’Hvilken slags mennesker bør I da være!’
„Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til!“ — 2 PET. 3:11.
1. Hvorfor var det andet brev Peter skrev, en betimelig tilskyndelse til kristne på hans tid?
DA APOSTELEN PETER skrev sit andet inspirerede brev, havde den kristne menighed allerede udholdt megen forfølgelse, men det havde ikke lagt en dæmper på de kristnes flid eller bremset væksten. Så Djævelen brugte en anden taktik, en der var lykkedes mange gange før. Som Peter gjorde opmærksom på, forsøgte Satan at fordærve Guds folk ved hjælp af falske lærere som havde „øjne der [var] fulde af ægteskabsbrud“, og „et hjerte der [var] opøvet i havesyge“. (2 Pet. 2:1-3, 14; Jud. 4) Peters Andet Brev er derfor en inderlig tilskyndelse til at forblive trofast mod Gud.
2. Hvad retter Peter opmærksomheden mod i sit andet brev, kapitel 3, og hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?
2 Peter skrev: „Jeg anser det for ret, så længe jeg er i dette telt, at vække jer ved påmindelse, idet jeg ved at jeg snart skal lægge mit telt væk . . . Så jeg vil også til enhver tid gøre mit yderste for at I efter min bortgang skal kunne minde jer selv om disse ting.“ (2 Pet. 1:13-15) Ja, Peter vidste at hans død var nært forestående, men han ønskede at hans betimelige påmindelser ville blive husket. Og de kom faktisk til at udgøre en del af Bibelen og kan læses af alle os i dag. Kapitel 3 i Peters Andet Brev er af særlig interesse for os, for det fokuserer på „de sidste dage“ af den nuværende tingenes ordning og på tilintetgørelsen af de symbolske himle og den symbolske jord. (2 Pet. 3:3, 7, 10) Hvilken vejledning giver Peter os? Hvordan vil det at følge hans vejledning hjælpe os til at opnå Jehovas godkendelse?
3, 4. (a) Hvilken tilskyndelse kom Peter med, og hvilken advarsel gav han? (b) Hvilke tre punkter vil vi se nærmere på?
3 Efter at have nævnt at Satans verden skal opløses, sagde Peter: „Hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til!“ (2 Pet. 3:11, 12) Peter vidste at det kun er dem der gør Jehovas vilje og viser egenskaber der behager ham, som vil blive bevaret gennem den kommende „hævnens dag“. (Es. 61:2) Apostelen tilføjede derfor: „I elskede, da I har denne forudviden, så vogt jer at I ikke føres med af lovbrydernes vildfarelse [fremført af falske lærere] og kommer bort fra jeres eget faste ståsted.“ — 2 Pet. 3:17.
4 Peter var blandt dem der havde „forudviden“, og han vidste derfor at kristne i de sidste dage måtte være særlig på vagt for at kunne bevare deres loyalitet. Senere forklarede apostelen Johannes tydeligt hvorfor. Han profeterede at Satan ville blive kastet ud af himmelen og ville have „stor harme“ mod dem „som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åb. 12:9, 12, 17) Guds loyale salvede tjenere og deres medarbejdere, de trofaste „andre får“, vil sejre. (Joh. 10:16) Men hvad med os som enkeltpersoner? Vil vi bevare vores loyalitet? Vi vil blive hjulpet til at gøre det hvis vi bestræber os for (1) at opdyrke egenskaber der behager Gud, (2) at forblive moralsk og åndeligt uplettede og dadelfri og (3) at have det rette syn på prøvelser. Lad os se nærmere på disse punkter.
Opdyrk egenskaber der behager Gud
5, 6. Hvilke egenskaber må vi opdyrke, og hvorfor kræver det „iver og alvor“?
5 I begyndelsen af sit andet brev skrev Peter: „[I skal] ved at anvende al iver og alvor, til jeres tro føje dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed, til jeres gudhengivenhed broderlig hengivenhed, til jeres broderlige hengivenhed kærlighed. For hvis disse egenskaber er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.“ — 2 Pet. 1:5-8.
6 Det kræver ganske vist „iver og alvor“ at deltage i aktiviteter der hjælper os til at tilegne os egenskaber der behager Gud. For eksempel kræver det en del at overvære alle de kristne møder, at læse i Bibelen hver dag og at gennemføre en god plan for personligt studium. Og det kræver en bevidst indsats og god planlægning at have en regelmæssig, hyggelig og meningsfyldt Teokratisk Familieaften. Men når først vi er inde i en fast rutine, bliver det lettere at bevare de gode vaner — især når vi mærker de gavnlige virkninger.
7, 8. (a) Hvad har nogle udtalt om Den Teokratiske Familieaften? (b) Hvilken gavn har du af Den Teokratiske Familieaften?
