Alle slags mennesker hører budskabet i nutidens Athen

DA APOSTELEN PAULUS besøgte Athen omkring år 50, var byen stadig et vigtigt handelscenter, selv om den ikke længere nød glansen fra sin klassiske fortid. Et historisk værk skriver: „[Athen] fortsatte med at være Grækenlands åndelige og kunstneriske center, og stedet hvor den tids lærde og indflydelsesrige søgte hen.“

Mens Paulus var i byen havde han sandsynligvis mulighed for at forkynde for jøder, hedenske athenere og folk fra mange forskellige steder. Som den vågne og dygtige lærer han var, sagde han i en tale at Gud ’selv giver liv og ånde og alting til alle’. Han sagde endvidere at Gud „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“ og at „de alle og overalt skal ændre sind“ fordi Han vil dømme „den beboede jord“. — Apostelgerninger 17:25-31.

Et forskelligartet distrikt

I de sidste årtier er Athen igen blevet en by der tiltrækker mennesker fra hele verden. Der bor udstationerede diplomater og militærfolk. Unge fra Afrika og Mellemøsten har bosat sig i byen som universitetsstuderende. Indvandrere fra Afrika, Asien og Østeuropa er strømmet til byen. Mange filippinere og andre fra Sydøstasien er kommet dertil for at søge arbejde i huset. Og der er en konstant flygtningestrøm fra nabolandene og fra verdens urocentre.

Denne situation er en udfordring for de lokale forkyndere af den gode nyhed. De fleste af de midlertidige indbyggere taler engelsk, men nogle taler kun deres modersmål. Disse mennesker har vidt forskellig kulturel og religiøs baggrund. Blandt de tilrejsende kan man finde kristne, muslimer, hinduer, buddhister, animister, agnostikere og ateister. Jehovas vidner må lære at tilpasse deres indledninger til disse menneskers forskellige baggrunde.

Eftersom mange af disse nyankomne har oplevet vanskelige tider, stiller de ofte spørgsmål som: ’Hvad er meningen med livet?’ og: ’Hvad vil fremtiden bringe?’ Nogle har stor respekt for Bibelen og har ikke svært ved at acceptere det der står i den. De fleste mennesker i dette forskelligartede distrikt er ydmyge og sagtmodige og hungrer efter sandheden. De føler sig mere fri til at søge efter sandheden fordi de er skilt fra deres familie og borte fra deres hjemlige omgivelser.

I 1986 blev den første engelske menighed oprettet i Athen. Den skulle gennemarbejde dette distrikt og har siden oplevet en fantastisk vækst. I løbet af de sidste fem år er cirka 80 blevet døbt. Det har bevirket at der i Athen er blevet oprettet en arabisktalende menighed, en polsktalende menighed og, midlertidigt, en fransktalende gruppe. Nogle fra den engelske menighed er flyttet ud for at hjælpe andre fremmedsprogede menigheder og grupper i Thessaloniki i nord, i Herakleion på Kreta og i Piræus, Athens havneby. Kunne du tænke dig at møde nogle af de fremmede som har lært sandheden at kende i Athen?

Nationernes kostbare skatte samles ind

Thomas blev født i Asmara, Eritrea, og voksede op som en nidkær katolik. Som 15-årig gik han i kloster. Her spurgte han abbeden: „Hvordan kan det lade sig gøre at én gud er tre guder?“ Abbeden svarede: „Fordi vi accepterer det paven siger om åndelige anliggender. Det er først og fremmest et mysterium som du er for ung til at forstå.“ Da Thomas havde tilbragt fem år i klosteret, forlod han det, desillusioneret og frustreret over kirkens adfærd og lære. Men han havde ikke opgivet sin søgen efter den sande Gud.

