Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w21 oktober s. 14-17
  • Genopbyg dit venskab med Jehova

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Genopbyg dit venskab med Jehova
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • UDFORDRINGERNE
  • SÆT DIG RIMELIGE MÅL
  • GIV IKKE OP!
  • Kærligt tilsyn opbygger
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
  • Bed de ældste om hjælp
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
  • Efterlign Guds barmhjertighed i dag
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Jehova elsker dig!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
w21 oktober s. 14-17
En brors hus er blevet ødelagt af en orkan, og han føler sig overvældet når han tænker på al den tid og alt det arbejde der skal til for at bygge det op igen.

Genopbyg dit venskab med Jehova

HVERT år er der mange der bliver genoptaget i vores menigheder. Forestil dig den store glæde der må være i himlen, hver gang et værdifuldt får vender tilbage til Jehova! (Luk. 15:7, 10) Hvis du er blevet genoptaget, kan du være sikker på at Jesus, englene og Jehova er fyldt med glæde over at du igen er en del af menigheden. Men du kan godt støde på nogle udfordringer i forbindelse med at du genopbygger dit venskab med Jehova. Hvilke udfordringer kan det være, og hvad kan hjælpe dig til at tackle dem?

UDFORDRINGERNE

Mange brødre og søstre kæmper med modløshed efter at de er vendt tilbage til menigheden, og måske gælder det også dig. Det kan være at du har det ligesom kong David. Efter at han var blevet tilgivet, sagde han: “Mine mange synder har overvældet mig.” (Sl. 40:12; 65:3) Selv flere år efter at man er vendt tilbage til Jehova, kan man have skyldfølelse eller føle skam over det man har gjort. Isabelle var udelukket i over 20 år.a Hun siger: “Jeg havde meget svært ved at tro på at Jehova virkelig kunne tilgive mig.” Sådan nogle negative følelser kunne føre til at du igen blev åndeligt svag. (Ordsp. 24:10) Pas på at det ikke sker for dig.

Andre kan føle sig overvældet af alle de ting de skal gøre, for at genopbygge deres forhold til Jehova. Antoine, der blev genoptaget, siger: “Jeg følte at jeg havde glemt alt om hvordan man lever som et af Jehovas Vidner.” Sådan nogle følelser får måske nogle til at tøve med at gøre alt hvad de kan, i menigheden.

Man kunne illustrere det på den her måde: Hvis ens dejlige hjem er blevet næsten helt ødelagt af en orkan, kan man føle sig overvældet når man tænker på al den tid og alt det arbejde der skal til for at bygge det op igen. På samme måde kan du måske føle at det kræver en enorm indsats at skulle genopbygge dit venskab med Jehova efter at det blev skadet af en alvorlig synd. Men der er hjælp at hente.

Jehova rækker hånden ud og siger: “Kom nu her og lad os få afgjort sagerne imellem os.” (Esa. 1:18) Du har allerede gjort rigtig meget for at få rettet op på tingene, og Jehova elsker dig fordi du har gjort det. Tænk engang: Fordi du er vendt tilbage til Jehova, kan han bruge dit eksempel som et bevis på at Satan er en løgner. – Ordsp. 27:11.

Du er altså kommet nærmere til Jehova, og derfor lover han at han også vil komme nær til dig. (Jak. 4:8) Det er en stor glæde at du igen er blevet en del af menigheden, men der er noget mere du må gøre. Du må blive ved med at arbejde på at få større kærlighed til din Far og Ven, Jehova. Hvad kan du gøre?

SÆT DIG RIMELIGE MÅL

Du husker sikkert stadig de grundlæggende ting du lærte om Jehova og hans løfte om at skabe et paradis. Men nu er det vigtigt at du genopbygger en god åndelig rutine. Det indbefatter at du regelmæssigt er med i forkyndelsen, kommer fast til møderne og bruger tid sammen med dine brødre og søstre. Lad os se på tre gode mål.

Bed ofte til Jehova. Din Far forstår at skyldfølelse kan gøre det svært for dig at bede til ham. (Rom. 8:26) Men “bliv ved med at bede”, og fortæl Jehova hvor meget du ønsker at være hans ven. (Rom. 12:12) Andrej fortæller: “Jeg skammede mig helt vildt over det jeg havde gjort. Men hver gang jeg havde bedt til Jehova, fik jeg det bedre. Det gav mig fred indeni.” Hvis du synes det kan være svært at sætte ord på dine følelser når du beder, så læs og meditér over de bønner som kong David bad efter at han havde angret. Du kan finde dem i Salme 51 og 65.

Studér Bibelen regelmæssigt. Det vil give dig en stærk tro og større kærlighed til Jehova. (Sl. 19:7-11) “Grunden til at jeg blev svag og svigtede Jehova, var at jeg ikke havde en god åndelig rutine,” fortæller Felipe. “Den fejl ønskede jeg ikke at begå igen, så jeg begyndte at prioritere mit personlige studie. Jeg vidste at det ville beskytte mig.” Det må du også gøre. Hvis du har brug for hjælp til at vælge nogle gode emner at studere, så prøv at tale med en åndeligt moden ven om det.

Genopbyg dit venskab med dine brødre og søstre. Nogle der bliver genoptaget, er bange for at andre har et negativt syn på dem. Larissa siger: “Jeg var virkelig flov. Jeg følte at jeg havde svigtet hele menigheden. Det var nogle følelser jeg måtte kæmpe med meget længe.” Du kan være sikker på at de ældste og andre modne kristne ønsker at hjælpe dig. (Se boksen “Hvad kan de ældste gøre?”) De er lykkelige over at du er vendt tilbage, og de ønsker at det skal gå dig godt! – Ordsp. 17:17.

