Hvorfor deltager Jehovas Vidner ikke i bestemte højtider og fejringer?

• Hvordan vurderer Jehovas Vidner om de vil være med til en bestemt højtid eller fejring?

• Elsker Jehovas Vidner stadig deres familie selvom de ikke vil være med til bestemte højtider og fester?

• Prøver Jehovas Vidner at forhindre andre i at fejre visse højtider og fester?

Hvordan vurderer Jehovas Vidner om de vil være med til en bestemt højtid eller fejring?

Inden Jehovas Vidner beslutter om de vil deltage i en bestemt højtid eller fejring, undersøger de hvad Bibelen siger om det. Nogle højtider og fester er direkte forkerte ifølge Bibelen. Når det er tilfældet, vil Jehovas Vidner ikke deltage. Med hensyn til andre fejringer er det en personlig vurdering som det enkelte Jehovas Vidne må tage. Samtidig bestræber han eller hun sig på “at bevare en ren samvittighed over for Gud og mennesker”. – Apostlenes Gerninger 24:16.

Her er nogle af de spørgsmål som Jehovas Vidner stiller sig selv for at finde ud af om de vil være med til at fejre en højtid.a

• Har højtiden noget at gøre med en ubibelsk lære?

  Princip fra Bibelen: “‘Gå ... ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ‘og hold op med at røre ved det der er urent.’” – 2. Korinther 6:15-17.

  For at ‘skille sig ud’ fra læresætninger der er åndeligt urene, det vil sige ikke i overensstemmelse med det der står i Bibelen, fejrer Jehovas Vidner ikke højtider i følgende kategorier:

  Højtider og fester der stammer fra troen på eller tilbedelsen af andre guder. Jesus sagde: “Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for.” (Matthæus 4:10) Jehovas Vidner følger dette bud og fejrer derfor ikke jul, påske eller første maj,b eftersom disse højtider stammer fra tilbedelse af andre guder end Jehova. Derudover fejrer de heller ikke følgende højtider:

  • Kwanzaa. Navnet kwanzaa “kommer fra ordene matunda ya kwanza på swahili, der betyder ‘de første frugter’, hvilket viser at højtiden stammer fra de første høstfester der er omtalt i afrikansk historie”. (Encyclopedia of Black Studies) Nogle betragter kwanzaa som en ikkereligiøs fest, men Encyclopedia of African Religion sammenligner den med en afrikansk fest hvor de første frugter “bliver ofret til guddomme og forfædre som en måde at takke dem på”. Opslagsværket siger videre: “Det samme ønske om at udtrykke taknemmelighed over for forfædrene for at man har fået livet, præger den afroamerikanske højtid kwanzaa.”

    

  • Efterårsfestival. En “fest til ære for månegudinden”. (Holidays, Festivals, and Celebrations of the World Dictionary) Et ritual ved festen “går ud på at kvinderne i huset ærbødigt bøjer sig ned for gudinden”. – Religions of the World – A Comprehensive Encyclopedia of Beliefs and Practices.

  • Nowruz (Nauruz). “Nogle elementer i denne fejring har sin tidligste oprindelse i zarathustrisme, og fejringen markerer en af de helligste dage i den gamle zarathustriske kalender ... Særligt Middagsånden, kendt som [Rapithwin], som man mente blev drevet ned under jorden af Vinterånden i de kolde måneder, blev ifølge zarathustrisk tradition budt velkommen tilbage med fejringer midt på dagen på Nowruz-dagen.” – United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization.

  • Shab-e Yalda. Ifølge bogen Sufism in the Secret History of Persia er denne fejring af vintersolhverv “helt sikkert forbundet med tilbedelsen af Mithra”, lysets gud. Man mener også at fejringen kan knyttes til tilbedelsen af de romerske og græske solguder.c

  • Thanksgiving Day. Ligesom kwanzaa har denne fejring rødder i gamle høstfester til ære for forskellige guder. Med tiden “tog den kristne kirke disse gamle folketraditioner til sig”. – A Great and Godly Adventure – The Pilgrims and the Myth of the First Thanksgiving.

  Højtider og fejringer baseret på overtro eller troen på heldet. Bibelen siger at de “der dækker bord for Lykkeguden”, “hører til dem der svigter Jehova”. (Esajas 65:11) Derfor fejrer Jehovas Vidner ikke følgende højtider:

  • Ivan Kupala. “Det er en almindelig opfattelse at naturen frigør sine magiske kræfter under [Ivan Kupala], og at man kan få noget af denne kraft ved at være modig og have heldet med sig,” står der i bogen The A to Z of Belarus. Oprindeligt var denne fest en hedensk fejring af sommersolhverv. Men “den smeltede sammen med den kirkelige højtid [sankthans, mindedagen for Johannes Døbers fødsel] efter kristendommens indførelse”, siges der i Encyclopedia of Contemporary Russian Culture.