En dag, kort efter at han var flyttet til Athen, fandt han ved sin dør et eksemplar af Vagttårnet med titlen „Du kan opnå sundhed og lykke“. Han læste bladet flere gange. I bladet stod der at man først skal søge Guds rige og hans retfærdighed. (Mattæus 6:33) Thomas knælede og bad Gud om at vise ham hvordan man gjorde det, og lovede: „Hvis du viser mig hvordan jeg kan søge dit rige, vil jeg vie seks måneder af mit liv til at lære hvordan jeg skal tjene dig.“ En måned efter bankede to Jehovas vidner på hans dør. Thomas tog straks imod tilbudet om et bibelstudium, og ti måneder senere blev han døbt. Han siger: „Jehova besvarede virkelig min bøn og gav mig mulighed for at blive et af hans vidner. Nu bevæger hans kærlighed mig til at sætte hans rige og retfærdighed først i mit liv.“

Da to Jehovas vidner var ude at forkynde fra dør til dør, fik de øje på et udenlandsk navn og ringede på dørklokken.

„Hvad vil I?“ spurgte en kvindestemme i samtaleanlægget.

En af forkynderne svarede at de forsøgte at finde frem til engelsktalende der var interesserede i Bibelen.

„Hvilken religion kommer I fra?“ spurgte damen.

„Vi er Jehovas vidner.“

„Åh, er det sandt? Kom op på øverste etage.“

Det gjorde forkynderne så. Men da elevatordøren gik op, stod der en meget stor mand med et vredt udtryk i ansigtet. Nu råbte kvinden inde fra lejligheden:

„Lad dem komme ind. Jeg vil gerne tale med dem.“

Det viste sig at hun rejste rundt i verden sammen med sin mand og hans sportshold, og blot dagen før havde hun bedt til Gud om at måtte finde Jehovas vidner. Der blev straks påbegyndt et bibelstudium. Da den tid hvor de skulle opholde sig i Grækenland var begrænset, blev det arrangeret sådan at hun kunne læse tre gange om ugen. På blot ti uger havde hun gennemgået hele ’Paradisbogen’.

Den næste sportssæson bragte dem tilbage til Grækenland. Hustruen genoptog sit bibelstudium og gjorde gode fremskridt. Efter nogle måneder var hun med ude i forkyndelsen som udøbt forkynder, og hun fik hurtigt sit første bibelstudium. Med hvem? Med sin mand, som er meget imponeret over forkynderne og de forandringer hans kone har foretaget.

Allan, søn af en protestantisk præst, er vokset op i Sydafrika. Fra ganske ung har han været overbevist om at Bibelen er en inspireret åbenbaring fra Gud. Han var utilfreds med sin religion og vendte sig til filosofi og politik, men det efterlod ham kun med en følelse af tomhed der var endnu større end før. Efter at han var flyttet til Grækenland, blev denne følelse forstærket. Han følte at hans liv var meningsløst, og at han befandt sig i en blindgyde.

Men en aften skete der noget. „Jeg faldt på mine knæ og udøste mit hjerte for Gud,“ fortæller Allan. „Jeg fortrød det liv jeg havde ført, og grædende tryglede jeg Gud om at føre mig til hans sande tilbedere. Jeg lovede at jeg ville vandre i lyset af hans vejledning.“ I ugens løb var han inde i en butik hvor han faldt i snak med ejeren, en kvinde, som viste sig at være et af Jehovas vidner. Denne samtale blev et vendepunkt i Allans liv. „I dagene efter smuldrede min tro på de lærepunkter jeg havde hæget om: treenighedslæren, helvedeslæren, læren om den udødelige sjæl — alt sammen noget der ikke findes belæg for i Bibelen.“ I rigssalen tilbød et ægtepar at studere Bibelen med ham. Det tilbud tog han imod, og gjorde hurtigt fremskridt. Allan fortæller: „Sandheden fik glædestårerne frem hos mig, og den frigjorde mig.“ Da der var gået et år blev han døbt. I dag er han lykkelig for at tjene som menighedstjener i den lokale menighed.