7 Angående familieaftenen skriver en søster: „Den giver os mulighed for at lære om mange forskellige emner.“ En anden siger: „Skal jeg være helt ærlig, så var jeg ked af at bogstudiet ophørte. Det var det møde jeg bedst kunne lide. Men nu hvor vi har vores Teokratiske Familieaften, kan jeg se at Jehova ved hvad vi behøver, og hvornår vi behøver det.“ Et familieoverhoved udtaler: „Den Teokratiske Familieaften hjælper os kolossalt meget. Det er fantastisk at have et møde hvor vi kan fokusere på de særlige behov vi har som ægtepar. Vi synes begge at vi bliver bedre til at vise åndens frugt, og vi finder større glæde i vores tjeneste end nogen sinde før.“ Et andet familieoverhoved siger: „Børnene undersøger selv forskellige emner og lærer en masse — og de nyder det. Ordningen styrker vores tillid til at Jehova kender vores behov og besvarer vores bønner.“ Har du samme syn på denne vidunderlige åndelige foranstaltning?
8 Lad ikke noget komme i vejen for jeres Teokratiske Familieaften. Et gift par siger: „I de sidste fire uger er der hver torsdag aften sket noget i vores familie som gjorde at vi var lige ved at droppe vores studium, men det lykkedes os at holde det som vi plejer.“ Selvfølgelig vil der være tidspunkter hvor I bliver nødt til at ændre jeres planer. Men vær besluttet på ikke at lade en eneste uge gå uden at I har haft jeres Teokratiske Familieaften!
9. Hvordan hjalp Jehova profeten Jeremias til at holde ud, og hvad kan vi lære af hans eksempel?
9 Profeten Jeremias er et godt eksempel for os. Han havde brug for den åndelige næring han fik fra Jehova, og han værdsatte den meget. Den åndelige føde satte ham i stand til at forkynde med udholdenhed for et folk der havde en afvisende holdning. Jeremias sagde: „Jehovas ord . . . [blev] som en brændende ild lukket inde i mine knogler.“ (Jer. 20:8, 9) Den åndelige næring fra Jehovas ord hjalp ham også til at udholde den svære tid der endte med Jerusalems ødelæggelse. I dag har vi hele Guds skrevne ord. Når vi studerer det omhyggeligt og lærer at betragte tingene som Gud gør, vil vi, som Jeremias, være i stand til med glæde at holde ud i tjenesten, være trofaste under prøvelser og forblive moralsk og åndeligt rene. — Jak. 5:10.
Forbliv „uplettede og dadelfri“
10, 11. Hvorfor må vi gøre vores yderste for at forblive „uplettede og dadelfri“, og hvad kræver det af os?
10 Som kristne ved vi at vi befinder os i endens tid. Derfor er vi ikke overraskede over at verden er fyldt med grådighed, seksuelt fordærv, vold og meget andet som Jehova afskyr. Satans strategi kan opsummeres på denne måde: ’Hvis Guds tjenere ikke kan skræmmes, kan de måske fordærves.’ (Åb. 2:13, 14) Derfor må vi tage Peters kærlige formaning til os: „Gør jeres yderste for til sidst af [Gud] at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 2 Pet. 3:14.
11 Udtrykket „gør jeres yderste“ ligner Peters tidligere formaning om „at anvende al iver og alvor“. Det er tydeligt at Jehova — den der inspirerede Peter til at udtrykke disse tanker — er klar over at vi er nødt til at anstrenge os for at forblive „uplettede og dadelfri“, fri for det smuds der er i Satans verden. At gøre vores yderste indbefatter at vi beskytter vores hjerte mod at blive overvundet af forkerte ønsker. (Læs Ordsprogene 4:23; Jakob 1:14, 15). Det indbefatter også at vi står fast over for dem der undrer sig over vores kristne livsførelse, og som „bliver ved med at spotte [os]“. — 1 Pet. 4:4.
12. Hvilken forvisning får vi i Lukas 11:13?
12 På grund af vores ufuldkommenhed er det en kamp for os at gøre det rigtige. (Rom. 7:21-25) Vi kan kun gøre os håb om at vinde denne kamp hvis vi vender os til Jehova, som gavmildt giver hellig ånd til dem der oprigtigt beder ham. (Luk. 11:13) Denne ånd vil hjælpe os til at opdyrke egenskaber som har Guds godkendelse, så vi ikke alene kan klare de fristelser vi kommer ud for, men også de prøvelser der nok vil komme flere af efterhånden som Jehovas dag nærmer sig.
Prøvelser kan styrke dig
13. Hvad kan hjælpe os til at holde ud når der opstår prøvelser?
13 Så længe vi lever i denne gamle verden, kan vi ikke undgå prøvelser af den ene eller den anden art. Men i stedet for at blive nedtrykt hvorfor så ikke se prøvelserne som en mulighed for at bekræfte din kærlighed til Gud og styrke din tro på ham og hans ord? Disciplen Jakob skrev: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ (Jak. 1:2-4) Husk også at ’Jehova forstår at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse’. — 2 Pet. 2:9.
