Nødhjælp som udtryk for kristen kærlighed
„ELSK hele brodersamfundet,“ tilskyndede apostelen Peter sine trosfæller. (1 Peter 2:17) Denne kærlighed skulle overvinde racemæssige, sociale og nationale skel, og forene folk i et ægte broderskab. Når der opstod materielle behov blandt de første kristne, bevægede kærligheden mange til at give bidrag til apostlene, som fordelte midlerne til dem der var i nød. Der står i beretningen at „de havde alle ting fælles“. — Apostelgerninger 2:41-45; 4:32.
En lignende kærlighed kom til udtryk da Jehovas Vidners Styrende Råd i slutningen af 1991 opfordrede adskillige af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer i Vesteuropa til at sørge for fødevarer og tøj til deres nødlidende brødre i Østeuropa, blandt andet i dele af det tidligere Sovjetunionen. Her bringer vi rapporter fra nogle af de pågældende afdelingskontorer.
Sverige
Den 5. december 1991 blev der udsendt et brev som orienterede alle 348 menigheder i Sverige om det særlige behov. Reaktionen kom prompte. Allerede efter et par dage var den første lastvogn på vej til Sankt Petersborg i Rusland, lastet med 15 tons mel, spiseolie, dåsekød, tørmælk og lignende. Jehovas vidner på ankomststedet lossede lastbilen og uddelte hurtigt de 750 pakker til dem der havde behov. Senere kom yderligere to lastbiler med mad til brødrene i Rusland. Alt i alt blev der sendt mere end 51,5 tons fra Sverige.
Den gavmildhed hvormed brødrene forærede tøj og sko oversteg alle forventninger. Stabler af kasser med tøj hobede sig op i rigssalene. Mange bidrog med tøj fra deres egen garderobe. Andre købte nyt. En broder købte fem jakkesæt. Da den overraskede butiksbestyrer hørte hvad de skulle bruges til, bidrog han selv med yderligere fem jakkesæt. En anden broder købte en kasse med sokker, handsker og tørklæder. Da han forklarede formålet med indkøbet, tilbød butiksindehaveren ham 30 nye sæt tøj til prisen for to sæt. En butiksbestyrer skænkede 100 par nye sko og støvler.
Alt tøjet blev bragt til afdelingskontoret til sortering, pakning og forsendelse. Tøjet — som fyldte 40 vognladninger — lagde beslag på et stort areal på Betel! Brødre og søstre brugte flere uger på at sortere det i herretøj, dametøj og børnetøj og lægge det i papkasser. Femten forskellige lastbiler blev brugt til at transportere tøjet sikkert til Rusland, Ukraine og Estland.
En broder som kørte en af Selskabets lastbiler otte gange til det tidligere Sovjetunionen, sagde: „Den modtagelse vore brødre gav os ved ankomsten var en fantastisk belønning. De omfavnede og kyssede os hjerteligt, og trods deres begrænsede midler gav de os en enestående lektion i kristen gavmildhed.“
Finland
Trods kraftig lavkonjunktur, arbejdsløshed og økonomiske problemer i Finland var der stor villighed hos de cirka 18.000 finske brødre til at hjælpe deres trosfæller i det tidligere Sovjetunionen. De sendte mere end 58 tons fødevarer i 4850 kasser til Sankt Petersborg (Rusland), Estland, Letland, Litauen og Kaliningrad (Rusland). De fyldte desuden den overskydende plads i lastbilerne med 12 kubikmeter tøj. Der blev endvidere skænket 25 brugte biler og varevogne til brug for Rigets arbejde.
Blandt dem der modtog fødevarerne var en menighed på 14 forkyndere i Slanti i Sankt Petersborg-området. I et brev gav de udtryk for stor værdsættelse. „Vi har ti ældre søstre i vores menighed. Mange af os er meget syge og kan ikke stå i kø i timevis for at købe mad. Vor himmelske Fader sørger imidlertid for at vi ikke mister modet i disse vanskelige tider og fylder vore hjerter med glæde. Vi leder 43 bibelstudier.“ Da en søster i Sankt Petersborg fik sin nødhjælpspakke blev hun så rørt at hun græd i to timer før hun åbnede den.
