Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 24. april 2006. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 6. marts til 24. april 2006. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvorfor skal vi holde pauser ved hver overgang til en ny tanke når vi underviser, og hvad kunne få os til at forsømme det? [be, s. 98, § 2-3] En pause giver tilhørerne tid til at tænke over hvad der er blevet sagt, og til at indstille sig på at tankerne tager en ny retning. Pauser bevirker at hovedtankerne kommer til at stå klart, bundfælder sig og bliver husket. Når nogle talere forsømmer at holde pause mellem hovedpunkterne, kan det skyldes at de har for meget stof med.
2. Hvorfor er det vigtigt at holde pauser når vi forkynder for andre? [be, s. 99, § 4, til s. 100, § 3] Det vil forbedre vores evne til at kommunikere og gøre forkyndelsen mere virkningsfuld. Det giver den anden part lejlighed til at udtale sig og samtidig gøre sig nogle tanker. Hvis vi holder nogle passende pauser, vil den besøgte måske give til kende hvad der bor i hans hjerte, og det vil gøre det lettere for os at hjælpe ham. (Ordsp. 20:5)
3. Hvorfor er betoning vigtig når man holder et foredrag, og hvordan kan man lære at betone rigtigt? [be, s. 101, § 1-5 og rammen] Når vi fremhæver vigtige ord og udtryk, fastholder vi tilhørernes opmærksomhed, og det virker også overbevisende og motiverende. Vi kan skabe eftertryk ved at tale kraftigere, med større intensitet og følelse, tale langsommere, holde pauser, bruge gestus og ansigtsudtryk og ved at ændre tonehøjden. For at kunne betone rigtigt må vi have en klar forståelse af stoffet og et oprigtigt ønske om at tilhørerne skal kunne huske det og anvende det. (Neh. 8:8)
4. Hvordan kan vi sikre os at hovedtankerne i stoffet bliver fremhævet når vi læser op for andre? [be, s. 105, § 1-6] Vi må have stoffets vigtigste punkter i baghovedet. Det vil hjælpe os til at vide hvilke tanker der skal skille sig tydeligt ud. Når vi læser højt fra en publikation ved et bibelstudium eller et møde, må vi fremhæve hovedtankerne som er svarene på de trykte studiespørgsmål, og punkter der har sammenhæng med den underoverskrift stoffet hører ind under.
5. Hvorfor er det vigtigt at have en passende stemmestyrke når vi taler til et publikum, og hvordan kan vi afgøre hvor højt vi skal tale? [be, s. 107-108] Hvis tilhørerne ikke kan høre hvad vi siger, går deres tanker måske på langfart så de ikke får gavn af det vi fremholder og ikke bliver ansporet til at handle efter det de hører. Tilhørernes reaktion er en god målestok for om vores stemmestyrke er passende. Hvis vi ser at nogle skal anstrenge sig for at høre, må vi hæve stemmen. Hvor stor stemmestyrke der kræves, afhænger også af hvor stor forsamlingen er, hvem den består af og hvor meget støj der er.
OPGAVE NR. 1
6. Hvordan svarer de kristnes situation i dag til den Ester og Mordokaj befandt sig i, og hvordan kan vi følge deres eksempel? [si, s. 94, § 17] Ligesom Mordokaj og Ester lever kristne i dag under „de højere myndigheder“ i en fremmed verden. De bestræber sig for at være lovlydige borgere der ’tilbagebetaler kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds’. (Rom. 13:1; Luk. 20:25; Est. 1:1; 2:5, 7, 8, 21-23) Kristne må dog holde sig for øje at deres lydighed mod de verdslige myndigheder er relativ i forhold til Guds vilje, som Mordokaj tilkendegav ved at nægte at adlyde den kongelige befaling om at bøje sig for agagitten Haman. (Est. 3:1-4; 5:9) Kristne kan også anmode om retslig støtte når situationen kræver det. (Est. 4:6-8; Apg. 25:11)
