Værdsæt din hellige tjeneste
FOR at nå et mål må man være villig til at betale en pris. At blive læge kræver flere års studium, samt beslutsomhed og penge. En dygtig gymnast har brugt det meste af sin ungdom på at indarbejde stadig vanskeligere øvelser i en ubarmhjertig stræben efter det fuldendte. En klavervirtuos kan på samme måde se tilbage på de år han ihærdigt har øvet sig.
Dog findes der et endnu større mål at stræbe efter, et som medfører langt større velsignelser og som det i langt højere grad er værd at ofre noget for. Hvad er det? Det er den forret at være en tjener for den Allerhøjeste, Jehova Gud. Uanset hvilke ofre vi bringer i form af tid, penge og kræfter, vil dét at yde Skaberen hellig tjeneste resultere i uforlignelige velsignelser. Apostelen Paulus havde ret da han sagde: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:8) Lad os se hvordan dette er sandt.
Da vi første gang lærte om Gud
Kun de færreste af dem der reagerer positivt på den gode nyhed og begynder at studere Bibelen har gjort sig nogen idé om hvor store forandringer det vil medføre i deres liv. Den nye bibelstudieelev vil måske miste nogle venner der ikke kan forstå hvorfor han ikke længere tager del i tidligere aktiviteter, som han nu betragter som gudvanærende. (1 Peter 4:4) Nogle får måske modstand fra familien og bliver bedrøvede over at se dem de holder af, nære antipati, eller måske ligefrem had, mod Jehova. (Mattæus 10:36) Det kan være en vanskelig pris at betale.
På arbejdspladsen eller i skolen vil der også være en pris at betale. Den nye bibelstudieelev vil efterhånden holde op med at deltage i verdslige fester og fejring af helligdage. Han vil ikke længere lytte til sine kollegers eller skolekammeraters urene tale, ej heller selv fortælle sjofle vittigheder. Han vil i stedet prøve at efterleve formaningen i Efeserbrevet 5:3, 4: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende, men hellere taksigelse.“
Sådanne forandringer vil måske gøre bibelstudieelever til outsidere. Dette kan især være vanskeligt for de unge der stadig går i skole. De unge kristnes tro sættes konstant på prøve når de konfronteres med den ene helligdag efter den anden og modtager en undervisning der er baseret på gudløse opfattelser som for eksempel udviklingsteorien. Derudover er der det evige gruppepres. Når man følger Guds vejledning vil man skille sig ud, hvilket kan resultere i at klassekammerater og lærere gør nar af en. Dette er især svært at acceptere i teenageårene, hvor man er meget følsom. Men det er en pris der er værd at betale eftersom man opnår Guds godkendelse.
Er der tale om ofre?
Andre ting der i begyndelsen forekommer at være ofre, kan vise sig at blive velsignelser. Nogle må holde op med at ryge. (2 Korinther 7:1) Dette kan være en kamp, men hvor er det en velsignelse når denne utiltalende last endelig er aflagt! Det samme kan siges om at komme ud af et afhængighedsforhold til narkotiske stoffer eller til alkohol. Livet er meget skønnere uden sådanne nedbrydende vaner. Andre må bringe orden i deres ægteskabelige forhold. De der lever papirløst må enten gifte sig eller flytte fra hinanden. (Hebræerne 13:4) De der har flere hustruer må kun beholde deres ungdoms hustru. (Ordsprogene 5:18) En sådan tilpasning kræver ofre, men det vil bringe fred i hjemmet.
Tænk på fordelene
Det er bestemt gavnligt at følge Jehovas bud. Bibelstudieeleven kan bede til Skaberen og for første gang i sit liv bruge hans navn, Jehova. (Salme 83:18) Eleven kommer til at elske Jehova når han lærer om de vidunderlige ting han har gjort og vil gøre for menneskeheden. I lande hvor det er almindeligt at frygte døden, vil han blive befriet for denne overtroiske frygt, eftersom han lærer at de døde befinder sig i en søvnlignende tilstand hvor der venter dem en opstandelse. (Prædikeren 9:5, 10) Og det vil være en stor befrielse at indse at Jehova ikke piner folk for evigt i et brændende helvede. Ja, sandheden gør fri. — Johannes 8:32.
Efterhånden som eleven retter sit liv mere og mere ind efter Jehovas normer, får han en ren samvittighed og opnår selvrespekt. Han lærer at leve som en sand kristen og vil derfor bedre kunne tage sig af sin familie. Dette medfører stor tilfredshed og glæde. Desuden er der overværelsen af møderne i rigssalen — i sig selv en stor oplevelse. Her kommer der mennesker som virkelig udstråler den varme og kærlighed som Bibelen siger skulle kendetegne Guds folk. (Salme 133:1; Johannes 13:35) Deres tale er ren og opbyggende idet de forkynder om „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 2:11) Ja, at komme i kontakt med „hele brodersamfundet“ er en kilde til glæde. (1 Peter 2:17) Det opbyggende samvær hjælper bibelstudieeleven til at „iføre [sig] den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:24.
