieforhold, vore forretningsanliggender og vort forhold til myndighederne. — Hebræerne 13:18.
Vor tale
Der findes mange måder at omgå sandheden på — og mange af dem betragtes som ganske uskyldige og acceptable. Man skriver for mange timer på sine arbejdssedler, man får sine børn til at stikke nogle uønskede gæster en løgn, man opgiver unøjagtige oplysninger til sit forsikringsselskab, og hvis man ikke har lyst til at tage på arbejde ringer man og siger at man er syg. Dette er blot nogle få eksempler.
Af en eller anden grund føler mennesker der aldrig ville lyve i tale at det er noget andet når det sker skriftligt — når de skal skrive en selvangivelse eller underskrive en erklæring om at de ikke har noget at fortolde. Men denne form for uærlighed påfører alle skatteyderne udgifter. Kan dét siges at være næstekærligt? Har kristne desuden ikke pligt til at ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens’? — Lukas 20:25; 10:27; se også Romerbrevet 13:1, 2, 7, 8.
Vi ønsker naturligvis at efterligne „sandhedens Gud“ og ikke „løgnens fader“. (Salme 31:5; Johannes 8:44) Skrupelløse mennesker tyr måske til tvetydigheder for at vildlede og bedrage, men det er bestemt ikke næstekærligt at lyve for andre. Desuden er der ingen fremtid for løgnerne. — Efeserne 4:25; Åbenbaringen 21:27; 22:15.
På arbejdet
Det er et rimeligt, bibelsk krav at man skal udføre en ærlig dags arbejde for sin løn. (Kolossenserne 3:22-24) Men mange mennesker driver tiden væk ved at holde lange pauser, ved at komme sent og gå tidligt, ved at bruge en masse tid på at pleje deres udseende efter at de er kommet på arbejde, ved at bruge firmatelefonen til lange personlige samtaler, ved at ordne personlige anliggender i arbejdstiden eller endda ved at tage sig en lur. Deres uærlighed betyder ekstraudgifter som alle må være med til at dække.
En mere bogstavelig form for tyveri på arbejdspladsen består i at man tager noget med hjem. Nogle hævder at det er ’en rimelig måde at kompensere for en dårlig løn på’, som ville de på den måde hævne sig på en nærig arbejdsgiver. Men man kan ikke komme uden om at det er tyveri at tage noget uden ejerens eller arbejdsgiverens viden eller tilladelse.
I alle disse situationer vil sande kristne følge denne inspirerede vejledning: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød.“ — Efeserne 4:28; Apostelgerninger 20:35.
Men hvad nu hvis din arbejdsgiver selv beder dig om at gøre noget uærligt eller ulovligt, og truer med at afskedige dig hvis du ikke går med til det? Det kunne for eksempel dreje sig om at kræve betaling for reservedele der aldrig er blevet udskiftet på kundens bil, at lægge billige varer af dårlig kvalitet i æsker og derefter tage mere for dem end de er værd, eller at skrive „udsalgspriser“ på varer hvis oprindelige pris var den samme eller endda lavere. Mange vil sikkert mene at dette ikke er den ansattes ansvar, men arbejdsgiverens. Hvad har Jehovas vidner gjort når de har stået i en sådan situation? Daryl J. fortæller:
„Da jeg arbejdede som forretningsbestyrer i et supermarked bad mine overordnede mig om at øge fortjenesten uden at hæve priserne. De nævnte at jeg for eksempel kunne anføre en for høj vægt på nogle af varerne og sende forfalskede kreditnotaer til leverandører. Det er ganske almindeligt, men det er svindel.“
Daryl ville ikke være med til at snyde og vildlede kunderne. (Ordsprogene 20:23) Nogle få uger senere blev han fyret. Var det uklogt af ham at være ærlig når det resulterede i at han mistede sit arbejde? Fortrød han det? Nej, for da en trosfælle hørte hvad der var sket, skaffede han Daryl et nyt job. Daryl siger: „Efter tre-fire uger kunne jeg igen forsørge mig selv og min familie. Jeg betragter det som et privilegium at jeg er blevet velsignet af Jehova fordi jeg har bevaret min uangribelighed over for ham.“
Det kan dog også hænde at man får et arbejde netop fordi man er ærlig. En agent for et kendt internationalt forsikringsselskab rådede ejeren af en stor forretning i Toronto i Canada til at ansætte Jehovas vidner fordi det ville løse hans problemer med ansatte der stjal. Forsikringsagenten forklarede: ’Da jeg var elev i et forsikringsselskab i en anden by erfarede jeg at der blandt selskabets klienter var en stor kæde af supermarkeder som kun ansatte Jehovas vidner til at fylde hylderne op om natten. De havde haft nogle dårlige erfaringer med andre, men havde ikke mistet spor siden de havde overdraget nøglerne til Jehovas vidner og ladet dem om at fylde hylderne op efter arbejdstid.’
