Jeres tjenestemøder
Ugen fra 12. marts
Tema: Opnå glæde ved at give. (Ap. G. 20:35, NW) Sang nr. 58.
• 5 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
• 20 min. Glæde fra Jehova. Drøftelse med menigheden ved hjælp af nedenstående spørgsmål. Det er ikke meningen at alle skriftstederne skal læses op, men at de skal stimulere tankerne og give brødrene meget at tale om.
Det foreslås at spørgsmålene „a“ til „e“ dækkes i løbet af de første otte minutter. Det vil give mulighed for flere svar til spørgsmålene „f“ til „j“, og det vil give brødrene tid til at læse og kommentere nøgleskriftsteder som udvælges. (a) Hvad er glæde? (Se ’Aid’-bogen, side 969) (b) Nævn nogle af de ting der glæder Jehovas hjerte. (Sl. 104:31; Ordsp. 27:11) Jesu og englenes hjerter. (Luk. 15:7, 10; 10:1, 17, 21) (c) Hvad er kilden til vor glæde? (Jak. 1:17; Gal. 5:22) (d) Hvad bringer os især glæde? (Sl. 64:11; Jer. 9:24; Sl. 40:9) (e) Hvad har Jehova ellers skabt til glæde og lykke for mennesket? (Sl. 20:6; Fil. 4:1; Rom. 12:12. Se også Ordsp. 5:18; 23:24, 25; Præd. 10:19) (f) Hvordan er det muligt at vor tjeneste på arbejdsmarken for Jehova bliver af hjertets glæde og ikke byrdefuld? (Ap. G. 20:35; Matt. 22:37, 39; Jer. 15:16; Luk. 2:10) (g) Hvordan kan det være at det bringer Jehovas folk glæde at overvære møderne? (Matt. 18:20; Sl. 19:9; Hebr. 10:24, 25) (h) Hvordan er det muligt at bevare glæden når man med integritet udholder forfølgelse? (Jak. 1:2-4; Matt. 5:11, 12; Ordsp. 27:11; 1 Pet. 4:13, 14; Rom. 12:12) (i) Hvilken fysisk gavn har Jehovas folk af at erfare en sådan inderlig glæde? (Ordsp. 15:13; 17:22) (j) Nævn nogle af de glæder Jehova har i beredskab til os. (Sl. 145:1; Åb. 21:1-4; Joh. 5:28, 29)
• 13 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — Glæden ved at give.“ Behandles med spørgsmål og svar. Eventuelle lokale oplevelser kan inkluderes.
• 14 min. „Forårskampagnens aktivitet bringer glæder og velsignelser.“ Behandles som en livlig drøftelse mellem de tre brødre i udvalget.
• 8 min. Afsluttende meddelelser. Indbefat bekendtgørelser af almen interesse. Sang nr. 19.
Ugen fra 19. marts
Tema: Vis værdsættelse af ’Jehovas bord’. (1 Kor. 10:21) Sang nr. 36.
• 5 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
• 12 min. „Byg med tanke på fremtiden mens du er ung.“ To eller tre unge i teenagealderen drøfter artiklen i Vagttårnet for 1. januar 1972.
• 18 min. „Hvad vil mindehøjtiden tilskynde dig til at gøre?“ Artiklen behandles i en drøftelse med menigheden.
• 3 min. Regnskabstjenerens rapport.
• 12 min. Optakt til det særlige foredrag og mindehøjtiden. Vis i små demonstrationer og samtaler hvordan man inviterer alle interesserede til at overvære det særlige foredrag og mindehøjtiden. Understreg betydningen af at alle viser gæstfrihed og imødekommenhed ved disse møder, og eventuelt inviterer de interesserede med hjem for yderligere at drøfte bibelske spørgsmål.
• 10 min. Afsluttende meddelelser. Herunder drøftelse af „Spørgsmålskassen“. Tilskynd til at være med i det særlige gadearbejde fredag den 24. marts. Sang nr. 47.
Ugen fra 26. marts
Tema: Kærlighedens ypperlige vej. Sang nr. 15.
• 10 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer samt en behandling af brevet fra afdelingskontoret.
