Fremad, I vidner!

„Faste og afgjorte her i endens tid,/ Guds folk vil forsvare den gode sag med flid./Skønt Satan forfølger ihærdigt,/forkynder vi budskabet færdigt.“

Sådan lyder de første linjer af sang nummer 29 i Jehovas Vidners sangbog, Syng Jehovas pris. Din værdsættelse af denne sang vil måske øges når du hører at melodien blev komponeret i en tysk koncentrationslejr. For nylig lyttede de cirka 500 medlemmer af den tyske betelfamilie i Selters til en båndoptagelse af en samtale med sangens komponist, Erich Frost, der fortalte følgende:

„’Fremad, I vidner!’ — selv dengang var dette vort inderlige ønske til trods for at vi udførte hårdt arbejde i en koncentrationslejr. En komponist går altid og sysler med forskellige melodier, og jeg havde i længere tid haft denne sangs melodi i hovedet. Det arbejdshold jeg tilhørte, og som bestod af 40 Jehovas vidner, havde hver dag en halv times gang ud til et kloakanlæg uden for lejren. En morgen på vej derud fik jeg en idé: ’Det er på tide at sætte tekst til melodien så den kan synges.’ Inden længe begyndte det første vers at tage form i mit hoved.

Mit arbejde bestod i at flytte en jordhøj 30 meter ved hjælp af en trillebør. Det var strengt forbudt at snakke i arbejdstiden. Men idet jeg valgte det rette øjeblik spurgte jeg i al hemmelighed en broder der arbejdede i nærheden om han havde en god hukommelse. Det mente han nok, så jeg betroede ham det første vers. En time efter spurgte jeg endnu en broder, så en tredje og derefter en fjerde. Hver især skulle de lære et vers udenad.

Da vi kom tilbage til lejren om aftenen, gentog de versene for mig, et efter et. På den måde kunne jeg indføje versene i noderne. SS’erne ville ikke have kunnet stille noget op hvis de blot havde fået fat i noderne. Men nu var situationen blevet yderst farlig. Havde de grebet mig med sangens tekst ville jeg være blevet hængt. Hvor kunne jeg skjule den?

En ældre broder havde fået til opgave at passe en stald uden for lejren hvor nogle af SS-soldaterne havde deres kaniner. I denne stald fandt han et sted hvor man kunne skjule værdifulde åndelige skatte — komplette udgaver af Vagttårnet og en eller to af Selskabets bøger. Denne broder satte livet på spil ved at smugle disse publikationer ind i lejren, hvorved han forsynede os med studiemateriale. Det var her han skjulte min sang. En dag fortalte han mig: ’Erich, din sang er på vej. Jeg fandt en der kunne sende den til Schweiz.’ Jeg drog et lettelsens suk.

Brødrene i Schweiz sendte den til Brooklyn, hvor den havnede hos Jehovas Vidners Styrende Råd. Min ubehjælpsomme tekst blev skrevet om til tre smukke vers. Jeg blev ude af mig selv af glæde da jeg senere så denne sang i Jehovas Vidners nye sangbog.a I dag, som sang nummer 29, tilskynder den stadig alle Jehovas vidner til at være trofaste mod Jehova og sandheden!“

[Fodnote]

[Ramme på side 21]

Erich Frost afsluttede sit jordiske livsløb den 30. oktober 1987, 86 år gammel. Han blev født den 22. december 1900, blev døbt den 4. marts 1923 og begyndte i heltidstjenesten i 1928. I 1936 fik han til opgave at føre tilsyn med undergrundsarbejdet blandt de forfulgte Jehovas vidner i Tyskland, et arbejde han dygtigt varetog i otte måneder indtil han blev sendt til en koncentrationslejr. Efter krigen, fra 1945 til 1955, tjente han som tilsynsmand for Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Vesttyskland. (Se Vagttårnet for 15. juli 1961.) Herefter fortsatte han med at tjene Jehova trofast. Gud vil aldrig glemme det arbejde sådanne salvede kristne har udført eller den kærlighed de har vist hans navn. — Hebræerne 6:10.