Hvordan kan du få et nært forhold til dine brødre og søstre? Engagér dig i menigheden ved at komme til alle møderne og være regelmæssigt med i forkyndelsen. Hvordan vil det hjælpe dig? Felix siger: “Menigheden havde glædet sig til at jeg blev genoptaget. Jeg følte mig elsket. De hjalp mig alle sammen til at blive en del af vores åndelige familie igen, til at føle at Jehova havde tilgivet mig, og til at komme videre.” – Se boksen “Hvad kan du gøre?”

Hvad kan du gøre?

Genopbyg en åndelig rutine

En ældste beder en bøn sammen med en bror der er vendt tilbage til Jehova.

BED OFTE TIL JEHOVA

Fortæl Jehova at du ønsker at opnå et nært venskab med ham. De ældste vil bede for dig og sammen med dig

Ældstebroren bruger bogen “Kom nær til Jehova” til at lede et bibelstudie med broren.

STUDÉR BIBELEN REGELMÆSSIGT

Sørg for at tage til dig af den åndelige mad. Det vil styrke din kærlighed til Jehova

Broren snakker med andre fra menigheden ved en hyggelig sammenkomst.

GENOPBYG DINE VENSKABER

Engagér dig i menigheden, kom til møderne, og deltag i tjenesten

GIV IKKE OP!

Satan vil fortsætte med at sende orkaner imod dig for at svække dig. (Luk. 4:13) Derfor er det vigtigt at du gør alt hvad du kan, for at genopbygge dit venskab med Jehova nu.

Jehova har sagt følgende om sine åndelige får: “Jeg vil lede efter det får der er blevet væk, og føre det der er kommet på afveje, tilbage. Jeg vil forbinde det der er kommet til skade, og jeg vil styrke det der mangler kræfter.” (Ezek. 34:16) Jehova har hjulpet mange andre til at få et godt forhold til ham igen. Du kan være helt sikker på at han også vil hjælpe dig til at genopbygge og bevare dit venskab med ham.

Hvad kan de ældste gøre?

Ældstebroren hjælper broren med at genopbygge hans hus.

Ældste har en vigtig opgave i forbindelse med at hjælpe forkyndere der er blevet genoptaget, til at genopbygge deres venskab med Jehova. Her er noget af det de kan gøre.

Få dem til at føle sig elsket. Paulus vidste at en der vendte tilbage til menigheden, kunne føle sig “helt overvældet af modløshed”. (2. Kor. 2:7) Måske føler vedkommende stor skam og har mest lyst til at give op. Derfor sagde Paulus at menigheden ‘kærligt skulle tilgive ham og trøste ham’. De der er blevet genoptaget, har brug for at blive forsikret om at Jehova og deres brødre og søstre elsker dem højt. Ros og praktisk hjælp kan være med til at forhindre at de bukker under for modløshed.

Bed sammen med dem. “Et retfærdigt menneskes bøn har stor kraft.” (Jak. 5:16) Larissa, der blev citeret tidligere, siger: “Jeg fortalte de ældste om min usikkerhed og mine bekymringer. Så bad de for mig. Det var der det gik op for mig at de ældste ikke var vrede på mig. De ønskede at hjælpe mig til at genopbygge mit venskab med Jehova.” Theo siger: “De ældstes bønner hjalp mig til at tro på at Jehova virkelig elsker mig, og at han fokuserer på det gode i mig, ikke det dårlige.”

Bliv ven med dem. En der bliver genoptaget, har brug for at få venner i menigheden. “Udnyt enhver mulighed for at samarbejde med dem i forkyndelsen og ikke mindst at besøge dem i deres hjem. Det er så vigtigt at de får gode venner!” siger en ældste der hedder Justin. En anden ældste, der hedder Henry, siger: “Hvis andre i menigheden ser at de ældste er venner med dem der er blevet genoptaget, vil de også få lyst til at blive venner med dem.”

Hjælp dem til at studere. En åndeligt moden ven kan hjælpe en der er blevet genoptaget, til at få gode studievaner. Darko, der er ældste, siger: “Jeg prøver at hjælpe andre til at blive begejstret for at studere personligt ved at fortælle dem om de åndelige perler jeg selv har fundet. Nogle gange finder jeg også noget vi kan studere sammen.” En anden ældste, der hedder Clayton, siger: “Jeg opfordrer dem til at være på udkig efter beretninger i Bibelen som de kan spejle sig i og lære noget af.”

Vær hyrde for dem. De der bliver genoptaget, har oplevet at de ældste nogle gange må være dommere. Men nu har de mere end nogensinde før brug for at opleve at de også er hyrder. (Jer. 23:4) Vær derfor god til at lytte og klar til at sige noget opmuntrende. Tal jævnligt med en der er blevet genoptaget. Læg mærke til hvad en ældste der hedder Marcus, gør på hyrdebesøg: “Vi snakker om en tanke fra Bibelen, og jeg roser dem. Jeg fortæller dem også at vi er meget imponeret over alt det de har gjort for at komme tilbage, og at Jehova også er stolt af dem. Inden vi tager derfra, aftaler vi hvornår vi skal mødes næste gang.”

a Navnene i denne artikel er blevet ændret.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del