14. Hvordan er Josefs eksempel til opmuntring for dig?
14 Tænk for eksempel på Jakobs søn Josef, der blev solgt som træl af sine brødre. (1 Mos. 37:23-28; 42:21) Blev Josefs tro svækket på grund af denne grusomme handling? Blev Josef bitter på Gud fordi han tillod at han blev uretfærdigt behandlet? Guds ord svarer klart nej. Og det var ikke engang den sidste af Josefs prøvelser. Senere blev han falskeligt anklaget for voldtægt og kom i fængsel. Heller ikke denne gang vaklede han i sin hengivenhed for Gud. (1 Mos. 39:9-21) Han betragtede prøvelserne som en mulighed for at styrke sin tro, og det blev han rigt velsignet for.
15. Hvad kan vi lære af No’omis eksempel?
15 Det er rigtigt at prøvelser kan gøre os kede af det, ja, endog nedtrykte. Måske havde Josef det sådan af og til. Det havde andre af Guds tjenere. Tænk på No’omi, som mistede både sin mand og sine to sønner. „Kald mig ikke No’omi,“ sagde hun. „Kald mig Mara [betyder „bitter“], for den Almægtige har gjort det meget bittert for mig.“ (Rut 1:20, 21, fdn.) No’omis reaktion var naturlig og forståelig. Og alligevel snublede hun ikke i åndelig forstand, men bevarede sin loyalitet mod Gud, ligesom Josef gjorde. Jehova belønnede denne loyale kvinde. (Rut 4:13-17, 22) Desuden vil han i det kommende jordiske paradis råde bod på al den skade som Satan og hans onde verden har forårsaget. „Det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.“ — Es. 65:17.
16. Hvordan bør vi se på det at bede, og hvorfor?
16 Uanset hvilke prøvelser vi må igennem, kan Guds kærlighed hjælpe os til at holde ud. (Læs Romerbrevet 8:35-39). Satan vil fortsat prøve at tage modet fra os, men det vil ikke lykkes for ham hvis vi forbliver „sunde i sindet“ og er „årvågne med hensyn til at bede“. (1 Pet. 4:7) Jesus sagde: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Luk. 21:36) Læg mærke til at Jesus understregede vigtigheden af at vi „hele tiden beder“. Med denne tilskyndelse viste Jesus at det ikke er tiden til at tage let på vores forhold til ham og hans Fader. Kun de der befinder sig i en godkendt tilstand, vil få mulighed for at overleve Jehovas dag.
Forbliv aktiv i tjenesten for Jehova
17. Hvad kan vi, når vi arbejder i et vanskeligt distrikt, lære af det gode eksempel Jehovas tjenere i fortiden viste?
17 Vi bliver styrket når vi deltager i åndelige aktiviteter. Det leder tanken hen på Peters ord: „Hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til!“ (2 Pet. 3:11) Den vigtigste af disse handlinger er forkyndelsen af den gode nyhed. (Matt. 24:14) I nogle distrikter kan forkyndelsen imidlertid være en udfordring, måske på grund af folks ligegyldighed eller modstand eller ganske enkelt fordi mange er optaget af dagliglivets bekymringer. Jehovas tjenere i fortiden erfarede noget lignende. Alligevel gav de aldrig op, men vendte tilbage „igen og igen“ med det budskab de havde fået fra Gud. (Læs Anden Krønikebog 36:15, 16; Jer. 7:24-26). Det der hjalp dem til at holde ud, var at de betragtede deres opgave på samme måde som Jehova og ikke som folk i verden. Og de anså det for den største ære at bære Guds navn. — Jer. 15:16.
18. Hvilken virkning vil forkyndelsen af Riget have i forbindelse med den fremtidige ophøjelse af Guds navn?
18 Vi har også den forret at forkynde Jehovas navn og hensigt. Tænk engang — som et direkte resultat af vores forkyndelse vil Guds fjender ikke kunne undskylde sig når de skal stå Gud til regnskab på hans store dag. Ligesom fortidens Farao vil de blive klar over at det er Jehova der griber ind. (2 Mos. 8:1, 20; 14:25) Samtidig vil Jehova vise sine trofaste tjenere ære ved at gøre det helt klart at de virkelig var hans repræsentanter. — Læs Ezekiel 2:5; 33:33.
19. Hvordan kan vi vise at vi ønsker at drage nytte af Jehovas tålmodighed?
19 I slutningen af sit andet brev skrev Peter til sine trosfæller: „Regn desuden vor Herres tålmodighed for frelse.“ (2 Pet. 3:15) Ja, lad os fortsat drage nytte af Jehovas tålmodighed. Hvordan? Ved at opdyrke egenskaber der glæder ham, ved at forblive „uplettede og dadelfri“, ved at have det rette syn på prøvelser og ved fortsat at være travlt optaget i tjenesten. Gør vi det, har vi mulighed for at opnå de evige velsignelser der er forbundet med ’de nye himle og den ny jord’. — 2 Pet. 3:13.
Husker du?
• Hvordan kan vi opdyrke egenskaber Gud synes om?
• Hvordan kan vi forblive „uplettede og dadelfri“?
• Hvad kan vi lære af Josef og No’omi?
• Hvorfor er det en stor forret at være med i forkyndelsen?
[Illustration på side 9]
Hvordan kan du som ægtemand hjælpe din familie så I kan tilegne jer egenskaber som behager Gud?
[Illustrationer på side 10]
Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Josef mødte prøvelser?