Program for tjenestemøderne
Ugen fra 13. august
15 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Nævn hvor stor en del af huslejen der dækkes ved forpligtelseserklæringer, og at dette beløb også er en del af de bidrag der er indkommet i månedens løb. Ros brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa. Tilskynd alle til at se videofilmen Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed som forberedelse til drøftelsen på tjenestemødet i ugen for den 27. august. Drøft „Det nye program for den særlige stævnedag“. Nævn hvornår I har den næste særlige stævnedag, og tilskynd alle til at overvære den. Forkynderne opfordres til at invitere nyinteresserede og dem de studerer med. Fortæl til sidst en oplevelse fra tjenesten.
15 min. „Vil du gerne gøre mere?“a
15 min. „Hold adspredelser på deres rette plads.“ En bogstudieleder taler med et ægtepar efter bogstudiet. Han nævner venligt at han ikke har set dem i forkyndelsen eller til weekendsamlingerne på det seneste. Parret fortæller at de har haft ferie og været meget optaget hele sommeren. Ældstebroderen benytter hovedpunkterne fra artiklen til at hjælpe dem til erkendelse af at det åndelige altid bør indtage førstepladsen. De udtrykker værdsættelse af de gode påmindelser og beslutter sig for at de for eftertiden vil prioritere bedre. — Se Vagttårnet for 1. oktober 2000, side 19-20.
Sang nr. 68 og afsluttende bøn.
Ugen fra 20. august
8 min. Lokale meddelelser. Udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Fortæl oplevelser fra tjenesten i den udstrækning tiden tillader det.
15 min. „Du er ’et skuespil for verden’!“b Nævn nogle lokale eksempler på at folk har udtalt sig positivt om Jehovas Vidners adfærd eller deres arbejde. — Se Vagttårnet for 15. marts 1998, side 10, og 15. januar 1999, side 32.
5 min. Gennemgå rammen om det fremmedsprogede distrikt. Tildeles tilsynsmanden for det fremmedsprogede distrikt. Nævn spørgsmålet der er behandlet i denne måned. Svar selv på spørgsmålet ved hjælp af de punkter der er anført. Hvis der er fremmedsprogede menigheder eller grupper der har fået overdraget ansvaret for en eller flere sproggrupper i menighedens distrikt, kan man oplyse hvilke sproggrupper der er tale om.
17 min. „Gode manerer bør kendetegne gudfrygtige mennesker.“ Foredrag på fem minutter af en ældste over paragraf 1-5. Derefter drøfter han påmindelserne i artiklen med nogen deltagelse fra salen. Giv nogle eksempler på hvordan man kan overvinde vaner der kan virke forstyrrende og forringe udbyttet af møderne. Fremhæv hvordan vores samvær er til stor opmuntring for os alle når vi viser hinanden kærlig omsorg og hensyn. — Fil. 2:4.
Sang nr. 72 og afsluttende bøn.
Ugen fra 27. august
10 min. Lokale meddelelser. Mind alle om at aflevere deres tjenesterapport. Giv kort et eller to forslag til hvordan vi i september kan tilbyde ’Skabelsesbogen’ i forkyndelsen. — Se eksemplerne i Rigets Tjeneste for juni 1995, side 4.
15 min. Lokalt behov.
20 min. „Et historisk tilbageblik på Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed.“ Drøftelse med salen samt interview. Efter drøftelsen af spørgsmålene interviewes de der så den oprindelige film, eller som var til stede ved et af de internationale stævner i 1950’erne. Lad dem fortælle hvad de husker fra begivenheden, hvad det kom til at betyde for dem åndeligt set, og hvorfor de er overbevist om at dette er Jehovas organisation. I oktober vil vi drøfte filmen Oplæring fra Gud forener.
Sang nr. 74 og afsluttende bøn.
Ugen fra 3. september
10 min. Lokale meddelelser. Fortæl oplevelser fra tjenesten i den udstrækning tiden tillader det.
15 min. „Hvor vigtigt er det kristne fællesskab?“c Medtag tanker fra Vagttårnet for 15. januar 1996, side 22, under overskriften: „Gennem menigheden“.
20 min. Hvis nogen siger. Drøftelse og demonstrationer. Når folk vi møder i forkyndelsen, kommer med en påstand eller stiller spørgsmål som vi ikke er forberedt på, skal vi ikke skifte emne eller afslutte samtalen, men prøve at besvare spørgsmålet. ’Ræsonnerebogen’ vil ofte være en hjælp til det. Nævn nogle almindelige indvendinger, og lad forkynderne vise hvordan man kan svare ved at benytte det der står i ’Ræsonnerebogen’. For eksempel: ’Jeg tror ikke på Gud’ (side 125), ’Hvorfor gør I ikke noget for at forbedre forholdene i verden?’ (side 186), ’Det betyder ikke noget hvilken kirke man tilhører’ (side 317). Tilskynd alle til at benytte disse afsnit i ’Ræsonnerebogen’ når der opstår uventede situationer i forkyndelsen.
Sang nr. 121 og afsluttende bøn.
[Fodnoter]
a Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
b Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.
c Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen med spørgsmål og svar.