Ugen der forandrede verden
„Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!“ — MATTÆUS 21:9
1. Hvem blev berørt af begivenhederne sidste år i august?
„TRE SINDSOPRIVENDE DAGE DER RYSTEDE VERDEN.“ I august 1991 understregede overskrifter som denne at der kan blive vendt op og ned på verden i løbet af nogle få dage. De sidste dage af august var afgjort begivenhedsrige, både for verden som helhed og for en gruppe mennesker hvorom Jesus sagde: ’De er ikke en del af verden.’ Denne gruppe mennesker er i dag kendt som Jehovas Vidner. — Johannes 17:14.
2, 3. (a) Hvordan var emnet frihed i fokus i Zagreb til trods for krigstruslen? (b) Hvordan blev en stærk tro belønnet i Odessa?
2 Jehovas Vidners internationale stævne i Jugoslavien skulle efter planen holdes fra den 16. til den 18. august. Det skulle vise sig at det også var det første store stævne som Jehovas folk har holdt i et land på randen af borgerkrig. Sammen med frivillige fra nabolandene havde de lokale Jehovas vidner i to måneder arbejdet med en gennemgribende renovation af HAŠK Građanski fodboldstadion i Zagreb, så det fremtrådte som nyt. Derved dannede det en passende ramme om stævnet „Venner af gudgiven frihed“. Tusinder af delegerede fra mange lande havde planlagt at overvære stævnet, deriblandt 600 fra De Forenede Stater. Efterhånden som borgerkrigens tunge skyer trak sig truende sammen, sagde man til hinanden: „Nu kommer amerikanerne ikke.“ Men det gjorde de, og det samme gjorde delegerede fra mange andre lande. Man forventede 10.000, men den sidste dag fyldte 14.684 stadion! Alle blev rigt velsignet fordi de ’ikke forsømte at komme sammen’. — Hebræerne 10:25.
3 I de tre dage der fulgte efter stævnet i Zagreb oplevede Sovjetunionen et mislykket statskup. Venner af gudgiven frihed var på det tidspunkt i færd med de sidste forberedelser til stævnet i Odessa i Ukraine. Kunne stævnet nu blive afholdt? I tro lagde brødrene sidste hånd på den fuldstændige renovering af stadionet, og de delegerede strømmede til. Som ved et mirakel endte kuppet, og der blev holdt et dejligt stævne den 24. og 25. august som blev overværet af 12.115 hvoraf 1943 blev døbt — 16 procent af det højeste antal tilstedeværende. Sammen med de Jehovas vidner der har bevaret deres uangribelighed i mange år, glædede disse nye brødre og søstre sig over at de var taget til dette stævne i fuld tillid til Jehova. — Ordsprogene 3:5, 6.
4. Hvordan har Jehovas vidner i Østeuropa fulgt det mønster som Jesus satte?
4 Deltagerne ved stævnet havde fulgt det eksempel der blev sat af vort forbillede, Jesus Kristus. Han undlod aldrig at komme til de højtider som Jehova havde givet sit folk befaling til at overvære, selv ikke da jøderne forsøgte at slå ham ihjel. Da han kom op til Jerusalem for at fejre sin sidste påske, spurgte de der stod rundt om i templet: „Hvad mener I? At han slet ikke kommer til højtiden?“ (Johannes 11:56) Men han kom, og dermed var der lagt op til en uge hvor der ville indtræffe en begivenhed som ændrede menneskets historie. Lad os betragte nogle af højdepunkterne i denne uge, den 8. til den 14. nisan ifølge den jødiske kalender.
Den 8. nisan
5. Hvad var Jesus klar over da han tog til Betania den 8. nisan år 33?
5 Jesus og hans disciple ankommer til Betania. Her vil Jesus tilbringe seks nætter hos sin elskede ven Lazarus, som han kort forinden har oprejst fra de døde. Betania ligger i nærheden af Jerusalem. På et tidspunkt da Jesus var alene med sine disciple havde han sagt til dem: „Se! Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde, og de vil dømme ham til døden og overgive ham til folk fra nationerne så de kan gøre nar af ham og piske og pælfæste ham, og på den tredje dag vil han blive oprejst.“ (Mattæus 20:18, 19) Jesus er fuldt ud klar over at han nu står over for nogle pinefulde prøvelser. Mens den store prøve nærmer sig, gør han imidlertid sit yderste for kærligt at tjene sine brødre. Måtte vi altid ’bevare denne indstilling i os som også var i Kristus Jesus’. — Filipperne 2:1-5; 1 Johannes 3:16.
