Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 9. februar
Sang nr. 118.
7 min. Lokale meddelelser samt bekendtgørelser af almen interesse. Mind om samtaleemnet og månedens tilbud.
18 min. „Menighedsbogstudieordningen — Jehovas kærlige foranstaltning.“ Behandles med spørgsmål og svar af en ældste som selv er bogstudieleder. Nævn mødedeltagelsen for menighedsbogstudiet. Understreg betydningen af at gruppen er fælles om samlinger og tjeneste. Henvis til oplysningerne om menighedsbogstudiet under Bekendtgørelser.
20 min. „Forenkling hjælper os til at ’forvisse os om de mere vigtige ting’.“ Tillægget. Behandles med spørgsmål og svar. De vigtigste paragraffer læses op, deriblandt paragraf 12 og 13.
Sang nr. 8 og afsluttende bøn.
Ugen fra 16. februar
Sang nr. 221.
5 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Nævn weekendens samlinger.
17 min. „Hjælpepionertjenesten — har du prøvet den?“ Tillægget. Gennemgås med spørgsmål og svar. Interview nogle af dem der skal være hjælpepionerer i forårskampagnen. Nævn hvor mange der er udnævnt indtil nu.
8 min. Spørgsmålskassen. Gennemgås i et foredrag. Fremhæv den bibelske baggrund for at vi bruger den rette tiltaleform ved alle menighedens møder. Understreg at det kristne fællesskab under vor himmelske Fader Jehova er mere end et godt venskab og kammeratskab.
15 min. „I unge — har I ’de mere vigtige ting’ som mål?“ Foredrag med nogen deltagelse fra de unge i salen.
Sang nr. 184 og afsluttende bøn.
Ugen fra 23. februar
Sang nr. 211.
8 min. Lokale meddelelser.
22 min. „Forberedt til at lede bibelstudier.“ Artiklen behandles med spørgsmål og svar. Artiklen er en fortsættelse af artiklerne i Rigets Tjeneste for december 1986 og januar 1987. Nævn kort titlerne og hovedpunkterne fra disse to artikler.
15 min. Drag nytte af trofaste hyrder. Tilskyndende foredrag af ældste om hyrdebesøg. Understreg at ældste skal være parate til at opmuntre åndeligt samt yde hjælp efter behov. Kan fremhæve vigtige punkter fra artiklen „Ældste, tag jeres ansvar som hyrder alvorligt“ i Vagttårnet for 15. november 1985.
Sang nr. 162 og afsluttende bøn.
Ugen fra 2. marts
Sang nr. 72.
10 min. Lokale meddelelser. Tilskynd alle til at have en andel i tjenesten den første weekend. Nævn hvilke tjenestearrangementer der er truffet i de enkelte menighedsbogstudiegrupper. Lad en velforberedt forkynder demonstrere fremholdelsen af det nye tilbud.
15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — ved at gå på genbesøg.“ Behandles med spørgsmål og svar. Lad en velforberedt, erfaren forkynder demonstrere hvordan et studium oprettes ved hjælp af brochuren „Se! Jeg gør alting nyt“. I den udstrækning tiden tillader det kan man interviewe forkyndere som er gode til at aflægge genbesøg. Læg hovedvægten på praktiske forslag som kan hjælpe nye og mindre erfarne forkyndere.
10 min. „Den almindelige pionertjeneste — en invitation til at opnå større glæde.“ Foredrag over artiklen i Tillæg til Rigets Tjeneste. Lad nogle af de udnævnte pionerer udtale sig om hvad der bevægede dem til at tage pionertjenesten op. Foredraget bør være tilskyndende, så brødrene og søstrene overvejer deres muligheder på en positiv måde.
10 min. Forårskampagnen 1987 er begyndt. Foredrag af tjenestetilsynsmanden. Nævn navnene på de pionerer og hjælpepionerer der er udnævnt til at tjene i marts. Tilskynd alle, ikke mindst hjælpepionererne, til at have et særligt mål for øje: At oprette flere bibelstudier. Mange er hjælpepionerer fordi de gerne vil oprette et bibelstudium. Vær derfor vågen for enhver mulighed. Hav altid „Se! Jeg gør alting nyt“ med i tasken. Vær hurtig til at tilbyde at demonstrere hvordan vi studerer Bibelen ved hjælp af den. Kom hurtigt på genbesøg, gerne i løbet af nogle få dage. Vær opmærksom på at anvende de gode forslag der er givet i Rigets Tjeneste i de seneste måneder. Erkend at Jehova, Jesus Kristus og englene er med i dette arbejde. Bemærk ordene i Apostelgerninger 16:14. Paulus’ opgave var at forkynde. Han fandt et gudfrygtigt menneske, Lydia. Der siges at „hun gav agt“. Det vigtigste var imidlertid at „Jehova åbnede hendes hjerte helt“. Med samme indstilling som Paulus vil vi finde flere retsindige mennesker som vil lytte og hvis hjerte Jehova vil åbne helt. Nævn kort mulighederne for at være med i hjælpepionertjenesten i april og maj. I april er der mange ekstra fridage og i maj er der fem hele weekender. Giv også en kærlig tilskyndelse til de brødre og søstre som af forskellige årsager ikke kan være hjælpepionerer, så de fuldt ud fornemmer at Jehova også velsigner deres trofaste tjeneste.
Sang nr. 210 og afsluttende bøn.