Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/91 s. 2
  • Tjenestemøderne i september

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tjenestemøderne i september
  • Rigets Tjeneste – 1991
  • Underoverskrifter
  • Ugen fra 2. september
  • Ugen fra 9. september
  • Ugen fra 16. september
  • Ugen fra 23. september
Rigets Tjeneste – 1991
km 9/91 s. 2

Tjenestemøderne i september

Ugen fra 2. september

Sang nr. 17.

15 min. Lokale meddelelser og udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Tilskynd brødrene til at overveje deres muligheder for at være hjælpepionerer i oktober, og mind dem om den særlige tjenestedag den 5. oktober. Fremhæv punkter fra de nye blade som kan danne grundlag for samtaler.

10 min: Hvordan fremholdes månedens tilbud? Se paragraf 3 og 4 i artiklen „Lad os ære ham der har ’skabt alle ting’“ i Rigets Tjeneste for september 1990, side 1. Vis i to korte demonstrationer hvordan en dygtig forkynder anvender forslagene.

20 min: „Menighedsbogstudieordningen — 3. del.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Brug ikke for meget tid på de første paragraffer. Indarbejd i dine kommentarer de oplysninger du måtte ønske at få frem fra de artikler der er henvist til. Læs kun de skriftsteder der støtter hovedpunkterne. Fremhæv fordelene ved at forkynderne støtter samlingerne. Nævn behovet for at vise respekt for de hjem hvor der holdes samlinger, og ros dem der gæstfrit åbner deres hjem. (km 3/86, s. 3) Da der af og til er brug for nye bogstudiecentre kan enhver som ønsker at stille sit hjem til rådighed, nævne det for den præsiderende tilsynsmand eller tjenestetilsynsmanden.

Sang nr. 157 og afsluttende bøn.

Ugen fra 9. september

Sang nr. 214.

15 min: Lokale meddelelser. Nævn oplysningerne fra „Rigets Tjeneste i ny udformning“ og Teokratisk nyt. Interview en eller to forkyndere som skal være hjælpepionerer i oktober. Spørg dem hvordan de rent praktisk har tilrettelagt deres tid. Understreg hvad man kan lære af interviewene og giv en varm tilskyndelse til at udnytte sine muligheder, enten ved at være hjælpepioner eller sætte sig et højere mål i kampagnen.

15 min: Sæt personlige mål for det nye tjenesteår. Tjenestetilsynsmanden gennemgår menighedens indsats i det forløbne tjenesteår. Ros menigheden for de fremskridt den har gjort. Påpeg hvilke områder der bør vises yderligere opmærksomhed i det nye tjenesteår, og giv praktiske forslag. Understreg behovet for at flere, såvel unge som ældre, stræber efter at blive pionerer og hjælpepionerer. Kunne flere husmødre, i familier hvor børnene går i skole, tilskyndes til at være faste hjælpepionerer eller almindelige pionerer og derved bruge deres „frihed“ til gavn for både deres familie og menigheden? Fremhæv de gavnlige virkninger af at mindst én i familien er i heltidstjenesten. Henvis til kredstilsynsmandens rapport over sidste besøg i menigheden. Find ved hjælp af Registeret nogle oplysninger om det menigheden skal arbejde på og om hvordan man kan følge den givne vejledning. De der trofast holder ud i tjenesten er til opmuntring for andre. (Hebr. 6:10) Interview to forkyndere eller pionerer som har gjort gode fremskridt i det forløbne tjenesteår. Hvilke mål har de sat sig for 1992? Interview også en forkynder eller pioner som har tjent trofast i mange år. Lad vedkommende fortælle om de vanskeligheder der har været og hvordan han eller hun har overvundet dem med hjælp fra Jehova og hans organisation. Tilskynd alle til at sætte sig værdifulde mål som kan hjælpe dem til at gøre fremskridt i forkyndelsen i tjenesteåret 1992.

15 min: „Lad os gøre godt mod andre.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Brug ikke for meget tid på de første paragraffer; de er kun tænkt som en indledning. Det er stoffet i artiklen der skal fremhæves. Gør det grundigt; sørg for at hovedpunkterne kommer klart frem og tag menighedens behov i betragtning når du udarbejder dine spørgsmål. De skriftsteder der er helt eller delvist citeret behøver ikke at læses. Tilskynd alle til at overveje deres muligheder for at få en andel i heltidstjenesten, enten som hjælpepioner eller almindelig pioner. Brødrene bør tilskyndes til at gøre fremskridt så de kan få tildelt større ansvar i menigheden. Der er behov for alle som stiller sig til rådighed og opfylder kvalifikationskravene. Ved gennemgangen af paragraf 4 vises i en demonstration hvordan en ældste i rigssalen kan rose en forkynder for hans trofaste eksempel gennem årene. Han kan spørge om hvad andre kan gøre for at støtte ham. Læg vægt på at rose.

Sang nr. 94 og afsluttende bøn.

Ugen fra 16. september

Sang nr. 44.

10 min: Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Oplæs takkebrevene fra Selskabet og giv udtryk for taknemmelighed for forkyndernes økonomiske støtte til både Selskabets og menighedens arbejde.

12 min: „I unge — vil I bestå prøven på jeres kristne loyalitet?“ Foredrag over artiklen i Vagttårnet for 15. juni 1991. Fremhæv det tåbelige i at føre et dobbeltliv.

23 min: „Fremholdelse af den gode nyhed — ved at tilbyde studier.“ Paragraf 1, 2 og 5 gennemgås kort med spørgsmål og svar. Understreg værdien af at øve sig sammen på den foreslåede præsentation. Lad de to forkyndere den præsiderende tilsynsmand har udvalgt vise hvordan forslaget følges på et genbesøg hvor forkynderen har været flere gange. Demonstrationen skal være velforberedt og nøje følge det forslag der er givet.

Sang nr. 171 og afsluttende bøn.

Ugen fra 23. september

Sang nr. 187.

17 min: Lokale meddelelser og oktoberkampagnen. Ledes af en ældste. Fremhæv et eller to punkter fra de nye blade. Tilskynd forkynderne til at være med i tjenesten i weekenden. (1) Nævn navnene på dem der er udnævnt som hjælpepionerer i oktober. (2) Lad de to forkyndere fra sidste uge gentage deres demonstration. Denne gang besøges én der fast modtager bladene. (3) Hvis forkyndere i ugens løb har oprettet studium ved hjælp af forslaget, kan de kort fortælle om det. Omtal menighedens planer for den særlige tjenestedag den 5. oktober.

18 min: „Vær helhjertet i forkyndelsen — 3. del.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. I forbindelse med paragraf 4: Lad en erfaren forkynder vise hvordan man kan hjælpe en nyere forkynder i tjenesten. Lad dem vise hvordan de sammen øver sig ved at den uerfarne bruger de forslag den erfarne forkynder giver til overvindelse af realistiske indvendinger.

10 min: Tilrettelægges lokalt.

Sang nr. 70 og afsluttende bøn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del