Den 9. nisan
6. Hvad gjorde Maria om aftenen den 9. nisan, og hvad sagde Jesus til Judas?
6 Den 9. nisan efter solnedgang spiser Jesus et måltid i hjemmet hos den Simon som han tidligere havde helbredt for spedalskhed. Mens de er her udgyder Lazarus’ søster Maria en kostbar, vellugtende olie over Jesu hoved og fødder og tørrer ydmygt hans fødder med sit hår. Da Judas kommer med indvendinger siger Jesus: „Lad hende være, så hun kan overholde dette med henblik på dagen for min begravelse.“ Da de øverste præster hører at mange af jøderne tager til Betania og får tro på Jesus, planlægger de at slå ham og Lazarus ihjel. — Johannes 12:1-7.
7. Hvordan blev Jehovas navn æret om morgenen den 9. nisan, og hvad forudsagde Jesus?
7 Tidlig om morgenen begiver Jesus sig på vej til Jerusalem. Folkeskarerne går ud for at møde ham idet de vifter med palmegrene og råber: „Frels dog! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn, ja, Israels konge!“ Jesus opfylder dernæst profetien i Zakarias 9:9 ved at ride op til byen på et æsel. Da han nærmer sig Jerusalem græder han over byen og forudsiger at romerne vil omringe den med spidse pæle og fuldstændig ødelægge den — en profeti der skulle få en bemærkelsesværdig opfyldelse 37 år senere. (Dette varsler også ilde for kristenheden, der er kendetegnet af det samme frafald som prægede det gamle Jerusalem.) De jødiske ledere ønsker imidlertid ikke Jesus som deres konge, men siger vredt: „Se! Verden er løbet efter ham.“ — Johannes 12:13, 19.
Den 10. nisan
8. Hvordan viste Jesus den 10. nisan dyb respekt for Jehovas bedehus, og hvad skete dernæst?
8 Jesus besøger igen templet, hvor han for anden gang smider begærlige købmænd og pengevekslere ud. Kommercialismen — „kærligheden til penge“ — skulle ikke få indpas i Jehovas bedehus! (1 Timoteus 6:9, 10) Jesus skal inden længe dø. Han sammenligner dette med at lægge et sædekorn i jorden. Det dør, men spirer og frembringer et strå der bærer en overflod af korn. Sådan vil Jesu død føre til evigt liv for de mange der tror på ham. Foruroliget ved tanken om sin nært forestående død, beder Jesus om at hans Faders navn må blive herliggjort derved. Som svar på bønnen lyder Guds røst som en torden fra himmelen så alle tilstedeværende kan høre det: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“ — Johannes 12:27, 28.
Den 11. nisan — en begivenhedsrig dag
9. (a) Hvordan fordømte Jesus først på dagen den 11. nisan de frafaldne jøder i nogle billedtaler? (b) Hvem er ifølge Jesu lignelse gået glip af en storslået forret?
9 Jesus og hans disciple forlader atter Betania, og det skal vise sig at blive en begivenhedsrig dag. Jesus fortæller tre lignelser for at vise hvorfor de frafaldne jøder fordømmes. På vejen passerer de et ufrugtbart figentræ som han dagen forinden har forbandet, hvilket symboliserer at han har fordømt den troløse og ufrugtbare jødiske nation. Inde i templet fremsætter han en billedtale om nogle uværdige vinavlere der til sidst slår deres herres søn, arvingen til vingården, ihjel. Dette skildrer at jøderne har svigtet den tillid Jehova har vist dem, hvilket de vil gøre i fuldt mål når de slår Jesus ihjel. Han beskriver også en bryllupsfest som holdes af en konge — Jehova. De indbudte gæster (jøderne) vægrer sig ved at komme. Derfor bliver nogle udenforstående — altså ikkejøder — indbudt, og nogle af disse tager imod indbydelsen. Men en mand der ikke er iført en bryllupsklædning kastes udenfor. Han skildrer kristenhedens navnkristne. Mange jøder på Jesu tid var indbudt, ’men få blev udvalgt’ til at være blandt de 144.000 beseglede som arver det himmelske rige. — Mattæus 22:14; Åbenbaringen 7:4.