Danmark
Her fra landet sendte de cirka 16.000 Jehovas vidner 19 vognladninger til Ukraine med 64 tons fødevarer i 4200 kasser, 4600 kasser kvalitetstøj og 2269 par nye sko. En broder i Tyskland stillede fem lastbiler til rådighed for afdelingskontoret, og bagefter blev de foræret til brødrene i Ukraine. Efter at være kommet hjem sagde en af chaufførerne: „Vi fandt ud af at vi fik meget mere med hjem end vi havde givet. Kærligheden og offerviljen blandt vore ukrainske brødre styrkede vor tro.“
Chaufførerne måtte være på vagt for røvere langs vejene i det tidligere Sovjetunionen. Et par dage før en af de danske lastbiler tilbagelagde turen var der blevet begået et røveri på samme rute. En kortege på fem lastbiler med fødevarer fra en anden nødhjælpsorganisation var blevet stoppet af røvere som brugte helikoptere og halvautomatiske skydevåben. Røverne havde taget alle fem lastbiler, og efterladt chaufførerne i vejsiden. Trods disse farer nåede alle forsyninger fra det danske afdelingskontor imidlertid velbeholdne frem til brødrene. En af chaufførerne bragte følgende besked med tilbage, som med stort besvær var skrevet på engelsk: „Kære danske brødre og søstre: Vi modtog jeres hjælp. Jehova vil belønne jer.“
Holland
Det hollandske afdelingskontor sendte 52 tons fødevarer i 2600 pakker. De blev transporteret til Ukraine i to korteger. Hver gang efterlod man seks lastbiler da de var en foræring fra brødrene i Tyskland til Rigets arbejde i Øst. De ukrainske brødre sendte de fleste af fødevarerne til Moskva, Sibirien og andre steder hvor behovet var stort. Desuden sendte de hollandske brødre 736 kubikmeter tøj og sko. Det blev bragt til Lviv i Ukraine i en kortege på 11 lastbiler eskorteret af en personbil.
Efter en lang køretur gennem Tyskland og Polen kom kortegen glat gennem den ukrainske told, og nåede Lvivs forstæder klokken tre om eftermiddagen. Chaufførerne rapporterer: „Inden for kort tid kom der 140 brødre for at hjælpe med at losse lastbilerne. Disse ydmyge brødre viste deres tillid til Jehova idet de, inden de gik i gang, bad en fælles bøn. Da arbejdet var gjort, samledes de igen for at takke Jehova. Efter at have nydt gæstfrihed hos de lokale brødre som gav af det lidt de havde, blev vi eskorteret til hovedvejen, hvor de ved vejsiden bad en bøn før de tog afsked med os.
Under den lange køretur hjem var der meget at tænke tilbage på — gæstfriheden hos vore brødre i Tyskland, i Polen og i Lviv, deres stærke tro og bedende indstilling, den gæstfri måde hvorpå de indlogerede og bespiste os til trods for at de selv var i nød, deres enhed og tætte sammenhold, og deres taknemmelighed. Vi tænkte også på vore brødre og søstre derhjemme, som havde givet så rundhåndet.“
Schweiz
Det schweiziske afdelingskontor indleder sin rapport med at citere fra Jakob 2:15, 16: „Hvis en broder eller en søster er nøgen og mangler den daglige føde, og en af jer siger til dem: ’Gå bort i fred, hold jer varme og mætte,’ men I ikke giver dem det fornødne til legemet, hvad gavner det så?“ Rapporten fortsætter: „Vi kom til at tænke på dette skriftsted da Jehovas Vidners Styrende Råd indbød os til at yde vore trængende brødre materiel hjælp.
Straks fik alle travlt! Allerede efter to dage blev der sendt 12 tons fødevarer i 600 pakker af sted til Ukraine, med tre lastbiler fra Tyskland som skulle skænkes til Rigets arbejde derovre. Nyheden om at de alle var nået sikkert frem vakte stor glæde blandt vore brødre her. Imens var menighederne gået i gang med at indsamle tøj, og snart var afdelingskontoret proppet med kasser, kufferter og tasker! I kasserne med børnetøj var der også legetøj fra schweiziske børn til deres ukendte venner i det høje nord. Ikke så få plader chokolade fandt vej ind mellem tøjet.“
Men hvordan skulle de få det alt sammen fragtet derover? I rapporten står der: „Afdelingskontoret i Frankrig kom os til hjælp og stillede to lastbiler og fire chauffører til rådighed. Derudover var der en lastbil fra vort eget afdelingskontor og yderligere fire som tilhørte lokale brødre til at køre de 72 tons til Ukraine.“ Kortegen, som var 150 meter lang, nåede velbeholden frem til depotet i Lviv, hvor omkring hundrede lokale brødre ventede for at losse lastbilerne. Chaufførerne fortæller at sprogbarrieren ikke var nogen hindring eftersom brødrenes ansigter udstrålede dyb værdsættelse.
Østrig
De østrigske brødre sendte 48,5 tons fødevarer, 5114 kasser tøj og 6700 par sko til Lviv og Usjgorod i Ukraine. Desuden sendte de 7 tons madvarer, 1418 kasser tøj og 465 par sko til Beograd, Mostar, Osijek, Sarajevo og Zagreb i det tidligere Jugoslavien. I rapporten fra afdelingskontoret siges der: „De 12 lastbiler vi sendte af sted tilbagelagde 34.000 kilometer. Det meste af transporten blev klaret af en broder og hans søn som havde en vognmandsforretning.“
Om tøjindsamlingen berettes der i rapporten: „Vi benyttede en stævnehal som centraldepot. Vognlæs efter vognlæs strømmede ind, indtil der ikke var mere plads. Ligesom på Moses’ tid måtte vi anmode brødrene om ikke at sende mere. (2 Mosebog 36:6) Selv udenforstående gav pengebidrag, for, som de sagde, ’på den måde ved vi at hjælpen når frem til dem der har behov for den’. Vi modtog også tomme papkasser uden beregning fra verdslige firmaer.“ Brødrene og søstrene som sorterede og pakkede, var fra 9 til 80 år. De forsøgte endog at finde slips og skjorter der matchede til hvert jakkesæt.
