Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w88 1/8 s. 3
  • Hvad mener du om religiøse billeder?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad mener du om religiøse billeder?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Lignende materiale
  • Kan billeder bringe én nærmere til Gud?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
  • Ingen billeddyrkelse
    Vågn op! – 1970
  • Billeddyrkelse skaber strid
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
  • De kristnes holdning til religiøse billeder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
w88 1/8 s. 3

Hvad mener du om religiøse billeder?

I 1888 indtraf der omfattende oversvømmelser i den kinesiske by Canton. Vedvarende regnskyl ødelagde afgrøderne. Desperate bønder bad deres gud Lung-wong om at få regnen til at høre op, men forgæves. I vrede over deres guddoms ligegyldighed fængslede de hans billedstøtte i fem dage! Nogle år tidligere havde den samme gud overhørt deres bønner om at bringe en tørkeperiode til afslutning, og dengang lænkede de hans billede udendørs i den brændende hede.

I 1893 blev Sicilien ramt af tørke. Man afholdt religiøse processioner, tændte lys i kirkerne og bad til de „hellige“ billeder og statuer — men regnen udeblev. Til slut mistede bønderne tålmodigheden, trak beklædningen af nogle statuer, drejede andre så de vendte ansigtet mod muren, og kastede endda nogle i gadekærene! I byen Licata blev „Sankt“ Angelo afklædt, lænket, spottet og truet med hængning. I Palermo blev „Sankt“ Josef slængt hen i en solsveden have for at afvente regnens komme.

Disse hændelser, som Sir James George Frazer gengav i sin bog The Golden Bough (Den gyldne gren), giver anledning til den foruroligende konklusion at navnkristne og ikkekristne har samme holdning til religiøse billeder. I begge tilfælde forsøgte de troende at komme i forbindelse med en „helgen“ eller en gud ved hjælp af billeder. Og interessant nok forsøgte man i begge tilfælde at drive de sendrægtige „helgener“ eller guder til handling ved at påføre dem de samme ubehageligheder som deres tilbedere døjede med!

Mange af dem der i dag anvender billeder eller statuer i deres tilbedelse, vil sikkert afskrive sådanne handlinger som yderliggående eller latterlige. De vil måske fremføre at de blot gør billeder og statuer til genstand for respekt, ikke tilbedelse. Og måske vil de endda hævde at det er helt i orden at man anvender statuer, kors og billeder som hjælpemidler i tilbedelsen af Gud. Måske er det også din mening. Men et vigtigt spørgsmål er: Hvad mener Gud om det? Er der nogen egentlig forskel på at vise et billede ærbødig respekt og at tilbede det? Og er brugen af billeder behæftet med skjulte faremomenter?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del