Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/92 s. 3-4
  • Tillæg — Den teokratiske skoles skriftlige repetition

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tillæg — Den teokratiske skoles skriftlige repetition
  • Rigets Tjeneste – 1992
Rigets Tjeneste – 1992
km 12/92 s. 3-4

Den teokratiske skoles skriftlige repetition

Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra 7. september til og med ugen fra 21. december 1992. Besvar på et ark papir så mange spørgsmål som du kan nå inden for den tid der er til rådighed.

[NB: Under selve repetitionen må kun Bibelen bruges i forbindelse med besvarelsen. De henvisninger der følger efter spørgsmålene er beregnede til personligt studium. Sidetal og paragrafnummer forekommer ikke nødvendigvis ved alle vagttårnshenvisninger.]

Notér om hver af følgende udtalelser er rigtig eller forkert:

1. Det er bedst at lære et foredrag udenad så man slet ikke behøver notater. [sg, s. 62, § 17] [Forkert. Udenadlært foredrag har følgende ulemper: De kan ikke tilpasses efter forholdene, de mangler naturlighed, og de indebærer en risiko for at man glemmer vigtige afsnit.]

2. At høre en båndoptagelse af sin egen stemme vil være en hjælp til at forbedre den. [sg, s. 64, § 3] [Rigtigt.]

3. Vi behøver ikke at være taktfulde når vi taler med ikketroende medlemmer af vor egen familie. [sg, s. 72, § 12] [Forkert. Taktfuldhed over for ikketroende kan måske en dag føre til at de antager den sande tilbedelse.]

4. At spørge om elevens synspunkter er en stor hjælp til at nå ind til vedkommendes hjerte. [sg, s. 75, § 10] [Rigtigt.]

5. Det at den uforsætlige manddraber skulle forblive i tilflugtsbyen understregede over for ham hvor alvorlig hans handling var og hvor barmhjertig Jehova havde været ved at tilstå ham dette tilflugtssted. (Jos. 20:6) [Bibellæsning; se også w73, s. 369.] [Rigtigt.]

6. Ifølge beretningen i Dommerne 6:37-39 var Gideon alt for forsigtig. [Bibellæsning; se også w88 1/4, s. 30.] [Forkert. Det at Jehova lyttede til Gideons anmodning begge gange og lod det gå netop som han havde bedt om, viser at Gideon gjorde det rigtige.]

7. Skønt Manoa i virkeligheden ikke så Gud, opfattede han det sådan, fordi han havde set Guds talsmand i materialiseret form. (Dom. 13:22) [Bibellæsning; se også w88 15/5, s. 23.] [Rigtigt.]

8. Samuel og hans sønner regnes normalt ikke med blandt de dommere der tjente efter Josua. [Bibellæsning; se også w85 15/7, s. 31.] [Rigtigt. I Apostelgerninger 13:20 står der at Gud „gav . . . dem dommere indtil profeten Samuel.“]

9. Selv om Samuel ikke var præst handlede han korrekt ved at bringe ofre som beskrevet i Første Samuelsbog 10:8. [Bibellæsning; se også w71, s. 528.] [Rigtigt. Selv om Samuel ikke havde myndighed til at bringe ofre ved helligdommens alter, kunne han som Jehovas repræsentant og profet bringe ofre andre steder.]

10. Jonatan viste at han anerkendte og underkastede sig David som den der var salvet til at være konge, ved at give ham sin dragt, sit sværd, sin bue og sit bælte. (1 Sam. 18:3, 4) [Bibellæsning; se w89 1/1, s. 24, § 4.] [Rigtigt.]

Besvar følgende spørgsmål:

11. Hvorfor bestemte Jehova med rette at ba’alsdyrkerne skulle udslettes? [si, s. 47, § 7] [Ba’alsdyrkelsen var karakteriseret ved materialisme, overdreven nationalisme, sexdyrkelse, billeddyrkelse og afskyelige menneskeofringer. (Tanken)]

12. Nævn to fordele ved den ekstemporale foredragsform. [sg, s. 59, 60, § 5-7] [Den giver rum for tilpasningsfrihed; den virker befordrende på talerens tankevirksomhed og tillader nye tanker at vælde frem i hans sind; giver taleren mulighed for at se på tilhørerne det meste af tiden. (To af svarene er nok.)]

13. Hvad er taktfuldhed? [sg, s. 69, § 2] [„At kunne skønne hvad der er passende og korrekt i tale og adfærd over for andre“ eller „evnen til at omgås andre uden at vække anstød“. (Et af svarene er nok.)]