10-12. (a) Hvorfor revsede Jesus de jødiske præster, og hvilken sviende fordømmelse rettede han mod disse hyklere? (b) Hvordan blev dommen til sidst eksekveret over de frafaldne jøder?
10 De hykleriske jødiske gejstlige søger en lejlighed til at arrestere Jesus, men han besvarer deres spidsfindige spørgsmål og gør dem til skamme over for folkemængden. Jesus lægger ikke fingrene imellem da han revser disse frafaldne, religiøse jøder. De ønsker at være fremtrædende, bærer særlige klædninger, og elsker fornemme titler, såsom „rabbi“ og „fader“, nøjagtig som så mange gejstlige gør i dag. Jesus fremsætter derfor denne regel: „Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ — Mattæus 23:12.
11 Jesus fordømmer skarpt de religiøse ledere. Syv gange udtaler han et ve over dem og kalder dem blinde vejledere og hyklere. Og hver gang begrunder han fordømmelsen. De religiøse ledere hindrer andre i at komme ind i himlenes rige. Når de gør én til proselyt bliver han i dobbelt grad et emne for Gehenna, idet han sandsynligvis har udsigt til at blive udslettet på grund af fanatisme eller en grov synd han tidligere har begået. „Tåber og blinde!“ siger Jesus, for farisæerne fokuserer på guldet i templet frem for på den rene tilbedelse. De tilsidesætter retfærdighed, barmhjertighed og trofasthed idet de betaler tiende af den eftertragtede mynte, dild og kommen men ignorerer det der er vigtigere i loven. Rituelle afvaskninger vil aldrig kunne fjerne deres indre urenhed. Kun ved at tro på Jesu nært forestående offer kan de rense hjertet. Deres hykleri og lovløshed er ikke i overensstemmelse med deres „hvidkalkede“ ydre. — Mattæus 23:13-29.
12 Der er afgjort grund til at udtale et ve over farisæerne, der er „sønner af dem der myrdede profeterne“. De er slanger og giftslangeyngel, dømt til Gehenna. De ønsker ikke blot at dræbe Jesus men også dem han sender ud. Dommen vil blive eksekveret over „denne generation“. Som en opfyldelse heraf blev Jerusalem fuldstændig ødelagt 37 år senere. — Mattæus 23:30-36.
13. Hvordan kan Jesu bemærkninger om bidrag til templet føres over på vor tid?
13 Inden Jesus forlader templet roser han en fattig enke der lægger to småmønter i bidragsbøssen — „alle de midler hun havde at leve af“. Dette er en stor kontrast til de rige der er begærlige og som kun lægger et symbolsk beløb i. Ligesom den fattige enke er Jehovas vidner i dag villige til at ofre tid, energi og penge på at støtte og udvide Rigets arbejde i hele verden. Derved adskiller de sig stærkt fra de umoralske tv-evangelister der flår deres hjorde for at samle sig store private formuer. — Lukas 20:45–21:4.
Ved slutningen af den 11. nisan
14. Hvorfor sørger Jesus, og hvordan besvarer han de spørgsmål som hans disciple stiller?
14 Jesus græder over Jerusalem og dens indbyggere og siger: „I skal afgjort ikke se mig fra nu af og indtil I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!’“ (Mattæus 23:37-39) Da de senere sidder på Oliebjerget spørger Jesu nærmeste disciple hvornår dette skal ske, og som svar beskriver han det tegn der vil markere hans nærværelse i Rigets magt og afslutningen på Satans onde tingenes ordning. — Mattæus 24:1–25:46; Markus 13:1-37; Lukas 21:5-36.
15. Hvad skulle være tegnet på at Jesus var nærværende for at dømme jorden, og siden hvornår har dette tegn vist sig?
15 Jesus henviser til Jehovas dom der snart vil blive eksekveret over templet, og lader forstå at dette er et forbillede på katastrofale fremtidige begivenheder ved afslutningen på hele denne tingenes ordning. Hans nærværelse vil være kendetegnet af krige i et hidtil ukendt omfang, samt af hungersnød, jordskælv, pestsygdomme, lovløshed og manglende næstekærlighed. Dette har vi oplevet her i vort 20. århundrede, især siden 1914.