Hvad der følger med indvielsen
Når den enkelte får større kundskab, vil hans kærlighed til Jehova med tiden motivere ham til at indvi sit liv til ham og symbolisere denne indvielse ved vanddåben. (Mattæus 28:19, 20) Jesus råder sine disciple til at beregne omkostningerne inden de tager dette skridt. (Lukas 14:28) Man må huske at en indviet kristen sætter Jehovas vilje først og arbejder hårdt på at aflægge „kødets gerninger“ og opdyrke „åndens frugt“. (Galaterne 5:19-24) Opfordringen i Romerbrevet 12:2 indtager nu en vigtig plads i hans liv: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ En indviet kristen har derfor fået et nyt mål at stræbe efter i sit liv.
Overvej imidlertid hvad han får til gengæld. Han har nu fået et personligt forhold til universets Skaber. Han er erklæret retfærdig med udsigt til at blive Guds ven. (Jakob 2:23) Når han i sine bønner siger „vor Fader i himlene“, har det fået en dybere mening. (Mattæus 6:9) Det er også en velsignelse for den nydøbte at vide at der er en mening med livet og at han lever sit liv i harmoni med denne hensigt. (Prædikeren 12:13) Ved at følge i Jesu fodspor og forblive trofast, kan han bevise at Djævelen er en løgner. Hvor vil det glæde Jehovas hjerte! — Ordsprogene 27:11.
En trofast og udholdende kristen må selvfølgelig bringe flere ofre. Det tager tid at hellige sig et frugtbærende personligt studium af Guds ord og forberede sig til menighedsmøderne. (Salme 1:1-3; Hebræerne 10:25) Tid til forkyndelsen skal tages fra andre aktiviteter. (Efeserne 5:16) Det kræver også tid og kræfter at overvære Jehovas Vidners møder og at rejse til deres stævner. Og det kan kræve selvopofrelse at bidrage økonomisk til rigssalen og det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Men som millioner af kristne kan bevidne medfører det glæde at deltage helhjertet i alt dette. Jesus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.
De velsignelser der kommer af at støtte Jehovas gerning vil langt opveje omkostningerne. Efterhånden som vi opnår større modenhed vil vor tjeneste blive mere resultatrig og glædebringende. Der er ikke noget der giver større tilfredshed end det at undervise andre i Bibelen og se vedkommende begynde at tilbede Jehova. Og hvis den nyinteresserede er et familiemedlem, måske et barn der er blevet opdraget i „Jehovas tugt og formaning“, oplever man en særlig glæde. (Efeserne 6:4) Vi erfarer Guds rige velsignelse når vi anstrenger os for at være hans „medarbejdere“. — 1 Korinther 3:9.
Andre fordele ved trofast tjeneste
Vi vil have problemer så længe vi lever i denne tingenes ordning. Disse problemer vil sandsynligvis tage til nu hvor Djævelens endeligt nærmer sig. Vi stilles måske over for fristelser eller forfølgelse. Men bevidstheden om at Gud er med os vil trøste os og give os styrke til at holde ud. (1 Korinther 10:13; 2 Timoteus 3:12) Nogle kristne har i årevis været udsat for en brutal behandling, men de har holdt ud på grund af deres kærlighed til Gud. De der trofast har udholdt forskellige prøvelser føler det på samme måde som apostlene da de blev pisket og derefter løsladt: „Disse gik så bort fra Sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld.“ — Apostelgerninger 5:41.
Belønningen for udholdenhed opvejer allerede nu omkostningerne. Men husk at gudhengivenhed „indeholder et løfte“, ikke kun „for livet nu“ men også „for det som skal komme“. (1 Timoteus 4:8) Hvilke vidunderlige fremtidsudsigter! Hvis du forbliver trofast vil du overleve den store trængsel der markerer afslutningen på denne tingenes ordning. Hvis du dør inden denne epokegørende begivenhed, vil du blive oprejst i den kommende nye verden. (Daniel 12:1; Johannes 11:23-25) Tænk på den sejrsglæde du da vil erfare når du kan sige: „Med Jehovas hjælp holdt jeg ud!“ Hvor bliver det skønt at komme til at leve på en jord som „vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:9.
Det koster noget at tjene Gud. Men opvejet mod velsignelserne, er omkostningerne minimale. (Filipperne 3:7, 8) I betragtning af alt det Gud gør for sine tjenere nu og vil gøre i fremtiden, kan vi tilslutte os salmistens ord: „Hvad skal jeg give Jehova til gengæld for alle hans velgerninger mod mig?“ — Salme 116:12.