Hospitalinformation for Jehovas Vidner — og dig
1 Vi sætter alle pris på det arbejde Hospitalinformationen udfører. (Fil. 2:29) Den hjælper døbte og udøbte forkyndere (samt deres børn) som ønsker at leve op til Jehovas lov om blodet og derfor søger lægebehandling uden blod. Hvis du får brug for denne hjælp, kan du gennem de ældste få forbindelse med det lokale Kontaktudvalg til Hospitaler. Hvis en forkynder er bevidstløs eller er mindreårig, kan pårørende anmode om hjælp.
2 Selv om den juridiske og lægelige situation for Jehovas vidner er forbedret i de senere år, bør vi stadig gøre brug af vores formularer for at sikre at vort standpunkt respekteres.
3 Det almindelige forhåndsdirektiv. Kan benyttes af alle døbte, også mindreårige. Hvis man bliver bragt bevidstløs til et sygehus, vil man blive behandlet efter de ønsker man selv senest har givet udtryk for, og det er derfor vigtigt at forny dette dokument hvert år.
4 Udøbte forkyndere og unge mellem 15 og 18 år kan selv udarbejde et forhåndsdirektiv der er tilpasset deres personlige forhold og overbevisning. De kan bruge noget af ordlyden fra det almindelige forhåndsdirektiv.
5 Identitetskort. Forældre der er Jehovas vidner, og som har udøbte mindreårige børn, kan få udleveret et identitetskort (ic-D 10/98) til hvert barn.
6 Det udvidede forhåndsdirektiv. Kan benyttes af alle døbte, også mindreårige. Det er helt op til den enkelte om man vil udfylde det udvidede forhåndsdirektiv, men hvis man vil sikre sig en behandling uden brug af blod, og på forhånd tage stilling til hvilke alternativer man vil acceptere, er det klogt at gøre det. Det er ikke nødvendigt at udfylde et nyt hvert år. Hvis man har udfærdiget et, bør man på forsiden af sit almindelige forhåndsdirektiv skrive: „Jeg har også underskrevet en fuldmagt angående lægebehandling.“ (Helst med egen håndskrift.)
7 En samtykkeerklæring er en hjælp for hospitalspersonalet, så de kan kontakte Betel og bede om at du får et besøg. Mange har den liggende i deres almindelige forhåndsdirektiv. Vær opmærksom på at bruge formularen med Selskabets nye telefonnummer (5945 6000).
8 Erklæring om ansvarsfritagelse af læger og personale. Kan bruges i situationer hvor lægen nærer bekymring for konsekvenserne og der ikke er tid til at overføre patienten til et andet hospital.
9 Forkyndere der rejser til udlandet, kan ved bogbordet rekvirere et forhåndsdirektiv på engelsk. Hvis ulykken skulle ske, skal man ringe til Hospitalinformationen på det danske afdelingskontor. Skriv derfor to telefonnumre bag på kortet: +45 59 45 60 00, i dagtimerne; +45 20 41 91 41, i akutte nødsituationer. Det danske afdelingskontor vil sørge for den fornødne hjælp.
10 Brødrene fra kontaktudvalget vil ikke prøve at træffe afgørelser for dig. De kan informere dig og din læge, men du må selv træffe din beslutning i samråd med lægen. (Gal. 6:5) Hvis du har positive erfaringer med forstående læger, kan du hjælpe andre brødre og søstre ved at videregive sådanne erfaringer til kontaktudvalget. Skriv gennem de ældste eller den broder fra kontaktudvalget der har hjulpet dig.
11 Hospitalinformationen er en midlertidig ordning, og den er et stærkt udtryk for Jehovas omsorg for syge. (Jævnfør Mattæus 25:36.) Den kan dog kun yde os en vis hjælp. Men hvis vi fastholder vort håb og forbliver trofaste mod Jehova, kan vi se frem til den dag da „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Es. 33:24.