16, 17. Hvilken udvikling i verdensforholdene har Jesus beskrevet, og hvordan bør kristne reagere på denne profeti?
16 Til sidst vil der indtræffe „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. Da denne trængsel vil blive lige så ødelæggende som vandfloden i Noas dage, advarer Jesus imod at man lader sig opsluge af verdslige gøremål. „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ Vi kan være lykkelige over at Mesteren har udnævnt ’en trofast og klog træl’ til at fremsætte advarsler og sørge for rigelig åndelig føde her under sin nærværelse. — Mattæus 24:21, 42, 45-47.
17 I vort 20. århundrede har vi oplevet „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. Men Jesus siger: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ Han kommer også med denne advarsel: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ Kun ved at holde os vågne kan vi stå godkendte over for „Menneskesønnen“ ved hans nærværelse. — Lukas 21:25-28, 34-36.
18. Hvilken opmuntring kan vi hente i Jesu billedtaler om de ti jomfruer og om talenterne?
18 Som en afslutning på sin mesterlige skildring af det der skulle finde sted i vor tid, fremholder Jesus tre billedtaler. Først understreger han i billedtalen om de ti jomfruer vigtigheden af at holde sig vågen. Dernæst viser han i billedtalen med trællene og talenterne hvordan flid bliver belønnet med en indbydelse til at ’gå ind til herrens glæde’. De salvede kristne, som er forudskildret i disse lignelser, kan sammen med ’de andre får’ hente megen opmuntring i disse billedtaler. — Mattæus 25:1-30.
19, 20. Hvilket glædeligt forhold i dag forudskildres i Jesu billedtale om fårene og gederne?
19 Den tredje billedtale peger frem til Jesu nærværelse i Rigets magt efter at han kommer for at sætte sig på sin herlige himmelske trone. Det er en tid hvor nationerne skal dømmes og hvor mennesker på jorden skal deles i to grupper, den ene bestående af ydmyge, symbolske får, den anden af egenrådige symbolske geder. Fårene anstrenger sig for at støtte kongens brødre — resten af de salvede på jorden i denne endens tid for verden. Disse får bliver belønnet med liv, hvorimod de utaknemmelige geder går bort til evig udslettelse. — Mattæus 25:31-46.
20 Her ved afslutningen af denne tingenes ordning hersker der et vidunderligt forhold mellem ’de andre får’ og ’kongens brødre’. Ved begyndelsen af Kongens nærværelse havde den salvede rest det største ansvar for arbejdet, men i dag tæller de nidkære „andre får“ flere millioner — 99,8 procent af Guds tjenere på jorden. (Johannes 10:16) De har også været villige til at udholde ’sult, tørst, nøgenhed, sygdom og fængsling’ idet de har tjent sammen med de loyale salvede.a
Den 12. nisan
21. Hvad skete der den 12. nisan?
21 Sammensværgelsen for at få Jesus slået ihjel begynder at tage form. Judas besøger de øverste præster i templet og indvilliger i at forråde Jesus for 30 sølvstykker. Også dette er blevet forudsagt. — Zakarias 11:12.
Den 13. nisan
22. Hvilke forberedelser blev truffet den 13. nisan?
22 Jesus, der opholder sig i Betania, sandsynligvis for at bede og meditere, sender sine disciple til Jerusalem for at finde frem til en bestemt mand. I et stort værelse i denne mands hjem træffer de forberedelse til påsken. (Mattæus 26:17-19) Ved solnedgang den 13. nisan slutter Jesus sig til dem for at indstifte den mest betydningsfulde højtid i historien. Hvad vil der ske den 14. nisan? Det vil vi se i den næste artikel.
[Fodnote]
a Den følgende artikel vil hjælpe os til i højere grad at forstå det nære forhold mellem den lille skare salvede og de andre får.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilken gæstfrihed nød Jesus gavn af, og hvilken velkomst fik han i perioden fra den 8. til den 10. nisan?
◻ Hvordan afslørede Jesus den 11. nisan de hykleriske præster?
◻ Hvilken stor profeti fremsatte Jesus, og hvordan bliver den opfyldt i dag?
◻ Hvordan tager begivenhederne fart den 12. og 13. nisan?
[Illustration på side 12]
Jesus roser den fattige enke der gav to småmønter som bidrag — alt hvad hun havde