Pionertjeneste — som ældste eller menighedstjener
1 Jehova har gennem Jesus Kristus givet os en af de vigtigste opgaver der nogen sinde er blevet udført på jorden — at udbrede evangeliet. Det danner grundlag for dommen, og det er menighedens hovedopgave. (Matt. 25:40, 45) Derfor er det et naturligt kvalifikationskrav til alle ældste og menighedstjenere at de fører an i forkyndelsen med en nidkær indsats som „eksempler for hjorden“ — om muligt som pionerer. (1 Pet. 5:2, 3) Hvem vil det være til gavn for?
2 Menigheden. Det virker mere tilskyndende end mangt et foredrag og har stor indflydelse på menighedens indstilling. Andre vil mere loyalt slutte op om de tjenestearrangementer der tilrettelægges. Der er også mulighed for at samarbejde med flere forskellige i ugens løb og derved lære de enkelte bedre at kende og hjælpe efter behov. Som hyrde kan du udrette meget godt på den måde.
3 Virkningen ses af et eksempel i en menighed i Jylland med 45 forkyndere. Én af de ældste er pioner sammen med sin kone, og det har medvirket til at der nu er 11 pionerer og 3 faste hjælpepionerer, og man har endda sendt et pionerpar til udlandet. Ja, tjenere der er pionerer, kan virkelig være ’gaver i mennesker’ der med „frimodighed i tale“ gavner menigheden. — Ef. 4:8; Hebr. 3:6.
4 Distriktet. Da tjenere ofte er øvede undervisere og modne mænd, vil de kunne fremlægge budskabet på en vindende måde. De vil kunne nå længere med besøgene og bruge af deres erfaring. Desuden vil de kunne sætte meget i gang ved selv at være med til alternative tjenesteformer. Som en heltidstjener sagde: „Hvorfor skulle nogle af vore dygtigste brødre spilde deres forkyndertalent på gøremål i den gamle verden?“ Som pioner arbejder man for det der består, og ikke for det der forgår. — 1 Joh. 2:17.
5 Familien. Erfaringerne viser at det styrker familiebåndene og fremmer åndeligheden. En ældste og hans kone, der har været pionerer sammen i 12 år og opdraget 3 børn i sandheden, siger at virkningen på familien har været alle ofrene værd. Børnene må være enige da de alle tre selv virker i heltidstjenesten i dag. Den største lykke forældre kan få, må være at det går deres børn godt i sandheden. Pionertjenesten forener familien.
6 En selv. Da pionertjenesten er en naturlig følge af ens uforbeholdne indvielse, vil man have god samvittighed når man udnytter sine muligheder. Man vil samtidig have menighedens respekt på en særlig måde. En ældste med fuldtidsarbejde, og som også er pioner, siger: „Det er mere behageligt for mig nu at svare på spørgsmålet: ’Har jeg gjort noget i dag som Jehova kan velsigne?’ Jeg nyder at være pioner, og jeg er ked af at jeg ikke begyndte noget før.“ Erfaringen viser at en fleksibel plan med to lange dage og tre korte gør det muligt at nå de 18 timer om ugen.
7 En ældste der har to børn, og hvis kone er pioner, følte at det ikke var nok at han blot sørgede materielt for sin familie. Udenforstående ville nok finde at hans omstændigheder ikke tillod ham at være pioner, men alligevel ønskede han at udvide sin tjeneste. Han siger: „Jeg tror at den største forhindring i virkeligheden var mig selv. Problemet var at pionertjenesten var noget jeg kun tænkte på. Jeg havde aldrig fastsat en dato for hvornår mit mål skulle opfyldes.“ Efter at have overvejet sin situation under bøn begyndte denne broder at arbejde hen imod heltidstjenesten, og det lykkedes med Jehovas hjælp. — Matt. 17:20.
8 Da vi er overbevist om at tiden er kort, må det kunne ses på vort engagement. Ja, ældste og menighedstjenere der gør en ekstra indsats som pionerer, er til gavn på mange områder, og de er med til at ophøje Jehovas navn. At overveje dette under bøn og drøfte det i familien vil være naturligt for modne mænd der ’har fået meget betroet’. — Luk. 12:48.