Elizabeth er fra Nigeria, og dér søgte hun efter Gud blandt forskellige trossamfund. Men hendes søgen var forgæves. Det der fyldte hende med størst rædsel var læren om evig pine i helvede. Da hun kom til Athen med sin familie fik hun besøg af to Jehovas vidner, og et bibelstudium blev påbegyndt. Elizabeth var glad for at lære at Gud ikke piner folk men at han har givet håb om evigt liv på en paradisisk jord. Hun var gravid med sit fjerde barn og havde tænkt sig at få foretaget en abort. Men så lærte hun ud fra Bibelen om Jehovas syn på livets hellighed. Nu har hun født en dejlig datter. Elizabeth gjorde hurtigt fremskridt og blev snart døbt. Til trods for at hun har fire børn og et fuldtidsjob, er hun hjælpepioner næsten hver måned. Hun er blevet velsignet idet hendes mand er begyndt at studere Bibelen. Hun siger: „Endelig fandt jeg den sande Gud og den sande tilbedelse, takket være Jehova og hans kærlige organisation.“

I dette forskelligartede distrikt kontaktes mange på gaden, men det kræver udholdenhed at opdyrke interessen. Et eksempel på dette er Sallay, en ung pige fra Sierra Leone. En forkynder gav hende en traktat, fik hendes adresse og traf aftale om at komme og besøge hende. Sallay var interesseret og sagde ja tak til et bibelstudium, men på grund af arbejdspres og andre vanskeligheder blev det ikke holdt regelmæssigt. Pludselig flyttede hun uden at opgive sin nye adresse. Forkynderen fortsatte med jævnlig at gå hen til den gamle adresse, og langt om længe sendte Sallay et brev hvori hun bad forkynderen om at besøge hende på hendes nye adresse.

Studiet blev nu lagt i mere faste rammer, til trods for at Sallay var langt henne i sin graviditet. Efter barnets fødsel blev Sallay udøbt forkynder. Det lyder måske som om det hele er gået som en leg, men sandheden er en anden. Klokken 6.30 skal hun være klar til at køre en halv time med bus for at aflevere sit barn i vuggestuen. Derefter skal hun køre en time i bus for at komme på arbejde. Efter at have udført sit rengøringsjob tager hun så turen hjem igen. På mødeaftener eller når hun skal med i forkyndelsen, kører hun endnu en time i bus hver vej, trods modstand fra sin mand. Samtidig med at hun viser ham kærlighed og tålmodighed, har hun gjort så gode fremskridt at hun har indviet sig og kan lade sig døbe. Hvordan går det med hendes mand nu? Han har overværet højtiden til minde om Kristi død og har indvilliget i at få et bibelstudium.

Velsignet med gode resultater

De fleste af disse mennesker opholder sig kun midlertidigt i Athen. Mange rejser tilbage til deres hjemland for at forkynde den gode nyhed for slægtninge og venner. Andre flytter til forskellige lande i Vesten hvor de fortsætter med at tjene Jehova. De der bliver i Grækenland har gode resultater med at forkynde for dem af deres landsmænd som også er indvandrere. I andre tilfælde er sandhedens sæd først begyndt at spire når de fremmede er flyttet til andre lande og dér er blevet kontaktet af Jehovas vidner.

Alt dette viser at Jehova ikke er partisk. Folk fra alle nationer som frygter ham og elsker retfærdighed, er velkomne for ham. (Apostelgerninger 10:34, 35) Disse retsindige mennesker der måske flyttede til et andet land for materiel fordels skyld, erfarede langt større velsignelser end de havde regnet med — de fik kundskab om den sande Gud, Jehova, og hans løfte om evigt liv i en retfærdig, ny verden. Ja, Jehova har afgjort rigt velsignet de anstrengelser der gøres for at nå ud til fremmedsprogede befolkningsgrupper i nutidens Athen.

[Illustrationer på side 16]

Folk fra mange lande hører den gode nyhed i Athen