Forårskampagnens aktivitet bringer glæder og velsignelser
1 Det var Jesus der sagde: „Gå ind til din herres glæde.“ (Matt. 25:21) Som Herrens tjenere må vi erkende at det bringer større glæde når vi udnytter de evner og muligheder vi har til at forøge vor tjeneste. I forårskampagnen vil vi lægge vægt på at aflægge et vældigt vidnesbyrd og på at gennemgå alt vort distrikt. Vi stræber efter at få alle som er kvalificeret til det med i tjenesten, og vi vil lægge vægt på at få de særlige udgaver af bladene ud til så mange som muligt. Vi vil også gøre særlige bestræbelser for at få alle vore interesserede til at overvære det særlige offentlige foredrag og mindehøjtiden. Vi ved at denne ekstra indsats vil bringe os flere glæder og velsignelser, samt give os større åndelighed og værdsættelse.
2 Der er mange former for tjeneste, så det skulle være muligt at hjælpe alle som er egnede til det, med i tjenesten. Det gælder nye, uregelmæssige, uvirksomme og børn, ligesom vi heller ikke må glemme de ældre og syge. Man kan høste gavn af at udarbejde en liste over alle som behøver hjælp, og derefter kan tjenerne, pionererne, feriepionererne og andre forkyndere yde hjælp efter behov. Ved et lille møde hver uge kan man drøfte hvem der fortsat behøver hjælp for at være med i tjenesten, og man kan så samtidig drøfte pionerernes og feriepionerernes tjeneste med dem, og hvilke muligheder de har.
3 Højdepunkterne i marts vil være det særlige offentlige foredrag den 26. marts, og mindehøjtiden den 29. marts. Vi glæder os meget til disse åndeligt berigende møder, og glæden bliver større jo flere vi kan hjælpe til at være med. Vi har tidligere haft gode erfaringer med at udskrive en kuvert til hver abonnent hvori der lægges en indbydelse til særforedraget og mindehøjtiden. Samtidig har vi alle vore genbesøg, ja, alle der har vist den mindste interesse bør inviteres til at komme. Det betyder at vi i nogen udstrækning må træffe aftaler med de interesserede om at hente dem. Efter mindehøjtiden vil det være gavnligt at samles med vore familier og de interesserede og drøfte åndelige spørgsmål i tilknytning til mindehøjtidsforedraget.
4 Vi glæder os meget til at arbejde med de særlige blade, idet de atter i år har et meget aktuelt indhold. Særforedraget „Menneskeheden udfries til liv i Guds nye orden“ er optrykt i Vagttårnet for 15. april. Vågn op! for 22. april beskæftiger sig med emnet „Hvordan kan vi blive befriet for vor tids pres?“ De mange illustrationer i bladet er meget talende og vil gøre det let for os at tilbyde det ved alle lejligheder. Vi kan i denne forbindelse minde hinanden om gadearbejdet med bladene, og i tilknytning til forårskampagnen vil der være højdepunkter i gadearbejdet den 24. marts, 7. og 21. april. På disse dage vil vi stræbe efter at alle der kan, er med i gadearbejdet. Straks efter det særlige foredrag kan vi begynde at arbejde med Vagttårnet for 15. april. Så snart Vågn op! for 8. april er udgået af lager kan vi begynde at arbejde med udgaven for 22. april. Feriepionererne kan, hvis de ønsker det, modtage bladene til pionerpris (10 øre pr. stk.) i hele den periode de virker.
5 Hvor mange feriepionerer bliver vi i år? Kan du være med? Hvis du kan vil du ganske givet modtage mange glæder og velsignelser. Men ikke nok med det, du vil gennem denne særlige tjeneste få mulighed for at bringe glæde og velsignelse til din familie, til de retsindige i distriktet og til menigheden som et hele. Lad os alle gøre hvad vi kan!