• 30 min. Hvorfor kærligheden gør det gode. (’Aid’-bogen, siderne 1082, 1083; w64, s. 539-545) Fremhæv i indledningen at det at være en kristen indbefatter mere end at forkynde og overvære møderne; vi må lægge Guds ånds frugter for dagen i dagliglivet. Læs sammen 1 Korinter 13:4-8; få tilhørernes kommentarer til nedennævnte punkter, og vis hvorledes de belyser 1 Korinter 13:4-8. Anspor tilhørerne til at bruge Bibelen og at ræsonnere over hovedpunkterne i skriftstederne. Det er ikke nødvendigt at læse alle skriftstederne, men jag ikke gennem stoffet. Dæk så meget du kan på en effektiv måde. (a) Hvad vil det sige at være langmodig? Hvornår og hvordan har vi brug for at vise langmodighed over for ikke-troende og endog over for vore egne brødre? (Matt. 5:44, 45; Jak. 5:9, 10) (b) Hvordan kan en venlig adfærd i hjemmet skabe muligheder for at vise kærlighed? (Ef. 4:32; Ordsp. 31:10, 26, NW) (c) Hvordan vil kærligheden hjælpe os til at handle rigtigt når andre får ejendele eller forrettigheder som vi ikke har? (Fil. 2:2-4; 1 Tim. 6:6-8) (d) Hvorfor er den der lægger gudgiven kærlighed for dagen ikke pralende eller opblæst over sine egne færdigheder? (Sl. 75:6-8; Jak. 4:13-16) (e) Hvordan er løsagtighed og utugt vidnesbyrd om mangel på agape-kærlighed hos dem der hengiver sig til disse ting? (Rom. 13:8-10, 13) (f) Hvis andre gør os ondt, hvad vil kærligheden da beskytte os imod? (1 Pet. 3:8, 9; 4:8) (g) Hvad må vi hade eller tale imod, hvis vi har sand kærlighed, og hvorfor? (Sl. 97:10; Rom. 12:9; Gal. 2:11-14) (h) Hvad er indbefattet i at kærligheden „tror alt, håber alt“? (Joh. 6:60-68; 1 Joh. 4:1; Rom. 5:5) (i) Hvilken gavn har vi af at kærligheden får os til at ’udholde alt’? (Ordsp. 3:11, 12; Hebr. 10:36) (j) Hvorfor ophører kærligheden aldrig? (’Aid’-bogen, side 1083, § 4)
• 10 min. Bliv kendt med fremtidige abonnenter.
Ordstyreren: Vi er altid glade når vi finder nogle i hus-til-hus-arbejdet, som vil abonnere på Vagttårnet. Det viser sig ofte at sådanne mennesker kender noget til vort arbejde. De har måske talt med brødrene før eller tidligere modtaget bladene. Men de fleste af os har sikkert erfaret at mange holder sig tilbage fra at tegne abonnement ved første besøg. Det foreslås derfor at vi gør en bestræbelse for at blive godt kendt med fremtidige abonnenter i løbet af marts måned.
Når som helst der vises interesse eller afsættes blade, så notér det op. Når de nye numre udkommer, besøg da vedkommende og henled hans opmærksomhed på et emne du tror vil interessere ham. Det kan være meget effektivt at henlede den besøgtes opmærksomhed på en artikel som særlig har appelleret til dig selv. Gør dit besøg venligt. Vis interesse for den besøgte. Stræb efter at opbygge tilliden til Guds ord. Hjælp den besøgte til at se hvordan han personligt kan drage nytte af at læse bladene.
Hvis du kommer med de nye blade og lægger vægt på venlige samtaler i marts og april, er det muligt at du bliver så godt kendt med vedkommende og opbygger så stor interesse for Bibelen og de emner der bliver behandlet i Vagttårnet, at den besøgte vil kunne indse værdien af at abonnere. Gør dette til et af dine mål i marts og april.
Vis to korte præsentationer: (1) Den besøgte afslår at tegne abonnement men modtager bladene da han gerne vil læse dem. (2) Forkynderen aflægger et venligt besøg for at forøge interessen og tilbyde de nye blade til vedkommende som han tidligere har mødt i hus-til-hus-arbejdet.
• 10 min. Afsluttende meddelelser. Indbefat oplevelser fra tjenesten eller fra de særlige møder. Sang nr. 64.
Ugen fra 2. april
Tema: Lyd opfordringen til at forkynde Riget. (Sl. 96:10, NW) Sang nr. 4.
• 5 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
• 10 min. Foredrag over månedens tema. (Se Vagttårnet for 15. maj 1971.) Afslut punktet med „Teokratisk nyt“.
• 10 min. „Hvordan bør du se på tugt?“ (Vagttårnet, 15. marts 1972) Kan være en drøftelse mellem to forkyndere i teenagealderen hvor den ene har modtaget tugt eller vejledning fra sine forældre, og modtaget det på en sådan måde at han er i stand til at opmuntre den anden forkynder som har vist en ligegyldig holdning over for vejledning fra sine forældre. Læs og drøft et eller to skriftsteder. (Afpasses efter de lokale forhold.)
• 10 min. Hvordan når vi et nyt højdepunkt i april? Menighedstjeneren drøfter med menigheden hvad man vil gøre for at hjælpe alle med ud i tjenesten. (Se punkt 10 og 14 i afsnittet „Tjenernes organisering af kampagnen“ i Tillæg til Rigets Tjeneste for februar 1971.)
• 15 min. Nogle feriepionerer fortæller oplevelser fra tjenesten, og viser i nogle korte belærende demonstrationer hvordan man kan arbejde med de særlige blade.
• 10 min. Afsluttende meddelelser. Tilskynd til at være med i det særlige gadearbejde fredag den 7. april. Sang nr. 103.