Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/85 s. 1-4
  • Nye redskaber til brug i tjenesten

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nye redskaber til brug i tjenesten
  • Rigets Tjeneste – 1985
  • Lignende materiale
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved hjælp af hovedemnerne i ’Ræsonnerebogen’
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Gør du brug af ’Ræsonnerebogen’?
    Rigets Tjeneste – 2008
  • Hjælp andre til at ære vor Skaber
    Rigets Tjeneste – 1994
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med ’Skabelsesbogen’
    Rigets Tjeneste – 1988
Se mere
Rigets Tjeneste – 1985
km 9/85 s. 1-4

Nye redskaber til brug i tjenesten

1 Meddelelsen om områdestævnet „Bevar din uangribelighed“ i Vagttårnet for 1. juni vakte manges interesse. Der stod at det afsluttende programpunkt om lørdagen ville give os „et meget tiltalende hjælpemiddel som vil få stor betydning for vort forkyndelsesarbejde“. Glade og overraskede fik vi den eftermiddag den vidunderlige nye bog Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? Nogle udbrød: „Den er fantastisk! Et mesterværk.“ Andre bemærkede at den med sine gode illustrationer og fotografier, mange i smukke farver, ville blive et godt undervisningsmiddel. Andre igen bemærkede det store forarbejde der har været gjort, som det fremgår af de mange henvisninger i slutningen af bogen.

2 Der er ingen tvivl om at den nye ’Skabelsesbog’ vil hjælpe mange til at få nøjagtig kundskab om Gud og hans skaberværk. Har du bemærket at selv om bogen grundigt behandler de spørgsmål som udviklingslæren rejser, så har den endnu mere at sige om Skaberen, Jehova Gud? Den fremhæver beviserne for hans eksistens, hans gerninger, hans hensigt med jorden og menneskene samt hans profetiske ord og dets opfyldelse. Derfor vil ’Skabelsesbogen’ tale til oprigtige menneskers sind og hjerte, mennesker som tidligere har tvivlet på Guds eksistens. Det er også det rette tidspunkt den er blevet udgivet, for vi oplever nu en tid hvor flere og flere vender sig bort fra troen på at der findes en Skaber som har en hensigt. Som tidligere nævnt vil vi i december måned tilbyde bogen i distriktet, og Rigets Tjeneste vil senere give os yderligere oplysning om dette.

3 Vagttårnet for 1. juni sagde også at vi ville „få hjælp til at kunne ræsonnere med andre ud fra Bibelen“. Og det var hvad vi fik i den nye bog Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne. De fleste spørgsmål vi kan komme ud for i forkyndelsen er dækket i denne bog. Har du lagt mærke til de nyttige afsnit der findes i slutningen af hvert kapitel under overskriften „Hvis nogen siger . . .“? Her anføres de mest almindelige indvendinger som fremføres i forbindelse med det omtalte emne, og det vises hvordan vi taktfuldt kan imødegå dem.

4 Har du også bemærket det meget nyttige afsnit i begyndelsen af bogen: „Indledninger til brug i forkyndelsen“? Her vises det hvordan erfarne forkyndere fra mange lande indleder samtaler ved at henvise til emner af almindelig interesse for folk i distriktet. Hvad enten vi har været med i forkyndelsen i mange år eller vi er forholdsvis nye, vil vi helt sikkert erfare at Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne bliver en god praktisk hjælp for os alle. I de kommende måneder vil vi i Rigets Tjeneste få forslag til hvordan vi kan bruge denne nye bog.

5 Vi har virkelig grund til at sige Jehova tak for sommerens undervisende stævner og for de fantastiske redskaber som vil forbedre vor tjeneste. Jehova leder i sandhed sin trofaste organisation således at den ’giver os mad i rette tid’! — Matt. 24:45.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del