Andre måder at vise sin ærlighed på
Når én låner penge er han som regel ydmyg og respektfuld, han udtrykker sin taknemmelighed og lover gang på gang at han nok skal betale pengene tilbage. Men når tiden kommer til at gælden skal betales, undergår nogle en utrolig forvandling. Så er de vrede og fjendtlige, de beklager sig og hævder at långiveren er hård og ubarmhjertig. I deres øjne er den gavmilde långiver pludselig blevet forvandlet til et uhyre! Bibelen siger imidlertid at den der låner og ikke betaler tilbage er ugudelig. (Salme 37:21; Romerne 13:8) Dette gælder især hvis låntageren intet gør for at vise sin gode vilje ved at betale bare en del af beløbet tilbage eller måske endda ikke vil kommunikere med långiveren.
Inden for familien er der behov for ærlighed på mange områder: Familiens overhoved må være åbenhjertig over for sin kone angående indtægter og udgifter, hun bør ærligt fortælle ham hvad hun bruger pengene til. De bør begge være uangribelige, hvilket indbefatter at de kun bør have seksuelle forhold til hinanden, og børnene bør være sandfærdige og lydige over for forældrenes påbud, også hvad omgangskreds og underholdning angår. — Efeserne 5:33; 6:1-3.
Alt dette viser at sande kristne bør „holde sig fra uretfærdighed“ — de onde gerninger og den dårlige frugt der bliver resultatet af uærlighed, løgn, bedrag, svindel og moralsk fordærv. — 2 Timoteus 2:19; Romerne 2:21-24.
Velsignelser og fordele
Man kan fremme ærligheden ved selv at være reel og oprigtig over for andre. Der vil så opstå et sundt, tillidsfuldt forhold. Ærlighed resulterer også i en atmosfære hvor man kan leve i fred uden at skulle bruge tid og energi på at forsvare sig på grund af andres mistanke, tvivl og frygt. — Jævnfør Esajas 35:8-10.
Hvis vi er ærlige bidrager det til at vi selv opnår en ren samvittighed, hvilket er en nødvendighed hvis vi skal kunne „yde hellig tjeneste for den levende Gud“ på en antagelig måde. (Hebræerne 9:14; 1 Timoteus 1:19) Det giver fred i sindet og en god nattesøvn. Man kan se andre i øjnene uden at føle sig pinligt berørt. Hvis man er ærlig undgår man også frygten for at blive grebet i at gøre noget forkert. På den måde bevarer man sin værdighed og selvrespekt. Hvordan skulle det nogen sinde kunne gå af mode eller blive upraktisk?
Allerede nu er der altså mange velsignelser og fordele ved at være ærlig. Men den vigtigste grund til at være ærlig bør være kærlighed til vor Fader, Jehova, og ikke blot det at ærlighed varer længst eller at Bibelen påbyder os at være ærlige. Vi ønsker at bevare vort dyrebare forhold til Jehova og at have hans godkendelse. Vi ønsker også at være ærlige fordi vi derved giver udtryk for vor kærlighed til næsten. Kort sagt: At være en sand kristen er ensbetydende med at være ærlig. — Mattæus 22:36-39.
Salmisten skrev: „Jehova, hvem kan gæste dit telt? Hvem kan bo på dit hellige bjerg? Den som vandrer uangribeligt og øver retfærdighed og taler sandhed i sit hjerte. . . . Han har ikke gjort sin næste noget ondt.“ (Salme 15:1-3) Når Gud med rette har gjort ende på den nuværende uretfærdige ordning og ’hans telt er hos menneskene’ vil vi være blandt dem der nyder evige velsignelser som hans ’gæster’ hvis vi allerede nu er ærlige i alt hvad vi gør som hans tjenere. — Åbenbaringen 21:1-5.
[Ramme på side 5]
Er du ærlig i et og alt?
Den verden vi lever i forsøger at rokke ved vor overbevisning og vor beslutning om at gøre det der er rigtigt. I verden søger enhver sin egen fordel — uanset om det går ud over andre.
