Nyheder på nært hold

„Et nyt syn“

„I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden,“ står der i Første Mosebog 1:1. I mere end hundrede år har forskere der støtter udviklingsteorien kritiseret dette vers i Bibelen. Men ifølge den californiske avis The Orange County Register „anlægger mange af dem nu et nyt syn på dette tidligste, overordentligt magtfulde vidnesbyrd om en Skaber“.

Artiklen henviser for eksempel til en udtalelse af den australske biolog Michael Denton i bogen Evolution: A Theory in Crisis. Denton siger at siden Darwin udgav sin bog On the Origin of Species og indtil nu har der ikke været så meget som skyggen af et bevis til støtte for Darwins teori.

Der henvises ligeledes til bogen The Mystery of Life’s Origins: Reassessing Current Theories (Mysteriet om livets oprindelse: En nyvurdering af aktuelle teorier), som er skrevet af tre forskere. Ifølge avisen forklarer de at livet ikke kan være blevet til ved et tilfælde og „anfører at eksistensen af ’en Skaber uden for kosmos’ er den mest plausible forklaring på livets oprindelse“. Til støtte for dette synspunkt henviser artiklen til den britiske astronom Fred Hoyle der „ofte bliver citeret for sin udtalelse om at man lige så godt kan tro på at en Boeing 747 kan opstå under en tornados hærgen på en losseplads med stumper til flyvemaskiner, som på at den første celle opstod ved et tilfælde“.

For mange videnskabsfolk er de foreliggende vidnesbyrd om en Førsteårsag ikke til at tage fejl af. Men hvad med dem der fortsat benægter eksistensen af en Skaber? De gør vel i at overveje følgende udtalelse af profeten Esajas: „Jeres bagvendte tankegang! Skal pottemageren regnes lige med leret? Ja, skal det frembragte sige om den der frembragte det: ’Han frembragte mig ikke’?“ — Esajas 29:16.

En dødbringende mani

I januar i år blev massemorderen Theodore Robert Bundy henrettet i den elektriske stol i Florida. Han var fundet skyldig i 36 bestialske kvindemord. Myndighederne havde dog mistanke om at han havde helt op til 100 mord på samvittigheden.

I et interview inden henrettelsen indrømmede Bundy at pornografi var en væsentlig årsag til hans kriminelle adfærd. Ifølge dr. James Dobson der ledede interviewet „var han i 12-13-årsalderen begyndt at beskæftige sig med pornografisk materiale som han fandt i kiosker og på gaden. Det blev en mani for ham,“ beretter avisen Daily News.

Bundys forklaring var faktisk en gentagelse af hvad Arthur Gary Bishop havde sagt inden han sidste år blev henrettet for sexdrab på fem drenge. Ifølge avisen The Tribune fra San Diego i Californien sagde Bishop at pornografi „havde ødelagt ham som dreng og ført ham i ulykke“. Bishop henviste til en psykolog der under retssagen havde sagt at „når nogen bliver forfaldne [til pornografi] stiger deres seksuelle begær, deres normale følelsesliv bliver afstumpet, og de bliver besat af tanken om at føre det de har set, ud i handling“. Bishop indrømmede: „Sådan er det gået med mig. Jeg er homoseksuel, pædofil, dømt for mord, og det var pornografien der førte mig ind på vejen til fordærv.“

Selv om nogle der er dømt for mord har erkendt at pornografi virker fordærvende, betragter mange mennesker det stadig som uskadelig underholdning. På sådanne passer advarselen i Esajas 5:20: „Ve dem der kalder ondt for godt og godt for ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke.“

Intet mysterium

Sognepræst i Canadas Forenede Kirke, Phyllis Smith, hævder ifølge avisen The Toronto Star at visse præster øjensynlig bliver rystet i troen når de præsenteres for spørgsmål fra uhelbredeligt syge patienter. „Døende mennesker stiller ofte spørgsmål om livets og dødens mysterier som ingen kan svare på,“ siger Phyllis Smith, og fortsætter: „Vi har ingen grund til at rystes blot fordi vi føler at vi burde kende alle svarene.“ Præsten „behøver ikke at forsvare Gud“ når der opstår vanskelige åndelige spørgsmål, siger Phyllis Smith.

Det er sandt at vi ikke selv har svar på alle spørgsmål om livet og døden, men det har Bibelen. Burde de der hævder at være Guds tjenere da ikke vide hvad hans ord siger? Apostelen Peter sagde til sine medtroende at de ’altid skulle være rede til at forsvare sig over for enhver som måtte kræve dem til regnskab for deres håb’. (1 Peter 3:15) De første kristne havde ikke vanskeligt ved at forstå de dødes tilstand eller den døende menneskeheds fremtidsudsigter. De kendte ordene i Prædikeren 9:5: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingen ting.“ Og Jesus havde sagt til sine disciple: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Livet og døden er derfor intet mysterium for Guds sande tjenere.