Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • mrt artikel 19
  • Hvordan kan man tackle pludselig sygdom?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan kan man tackle pludselig sygdom?
  • Flere emner
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Gode råd der kan hjælpe dig til at tackle et helbredsproblem
  • Vil Gud hjælpe dig til at tackle din sygdom?
  • 4 | Følg Bibelens gode råd
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2023
  • Hvordan man kan hjælpe en der har det svært
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2023
  • Hvordan man hjælper en ven der er syg
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Bevar et bibelsk syn på sundhed og behandling af sygdom
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
Se mere
Flere emner
mrt artikel 19
En læge ser på et røntgenbillede og giver en diagnose til en midaldrende mand der ser alvorlig ud.

Hvordan kan man tackle pludselig sygdom?

Er dit helbred pludselig blevet dårligere? Så ved du hvor store omkostninger det kan have både mentalt, følelsesmæssigt og økonomisk. Hvad kan hjælpe dig til at klare det? Hvordan kan du hjælpe en i din familie eller en ven som kæmper med sygdom? Selvom Bibelen ikke er en lægehåndbog, indeholder den nogle gode principper der kan hjælpe dig til at få det bedste ud af situationen.

Gode råd der kan hjælpe dig til at tackle et helbredsproblem

  • Få lægebehandling

    Hvad Bibelen siger: “De raske har ikke brug for en læge, men det har de syge.” – Matthæus 9:12.

    Hvad det betyder: Søg lægebehandling når du har brug for det.

    Prøv dette: Få den bedst mulige behandling. Nogle gange kan det være klogt at høre flere lægers mening. (Ordsprogene 14:15) Hav en god kommunikation med sundhedspersoner – sørg for at du forstår dem, og at de har et klart billede af dine symptomer. (Ordsprogene 15:22) Lær mere om din sygdom, deriblandt hvilke muligheder du har for behandling. Når du ved hvad du kan forvente, vil du bedre kunne klare din situation følelsesmæssigt og tage ansvar for dit helbred.

  • Hav nogle gode vaner

    Hvad Bibelen siger: “Fysisk træning er godt.” – 1. Timotheus 4:8, Bibelen på Hverdagsdansk.

    Hvad det betyder: Det er godt for dig at have nogle sunde vaner, for eksempel regelmæssig motion.

    Prøv dette: Hav en fast plan for motion, spis sundt, og få nok søvn. Selvom du måske lige nu skal tilpasse dig en ny helbredssituation, er eksperter enige om at det er anstrengelserne værd at sætte tid af til at have gode, sunde vaner. Uanset hvad du vælger at gøre, skal du selvfølgelig huske at tage hensyn til din sygdom og din behandling.

  • Få hjælp af andre

    Hvad Bibelen siger: “En sand ven viser kærlighed til hver en tid; han er en bror som er født til at hjælpe i svære tider.” – Ordsprogene 17:17.

    Hvad det betyder: Dine venner kan hjælpe dig til at klare svære tider.

    Prøv dette: Fortæl en god ven hvordan du har det. Det kan hjælpe dig til at klare det følelsesmæssige og mentale pres som din sygdom er skyld i. Venner og familie vil sikkert gerne hjælpe dig på alle mulige måder, men de ved måske ikke hvad de skal gøre. Så fortæl dem hvad der ville være en hjælp for dig. Hav rimelige forventninger, og vær altid taknemmelig for det de gør. Selvom dine venner gerne vil hjælpe, er du måske nødt til at sætte nogle grænser, for eksempel for hvor tit du får gæster, og hvor længe de bliver, for at du ikke bliver udmattet.

  • Hav en positiv indstilling

    Hvad Bibelen siger: “Et glad hjerte er god medicin, men den der føler sig sønderknust, bliver tappet for energi.” – Ordsprogene 17:22.

    Hvad det betyder: En positiv indstilling og et lyst syn på fremtiden kan hjælpe dig til at være følelsesmæssigt i balance og klare de bekymringer din sygdom kan give.

