Vi må tage hensyn til de ældre
1 „Jeg nyder virkelig at være sammen med de ældre i menigheden. Deres stærke tro og deres dybe kærlighed til Jehova virker så opbyggende og opmuntrende.“ Sådanne udtalelser hører man ofte i menigheder hvor der er trofaste ældre brødre og søstre. Vi er kun glade for at tage hensyn til disse venner! — 3 Mos. 19:32.
2 Til trods for at de ofte har problemer med helbredet, tjener mange ældre brødre som ældste og menighedstjenere. De er bestemt et godt eksempel for os. Selv om alderen hindrer dem i at gøre så meget som de gerne ville, er der ingen grund til at de skulle træde tilbage og føle at de ikke længere kan betjene menigheden. Nej, tværtimod. Disse ældre er til gavn for hele menigheden. Vi har stor glæde af det trofaste eksempel de har sat gennem årene, samt af deres vejledning og modne dømmekraft. Vi kan alle være enige om at „grå hår er en dejlig krone“ når den vindes på retfærds vej. — Ordsp. 16:31.
3 Ældre kvinder har også en god indvirkning på menigheden. I Titus 2:2-10 talte Paulus ikke alene om ældre mænd, men også om ældre kvinder og hvad de kunne gøre for at „være en pryd“ for sandheden. Ældre mænd og kvinder der sætter et godt eksempel ved at deltage regelmæssigt i tjenesten måned efter måned på trods af de skavanker alderen fører med sig, er en kilde til inspiration for mange der, skønt sunde og raske, dog ikke kan måle sig med dem i nidkærhed og hengivenhed. Nogle af vore ældre kan ikke ofre så mange timer ad gangen i hus-til-hus-arbejdet eller gadearbejdet. Men når vi ser deres beslutsomhed, tilskyndes vi så ikke til at efterligne deres stærke tro og den ånd de lægger for dagen? (Fil. 4:23) Og hvad med det gode eksempel de sætter når de kommer til møderne til tiden hver eneste uge, selv om det i nogle tilfælde kan være svært for dem. Hvem af os lytter ikke opmærksomt når de giver deres velovervejede kommentarer som afspejler den visdom og beskedenhed de har tilegnet sig gennem mange års trofast tjeneste?
4 Men hvordan kan vi personligt følge vejledningen i Tredje Mosebog 19:32, hvor der ifølge New World Translation står at vi skal „tage hensyn til en gammel mands person“? Tidligere i verset står der at man skal ’rejse sig for de grå hår’. De yngre bør altså vise respekt for de ældre. Paulus gav den vejledning at vi skulle agte andre højere end os selv. (Fil. 2:3) Hvis dette gælder generelt i den kristne menighed, hvor meget mere gælder det så ikke over for den der tydeligt har vist kærlighed mod Jehova og sine kristne brødre ved gennem mange år at gøre gerninger der hører tro og gudhengivenhed til? Sådanne ældre venner har bestemt gjort sig fortjent til vor respekt.
5 Nu og da hører man om at en ældre broder eller søster som er bundet til sengen, føler sig overset eller svigtet fordi der ikke regelmæssigt er nogen som aflægger et opmuntrende besøg. Selv om vi måske ikke har kendt sådanne ældre personligt eller har været nært knyttet til dem før i tiden, forandrer dette ikke noget ved vort åndelige forhold til dem. Det er en grundlæggende kristen forpligtelse at tage sig af de ældre, navnlig hvis vi selv er i familie med dem. (1 Tim. 5:8) At vise kærlig omsorg for menighedens ældre medlemmer og især for vore familiemedlemmer, er et grundlæggende kristent princip som vi ikke kan ignorere hvis vi elsker Jehova. (Mark. 7:10; 1 Joh. 3:17, 18; 4:7, 8) Vi bør alle vise kærlig interesse for deres fysiske og åndelige velfærd.
6 Når vi arbejder i distriktet er der også flere ting vi kan gøre for at vise hensyn til de ældre brødre og søstre. Måske kan vi planlægge gruppevidnearbejdet sådan at de ældre ikke behøver at tage så mange trapper eller gå så lange strækninger. Når der er mulighed for det, kan vi også hjælpe vore ældre brødre og søstre med at komme rundt på deres genbesøg eller med at komme til og fra deres bibelstudier hvis det kniber med de offentlige transportmidler eller der er tale om lange afstande. Muligvis kan vi også hjælpe dem med kørelejlighed til møderne og eventuelt købe ind for dem hvis det er nødvendigt. Vi kan være forvissede om at den kærlighed vi viser vore ældre brødre ved at sørge for dem på disse måder, vil blive modtaget med stor taknemmelighed.
7 Hvis vi tænker over det, vil vi opdage at der er mange måder at vise kærlighed på. Og uselvisk kærlighed der vises i praksis, spreder glæde i hele menigheden. Johannes tilskyndede: „Lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ (1 Joh. 3:18) Ja, når både unge og gamle yder hvad de kan og har mulighed for, virker det til gensidig opmuntring. — Apg. 20:35; Rom. 1:12.
8 Apostelen Paulus erkendte at „Gud lader alle sine gerninger samvirke til bedste for . . . dem som i overensstemmelse med hans forsæt er kaldede“. (Rom. 8:28) Vi kan bestemt glæde os over det fond af kundskab og erfaring mange af vore ældre brødre og søstre har samlet sig gennem årene!