7. Hvad var det Salomon beskrev med ordene: „Alt var tomhed og jag efter vind“? (Præd. 2:11) [w04 15/10, s. 4, § 3-4] Ud fra sammenhængen fremgår det at Salomon beskrev et liv der udelukkende drejede sig om fornøjelser og kødelige ønsker, samt alt det verden kan tilbyde af materielle ting. Salomon byggede huse og anlagde haver og plantager, havde tjenere, hjorde samt gods og guld. Han viste også interesse for ting der havde kunstnerisk skønhed. Men det havde ikke nogen værdi på længere sigt og gav ham ikke nogen varig tilfredshed. (Præd. 2:1-10) Han kom til den slutning at der er størst tilfredsstillelse ved at fokusere på åndelige værdier. (Præd. 12:13)
8. Hvordan kan vi opdyrke kærlighed til Gud? (Mark. 12:30) [w04 1/3, s. 19-21] Vi kan opdyrke kærlighed til Gud ved at tilegne os mere kundskab om ham og hans hensigt gennem et meningsfyldt studium af hans ord, Bibelen. Vi kan også grunde over hans værk og tænke over betydningen af det vi lærer. (Sl. 77:6, 11, 12) Noget andet der vil styrke vores kærlighed til Jehova, er at tænke over det vi har erfaret i den tid vi har tjent ham, og de gode resultater vi har opnået ved at gøre tingene på hans måde. (Ordsp. 3:5, 6)
9. Hvilken kontrast er der mellem det at være materialistisk og det at fokusere på åndelige værdier? [w04 15/10, s. 5-7] Åndelige værdier bringer velsignelser og varig lykke, hvorimod materialisme kun fører til kortvarig nydelse med død til følge. (Ordsp. 11:4; Matt. 5:3; 2 Kor. 4:18) Materialisme får ofte folk til at stræbe efter velstand, position og magt gennem lyssky og uærlige metoder, mens det at fokusere på åndelige værdier ændrer vores tankegang så vi, fra at ville have, ønsker at give. (Es. 48:18; 1 Tim. 6:9, 10)
10. Hvad kan hjælpe os til at lytte ved stævnerne uden at lade os distrahere? [be, s. 15-16] En vigtig faktor er at vi får tilstrækkelig nattesøvn så vi kan koncentrere os. Vi kan indprente os dagens tema og temaet for hvert foredrag samt prøve at forestille os hvad det vil handle om. Hvis vi tager notater, kan vi også lettere følge med i foredraget og holde opmærksomheden samlet om programmet.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvorfor blev Hamans ansigt tildækket? (Est. 7:8) Det var ikke Haman selv der i skam eller anger tildækkede sit ansigt. Det har øjensynlig været hofmændene der gjorde det, sikkert for at tilkendegive at Haman havde opført sig utilbørligt og var fordømt. Dette var sandsynligvis det første skridt i forbindelse med fuldbyrdelsen af dødsdommen. [w86 15/3, s. 25]
12. Hvad var det for et åndevæsen der havde påvirket Elifaz’ tankegang? (Job 4:15, 16) [w05 15/9, s. 26, § 2] Den kritiske tone i Elifaz’ ord viser at det afgjort ikke var en af Guds retfærdige engle. (Job 4:17, 18) Elifaz var påvirket af en ond åndeskabning. Hans udsagn røbede at hans tankegang var i modstrid med Guds. Hvorfor skulle Jehova ellers retlede Elifaz og hans to meningsfæller for at have løjet? (Job 42:7)
13. Viser Jobs udtalelse i Job 7:9, 10; 10:21 at han ikke troede på en opstandelse? Nej. Job taler i disse vers om den nærmeste fremtid. En mulig forklaring er at ingen af Jobs samtidige ville få ham at se mere hvis han døde. Job kan også have ment at ingen kan vende tilbage fra Sheol i egen kraft. Det fremgår tydeligt af ordene i Job 14:13-15 at han troede på en opstandelse engang i fremtiden. [w06 15/3, „Hovedpunkter fra Jobs Bog“]
14. Hvad kan Job have ment med udtrykket: „Jeg undslipper kun med mine tænders hud i behold?“ (Job 19:20) Det synes ikke nødvendigt at søge at forklare Jobs udtalelse ved hjælp af opdagelser som videnskabsmænd i nyere tid har gjort. (it-1 s. 962) Når Job sagde at han undslap med ’huden’ på noget der tilsyneladende ingen hud har, kan Job have ment at han praktisk taget intet havde tilbage. [w06 15/3, „Hovedpunkter fra Jobs Bog“]
15. Hvad mente Job med ordene: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“? (Job 27:5) Kun Job selv kunne beslutte om han ville bevare sin uangribelighed eller ej, eftersom ens uangribelighed afhænger af ens kærlighed til Gud. Vi må derfor opelske en stærk kærlighed til Jehova for at kunne bevare vores uangribelighed. [w06 15/3, „Hovedpunkter fra Jobs Bog“]