Rapporten fortsætter: „De østrigske myndigheder og grænsemyndighederne var meget hjælpsomme og udstedte de fornødne papirer så alle transporterne kunne foregå med mindst mulige vanskeligheder.“
Italien
Fra Rom blev der sendt 188 tons mad i to store lastvognskorteger gennem Østrig, Tjekkoslovakiet og Polen til det tidligere Sovjetunionen. I hver kortege var der seks chauffører, en mekaniker, en autoelektriker, en tolk, en speditør, en kok, en læge, en kortegeleder i jeep samt en broder med en camper.
Fødevarerne blev købt ind hos syv forskellige leverandører. Afdelingskontoret skriver: „Da vore leverandører hørte hvad det skulle bruges til, ønskede nogle af dem at bidrage. Verdslige leverandører forærede adskillige hundrede kilo pasta og ris, samt papkasser. Andre forærede os snekæder til lastbilerne eller gav pengebidrag.
Brødrene i Italien var glade for denne lejlighed til at hjælpe. Også børnene ville gerne give bidrag. En dreng på fem år sendte et lille bidrag som han håbede kunne betale ’en dåse tun der når helt op til himmelen’ til brødrene i Rusland. En lille pige fik på grund af sine fine skolekarakterer penge af sine bedsteforældre til at købe en gave for til sine forældre. ’Men,’ skriver hun, ’jeg vidste at mange af mine brødre ikke har så meget god mad at spise som jeg har, og derfor tænkte jeg at den bedste gave jeg kunne give mine forældre var at hjælpe brødrene.’ Pigen lagde en anselig sum i bidragsbøssen. ’Jeg håber fortsat at kunne få gode karakterer så jeg kan sende flere penge,’ siger hun.“ Afdelingskontoret nævner til slut i sin rapport at de mange varme takkebreve fra brødrene i Ukraine, de mange udtryk for værdsættelse fra de italienske brødre og de gode oplevelser i forbindelse med at indsamle og sende nødforsyningerne virkede rørende, opmuntrende og forenende.
Mad til tusinder af stævnedeltagere
Jehovas Vidners første internationale stævne i det tidligere Sovjetunionen blev holdt på Kirov Stadion i Sankt Petersborg i Rusland, i dagene fra den 26. til den 28. juni 1992. Dette særlige stævne, som bar titlen „Lysbærere“, blev overværet af over 46.000 delegerede fra 28 lande. Det var en lejlighed til at vise kristen kærlighed til „hele brodersamfundet“. — 1 Peter 2:17.
Adskillige tons fødevarer fra Danmark, Finland, Sverige og andre lande i Vesteuropa blev uddelt gratis til tusinder af stævnedeltagere fra det tidligere USSR til konsumering under stævnet. Da de forlod stævnet efter programmets afslutning fik de også en fødevarepakke med forsyninger til hjemrejsen.
Af disse rapporter fremgår det at gavmildheden ikke kun gik én vej, mod øst. Der fandt i virkeligheden en udveksling sted. Mens føde og tøj strømmede mod øst, modtog man i vest utallige gribende udtryk for kærlighed og trosstyrkende erfaringer som vidnede om udholdenhed og trofasthed blandt tusinder af Jehovas tilbedere som i årtier havde været udsat for pres og trængsler. Både i øst og vest har brødrene erfaret sandheden i Jesu ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.
[Diagram/illustration på side 21]
1. Fra Finland: Sankt Petersborg, Rusland; Tallinn og Tartu, Estland; Riga, Letland; Vilnius og Kaunas, Litauen; Kaliningrad, Rusland; Petrosavodsk, Karelen
2. Fra Holland: Lviv, Ukraine
3. Fra Sverige: Sankt Petersborg, Rusland; Lviv, Ukraine; Nevinnomissk, Rusland
4. Fra Danmark: Sankt Petersborg, Rusland; Lviv, Ukraine
5. Fra Østrig: Lviv, Ukraine; Beograd, Mostar, Osijek, Sarajevo, Zagreb (i det tidligere Jugoslavien)
6. Fra Schweiz: Lviv, Ukraine
7. Fra Italien: Lviv, Ukraine
[Illustrationer på side 23]
Papkasser med tøj på det svenske afdelingskontor
Pålæsning af nødforsyninger
Fødevarer i én pakke
Bacon og skinke fra Danmark
Kortege på 11 lastbiler og en personbil
Pakker og kufferter på Østrigs afdelingskontor
Lastbil tømmes i Lviv, Ukraine