14. Hvorfor må vi bestræbe os på at gøre mere end blot at formidle kundskab når vi underviser andre? [sg, s. 74, 75, § 7, 8] [Vi må også bestræbe os på at nå elevens hjerte så han motiveres til at anvende kundskaben i sin livsførelse. (Tanken)]

15. Hvad må man gøre foruden at tale når man fører en samtale? [sg, s. 78, § 3] [Lytte, stille velvalgte spørgsmål og vise ægte interesse for det den anden siger. (Tanken)]

16. Hvad kan vi personligt gøre hvis vi er sammen med en gruppe og samtalen ophører med at være opbyggende? [sg, s. 83, § 22] [Vi kan forsøge at lede samtalen tilbage til et opbyggende plan.]

17. Kan Debora anses for at være en af dommerne i fortidens Israel, i betragtning af det der står i Dommerne 4:4? Forklar. [Bibellæsning; se w85 15/7, s. 31.] [Nej. Hun omtales oprindelig som profetinde, og hun nævnes i forbindelse med dommer Barak, som især var den der førte an i forbindelse med at befri israelitterne.]

18. Hvorfor gik Samson ind til en prostitueret kvinde i filisterbyen Gaza? (Dom. 16:1) [Bibellæsning; se også w79 15/5, s. 24.] [Eftersom han befandt sig i fjendens territorium var hendes hjem det eneste sted hvor han kunne finde husly for natten. (Tanken)]

19. Hvorfor ’fortrød Jehova at han havde gjort Saul til konge’? (1 Sam. 15:10, 11) [Bibellæsning; se også g77 22/7, s. 20, 21.] [Gud fortrød ikke fordi han følte at det havde været forkert at udvælge Saul, men fordi Saul havde forsømt at benytte sin særstilling i harmoni med Guds vilje. (Tanken)]

Anfør det eller de ord der mangler i hver af følgende udtalelser:

20. De overnaturlige begivenheder der omtales i Josua 10:10-14 er kraftige påmindelser om at Jehova kan udslette alle sine onde modstandere. [si, s. 45, § 23] (Tanken)

21. Som regel skal ens mund være ti til femten centimeter fra mikrofonen. [sg, s. 68, § 19]

22. Med Guds ånds hjælp kan vi være lige så stærke i åndelig forstand som Samson var legemligt stærk, hvis vi blot vil bede til Jehova og støtte os til ham. [si, s. 50, § 27]

23. Ruts Bog fremhæver Jehovas hensigt, nemlig at frembringe en arving til Riget. [si, s. 51, § 1]

24. Beretningen i Dommerne 19:15 fortæller om et usædvanligt tilfælde hvor nogle israelitter ikke fulgte den skik at vise gæstfrihed [Bibellæsning; se også wE75, s. 359.]

25. Guds lov angående blod kan ikke ignoreres i nødstilfælde. (1 Sam. 14:31-34) [Bibellæsning; se også w86 1/9, s. 25.]

Udvælg det rette svar i hver af følgende udtalelser:

26. Dommerbogen blev fuldført (ca. 1090; ca. 1100; 1078) f.v.t. [si, s. 46, § 3 og rammen]

27. (Rut; Rahab; Debora) forlod sit hjemland for at fortsætte tilbedelsen af Jehova og beviste at hun var trofast, ydmyg og flittig. [si, s. 52, § 9]

28. I året (917; 1017; 1117) f.v.t. skete der en skæbnesvanger ændring i Israels nationale styreform. [si, s. 53, § 1]

29. Første Samuelsbog er skrevet af (Samuel; Gad; Natan; David; Saul). [si, s. 53, § 2]

30. (Manoa; Eli; Saul) ærede sin familie mere end Gud. (1 Sam. 2:29, 30) [Bibellæsning; se også w87 15/12, s. 17, § 8.]

Forbind hvert af følgende skriftsteder med den udtalelse det passer til:

Jos. 22:9-31; Dom. 8:23; Rut 2:9; 1 Sam. 21:13-15; Ef. 5:3, 4

31. Guds ord vejleder os om hvilken slags tale vi bør undgå. [Ef. 5:3, 4] [sg, s. 56, § 9]

32. Jehova godkender ikke at kvinder udsættes for seksuel chikane. [Rut 2:9] [Bibellæsning; se også w87 15/3, s. 5.]

33. Når vi står over for problemer forventer Jehova at vi bruger vor tænkeevne og ikke simpelt hen forventer at han rydder alle vanskeligheder af vejen for os. [1 Sam. 21:13-15] [Bibellæsning; se også w87 15/4, s. 19, § 14.]

34. Ufuldkomne mennesker bør modstå fristelsen til at misbruge deres magt. [Dom. 8:23] [Bibellæsning; se også w86 15/8, s. 11, § 13.]

35. Dømmekraft vil hjælpe os til at undgå at tillægge andre dårlige motiver. [Jos. 22:9-31] [Bibellæsning; se også w86 1/11, s. 23, § 10.]

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del