Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/91 s. 2
  • Møder hvor vi lærer at gøre disciple

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Møder hvor vi lærer at gøre disciple
  • Rigets Tjeneste – 1991
  • Underoverskrifter
  • Ugen fra 6. maj
  • Ugen fra 13. maj
  • Ugen fra 20. maj
  • Ugen fra 27. maj
Rigets Tjeneste – 1991
km 5/91 s. 2

Møder hvor vi lærer at gøre disciple

Til den præsiderende tilsynsmand: Hjælp alle til nøje at følge nedenstående vejledning og til at anvende visuelle hjælpemidler når det er muligt. — Se om, side 67-70.

Ugen fra 6. maj

Sang nr. 63.

15 min. Lokale meddelelser og bekendtgørelser af lokal interesse fra Rigets Tjeneste. Tildeles en ældste. Hvordan gik aprilkampagnen? Menighedens samlede resultater. Giv passende ros og tilskynd til at følge interessen op. Ugens samlinger (hvor og hvornår). En eller to oplevelser fra abonnementskampagnen (velforberedt). Tilskynd alle til at huske at „med mange ord undgås ikke overtrædelse“. (Ordsp. 10:19) Unødvendig omtale, også brødre og søstre imellem, af sensationelle forhold i forbindelse med ulykker eller andet, kan skade brødres og udenforståendes omdømme, og give anledning til en negativ presseomtale. „Dårlig omtale“, også af modstandere og frafaldne, bør undgås. — Ordsp. 10:18.

20 min. „Vend mennesker fra mørke til lys.“ Spørgsmål og svar. Paragraf 1 og 2: Indledning; behandles kort. Paragraf 4: Drøftes grundigt. Paragraf 6: Lad en eller to fortælle personlige erfaringer om hvordan Vagttårnet har været til gavn for dem eller deres familie. Paragraf 7 og 8: Tilskyndende drøftelse.

10 min. Spørgsmålskassen. Gennemgås med spørgsmål og svar. Læg vægt på hvilke velsignelser det medfører at følge teokratisk orden.

Sang nr. 192 og afsluttende bøn.

Ugen fra 13. maj

Sang nr. 221.

5 min. Lokale meddelelser. Nævn de ekstra samlinger der er arrangeret mandag den 20. maj og tilskynd alle til at bruge den ekstra fridag i tjenesten.

20 min. „Hjælp andre i forkyndelsen.“ Foredrag med nogen deltagelse fra salen. Formålet når vi følges med nogen i tjenesten: Opmuntrende for os selv; sikkerhedshensyn; oplæring af unge eller nye forkyndere; at blive dygtigere. Fremhæv vejledningen i paragraf 3 om at være parat til at ændre planer af kærlighed til „dem som er svage“. Vejledningen i paragraf 4 til 6 gennemgås grundigt. Et kort interview med en dygtig forkynder som fortæller hvordan han/hun har haft gavn af at samarbejde med andre i tjenesten. Skal nævne konkrete punkter. Realistisk og velforberedt.

20 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — om aftenen.“ Spørgsmål og svar. Paragraf 1 og 2: Gennemgås kort. Paragraf 3 og 4: Ræsonner med tilhørerne over de fordele der nævnes. Paragraf 5 og 6: Fremhæv kun hovedpunkterne. Paragraf 7: Nævn menighedens arrangementer for aftenforkyndelse. En kort oplevelse der viser værdien af forkyndelse om aftenen.

Sang nr. 65 og afsluttende bøn.

Ugen fra 20. maj

Sang nr. 181.

5 min. Lokale meddelelser. Regnskabsrapporten og oplæsning af takkebreve. Giv et par forslag til hvad man kan henvise til ved fremholdelse af de nye blade.

7 min. Byggeinformation nr. 9. Læses. Ros forkynderne for deres gavmilde bidrag. De bidrag der er givet tilsagn om kan lægges i bidragsbøssen i aften. Fortæl om indvielsen den 1. juni og fortæl hvor mange fra menigheden der er indbudt. Omtal derpå menighedens arrangement for afspilningen af videooptagelsen fra indvielsen.

15 min. „Brug Bibelen i forkyndelsen.“ Spørgsmål og svar. Paragraf 5: Lad forkynderne give forslag til hvad man rent praktisk kan gøre for at bruge Bibelen noget mere i forkyndelsen. (Eks.: Gå med den fremme; besvare eventuelle spørgsmål ved hjælp af den; lære skriftsteder udenad, osv.) Efter paragraf 6: To korte demonstrationer: Én hvor Bibelen bruges og én hvor der kun citeres fra Bibelen. Realistiske.

18 min. „Områdestævnet ’Venner af frihed’“. Spørgsmål-og-svar-gennemgang af paragraf 1-11. Tilskynd forkynderne til at drøfte nogle af punkterne med dem de studerer med og som vil overvære stævnet.

Sang nr. 115 og afsluttende bøn.

Ugen fra 27. maj

Sang nr. 170.

10 min. Lokale meddelelser. Teokratisk nyt. Fortæl hvad tilbudet er i juni og hvordan det kan forbindes med det nye samtaleemne, „Det er tiden nu til at søge efter Gud.“ (Apg. 17:26, 27) Den sande Gud kan findes og det er nu vi må søge ham. (Se Rigets Tjeneste for juni.)

15 min. „Hvordan Registeret kan være en hjælp i familien.“ Foredrag. Har alle fået det nye register for 1986 til 1989? Hvis ikke, kan det bestilles ved bogbordet. Som repetition: Et ægtepar drøfter hvad de kan gøre for at få familien til at fungere bedre. Manden synes at de ofte er uenige og skændes. Hustruen nævner at børnene opfører sig dårligt i rigssalen og er uengagerede ved møderne, men ’de har jo heller ikke noget familiestudium’. Erkender problemet. Henviser til at der ved møderne har været givet tilskyndelser om at bruge Registeret og beslutter sig til sammen at finde oplysninger frem som kan hjælpe dem. Slår op i Registeret og nævner aktuelle emner og underemner som er anvendelige. Giver udtryk for glæde over at der findes så megen vejledning. Har ikke været opmærksomme på det. Skriver forskellige henvisninger ned og aftaler at de sammen vil læse artiklerne for at løse problemerne. (Situationen må ikke overspilles. Det væsentlige i demonstrationen skal være at fremhæve at vore bøger og blade indeholder den hjælp der er nødvendig uanset hvilke problemer vi står over for, og hvor let det er at finde den livsnødvendige vejledning. Må huske at anvende vore gode hjælpemidler.)

20 min. „Områdestævnet ’Venner af frihed’“ — anden del. Paragraf 12-28 gennemgås med spørgsmål og svar. Nævn desuden nogle passende punkter baseret på Vagttårnet for 15. juni 1989, side 10-20. Tilskynd familierne til at repetere disse artikler sammen inden stævnet.

Sang nr. 151 og afsluttende bøn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del