Er det din oprigtige mening at ærlighed varer længst? Er din overbevisning så stærk at du holder fast ved den selv når din ærlighed bliver sat på prøve? Hvad ville du for eksempel gøre hvis du kom ud for dette:
◻ Efter at du i mange måneder har været arbejdsløs finder du en pengesum der er så stor at du kan betale dine regninger og endda have noget tilovers.
◻ Den eneste måde hvorpå du kan bestå en betydningsfuld eksamen der kan være afgørende for hele din fremtid, er ved at snyde.
◻ Hvis du skal blive anerkendt som videnskabsmand er du nødt til at ’tillempe’ dine forskningsresultater for at din rapport kan blive offentliggjort.
◻ Under en ferie i et andet land køber du en vare langt billigere end du kan få den derhjemme — men hvis du deklarerer den ved grænsen kommer du til at betale en formue i told.
[Ramme på side 6]
Ærlighed er ikke gået af mode
Er det rigtigt at alle kun tænker på sig selv nu om stunder? Nej — skønt aviserne beskriver det som en stor sensation når nogle har været ærlige.
Politiet i Fort Wayne i den amerikanske stat Indiana forsøgte at lokke tyve til ved at placere et dyrt fjernsyn i en ulåst bil. I flere uger iagttog de bilen for at se hvad der ville ske. „Vi konstaterede at folk gik forbi bilen, kiggede ind og så fjernsynet, åbnede døren, skubbede låseknappen ned, lukkede døren og gik videre.“ Derved viste de at de var ærlige.
Følgende overskrifter fra canadiske aviser fortæller om nogle der har tilbageleveret fundne penge på grund af den bibelundervisning de har modtaget:
„Gode samaritanere redder ferien.“ — The Windsor Star
„Ærlige Pat afleverer 421 dollars.“ — The Spectator
„Handlende får 983 dollars og sin tro på menneskene igen.“ — The Toronto Star
De der i disse tilfælde tilbageleverede nogle tabte penge var Jehovas vidner. Det første tilfælde drejede sig om to unge mænd der i forbindelse med deres forkyndelse fra hus til hus fandt en pung som de tilbageleverede til en kvinde. Hun siger: „De drenge må være helt usædvanlige. . . . Det er sådan noget der gør at man får tillid til menneskene igen.“ Da kvinden kom fra en anden by ville det have været nemmere for drengene at beholde pengene, men de siger: „Det er slet ikke noget at tale om. Vi fik jo bare mulighed for at hjælpe en anden.“
Det andet tilfælde havde også at gøre med en rejsende. „[Finderen] var ikke det mindste i tvivl om hvad han skulle gøre,“ skrev avisen. Han forklarede at han var et af Jehovas vidner, „og vi går stærkt ind for ærlighed“.
I det tredje tilfælde fortalte den der havde mistet pengene at „han næsten havde mistet sin tro på menneskene“. Den kvinde der fandt pengene i en brun papirspose var et af Jehovas vidner. Hendes mand sagde til en journalist at hemmeligheden bestod i at lade sig lede af Bibelen: ’Det gjorde det let for min kone at aflevere pengene.’
Endnu et eksempel er to Jehovas vidner der i forbindelse med deres forkyndelse fra hus til hus fandt en lønningspose. Da de afleverede den på den lokale politistation fortalte den vagthavende betjent at ingen havde meldt pengene stjålet. Forkynderne foreslog at man annoncerede fundet over lokalradioen. Politibetjenten så lidt desorienteret ud. Så sagde han: „I gør sandelig hvad I kan for at få afleveret de penge. Hvilket trossamfund tilhører I egentlig?“ Da forkynderne fortalte ham det, svarede han: „Det tænkte jeg nok, for I er de eneste der er ærlige nok til at ville gøre så meget ud af det.“
Da et andet Jehovas vidne forkyndte fra hus til hus, blev han anmodet om noget højst usædvanligt. Den besøgte og hans kone var syge, men var nødt til at få ordnet noget i banken samme dag. De bad forkynderen om at klare det fornødne. Han fik så 2000 dollars i kontanter som han skulle gå i banken med. Da han kom tilbage kunne han ikke lade være med at spørge: „Hvordan turde De vise mig en sådan tillid når De ikke engang kender mig?“ Svaret var: „Vi ved — alle ved — at Jehovas vidner er de eneste man kan stole på.“
I alle lande findes der ganske afgjort andre ærlige mennesker end Jehovas vidner — men det er åbenbart så sjældent at nogen viser ærlighed at der bliver skrevet om det i avisen når det sker. Hvor kan vi være taknemmelige for at Bibelens lære om ærlighed giver så gavnlige resultater!