    Prøv dette: Efterhånden som du tilpasser dig din nye situation, så fokusér på det du kan gøre, og ikke på det du ikke kan gøre. Lad være med at sammenligne dig med andre eller med dig selv før du blev syg. (Galaterne 6:4) Sæt dig mål der er rimelige, og som du kan nå, for det vil hjælpe dig til at se positivt på fremtiden. (Ordsprogene 24:10) Gør noget for andre, alt efter hvad du har mulighed for. Den glæde der er ved at give, kan hjælpe dig til at begrænse negative tanker. – Apostlenes Gerninger 20:35.

Vil Gud hjælpe dig til at tackle din sygdom?

Bibelen viser at Jehova Guda kan hjælpe os til at tackle vores helbredsproblemer. Vi kan ikke forvente at Gud vil helbrede os mirakuløst, men han vil hjælpe sine tjenere på disse måder:

Fred. Jehova kan give os “Guds fred, som overgår al forstand”. (Filipperne 4:6, 7) Denne fred, eller indre ro, kan hjælpe en til ikke at blive overvældet af bekymringer. Hvis vi beder til Gud og fortæller ham om vores bekymringer, vil han give os sin fred. – 1. Peter 5:7.

Visdom. Jehova kan give os visdom så vi kan træffe nogle kloge beslutninger. (Jakob 1:5) Man opnår den visdom når man lærer de tidløse principper der er i Bibelen, at kende og lever efter dem.

Et håb om en god fremtid. Jehova lover at der vil komme en tid hvor “ingen der bor i landet, vil sige: ‘Jeg er syg.’” (Esajas 33:24) Det håb hjælper mange til at have et positivt livssyn, selv under meget svær sygdom. – Jeremias 29:11, 12.

a Jehova er Guds navn ifølge Bibelen. – Salme 83:18.

Hvordan du kan hjælpe en ven der er blevet syg

Vær god til at lytte. En af de bedste måder du kan hjælpe din ven på, er ved at lytte når han gerne vil snakke. Du må ikke føle at du skal kommentere alt hvad han siger – ofte er det bedst at man bare lytter. Bliv ikke forarget hvis din ven siger noget der ikke er rigtigt, og lad være med at irettesætte ham. Gå ikke ud fra at du ved hvordan din ven har det – især ikke hvis hans sygdom ikke er synlig. – Ordsprogene 11:2.

Sig noget positivt. Måske ved du ikke hvad du skal sige, men hvis du med nogle få ord fortæller at du ved at din ven har det svært, vil det sikkert trøste ham mere end hvis du slet ikke siger noget. Hvis du har svært ved at finde de rigtige ord, kan du sige noget i retning af: “Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men du skal bare vide at jeg tænker på dig.” Undgå udtryk som “Det kunne da have været meget værre”, eller “I det mindste har du ikke ...”

Du kan vise personlig interesse ved at lære noget om din vens sygdom. Han vil sikkert være taknemmelig for at du prøver at forstå hvad han gennemgår, og det du siger, vil få større vægt. (Ordsprogene 18:13) Men lad være med at komme med ugennemtænkte og uopfordrede råd.

Tilbyd praktisk hjælp. Spørg hvad du kan hjælpe med, i stedet for bare at gå ud fra at du ved hvad du kan gøre. Men du må huske at din ven måske ikke vil indrømme at han har brug for hjælp, fordi han ikke vil være til besvær. Hvis det er tilfældet, så foreslå selv noget praktisk du kan gøre, for eksempel at handle ind, gøre rent eller noget lignende. – Galaterne 6:2.

Giv ikke op. Din vens sygdom gør måske at han nogle gange aflyser jeres aftale eller ikke har lyst til at snakke med dig. Vær tålmodig og forstående. Bliv ved med at give ham den støtte han har brug for. – Ordsprogene 18:24.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del