  • Månenytår (kinesisk nytår eller koreansk nytår). “Det som familie, venner og slægtninge er mest optaget af på denne tid af året, er at sikre sig held og lykke, at vise respekt for guder og ånder og at ønske hinanden alt godt i det nye år.” (Mooncakes and Hungry Ghosts – Festivals of China) Fejringen af koreansk nytår omfatter “forfædredyrkelse, ritualer der skal fordrive onde ånder og sikre held og lykke i det nye år, og desuden at tage varsler [spå] for at finde ud af hvad det nye år vil bringe”. – Encyclopedia of New Year’s Holidays Worldwide.

    

  Højtider og fejringer baseret på troen på en udødelig sjæl. Bibelen siger klart og tydeligt at sjælen kan dø. (Ezekiel 18:4) Derfor fejrer Jehovas Vidner ikke de højtider der er nævnt herunder, for de er baseret på troen på en udødelig sjæl:

  • Allesjælesdag (De Dødes Dag). Ifølge New Catholic Encyclopedia er det en dag hvor man “mindes alle trofaste som er gået bort”. Opslagsværket siger desuden: “Op gennem hele Middelalderen var det en udbredt opfattelse at de sjæle der var i skærsilden, på denne dag kunne vise sig som spøgelser, hekse, tudser osv. for personer som havde behandlet dem dårligt mens de levede.”

  • Qingmingfesten (Ching Ming) og de sultne ånders fest. Disse to fester holdes til ære for forfædrene. Bogen Celebrating Life Customs Around the World – From Baby Showers to Funerals siger at under fejringen af Ching Ming “bliver mad, drikke og pengesedler brændt for at sørge for at den døde ikke er sulten eller tørstig eller mangler penge”. Bogen siger også at “i måneden med de sultne ånders fest, og specielt den nat hvor det er fuldmåne, [tror deltagerne] at der er tættere forbindelse mellem døde og levende end nogen anden nat. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler, både for at formilde de døde og for at ære sine forfædre.”

  • Chuseok. Denne fest omfatter ifølge The Korean Tradition of Religion, Society, and Ethics “ofring af mad og vin til de dødes sjæle”. Ofringerne er et udtryk for “troen på at sjælen fortsætter med at eksistere efter at kroppen er død”.

  Højtider med okkult oprindelse. Bibelen siger: “Ingen i jeres land må ... beskæftige sig med spådomskunst, øve magi, tage varsler, være troldmand, udtale en besværgelse, gå til et åndemedium eller en spåmand eller spåkvinde eller henvende sig til de døde. For Jehova hader enhver der gør den slags.” (5. Mosebog 18:10-12) For at holde sig på lang afstand af alle former for okkultisme – deriblandt astrologi (en form for spådomskunst) – er Jehovas Vidner ikke med til Halloween eller nogen af disse fejringer:

  • Singalesisk og tamilsk nytår. “De traditionelle ritualer der er forbundet med disse fejringer, ... indebærer at man gør bestemte ting på tidspunkter som astrologer har sagt er gunstige.” – Encyclopedia of Sri Lanka.

  • Songkran. Navnet på denne asiatiske fest “kommer fra et ord på sanskrit ... der betyder ‘bevægelse’ eller ‘forandring’, og [fejringen] markerer at solen har bevæget sig ind i stjernebilledet Vædderen”. – Food, Feasts, and Faith – An Encyclopedia of Food Culture in World Religions.

  Højtider med relation til tilbedelsen under Moseloven, som blev afskaffet ved Jesus’ død. Bibelen siger: “Kristus er enden på Loven.” (Romerne 10:4) Kristne kan stadig bruge de principper der findes i Moseloven, som blev givet til israelitterne i fortiden, men de er ikke med til at fejre højtiderne der er beskrevet i Moseloven. Det gælder også de højtider der peger frem til Messias, for kristne tror at han allerede er kommet. “Alle de ting er kun en skygge af det der skal komme – virkeligheden er knyttet til Kristus,” siger Bibelen. (Kolossenserne 2:17) I betragtning af dette og af at ubibelske skikke er blevet en del af nogle af højtiderne, er nedenstående fejringer blandt dem som Jehovas Vidner ikke deltager i:

  • Hanukkah. Denne højtid bliver fejret til minde om genindvielsen af det jødiske tempel i Jerusalem. Men Bibelen siger at Jesus blev ypperstepræst for “det telt [eller: tempel] der er større og mere fuldendt, det som ikke er frembragt af hænder og ikke er jordisk”. (Hebræerne 9:11) For kristne har dette åndelige tempel erstattet det bogstavelige tempel i Jerusalem.

  • Rosh ha-shanah. Dette er den første dag i det jødiske år. I fortiden var særlige ofre til Gud en del af denne festdag. (4. Mosebog 29:1-6) Men Jesus, som var den lovede Messias, fik “slagtoffer og offergave til at ophøre”, og han gjorde dermed disse ofre ugyldige i Guds øjne. – Daniel 9:26, 27.

• Støtter fejringen tværreligiøst samarbejde?

  Princip fra Bibelen: “Hvad har en troende tilfælles med en ikketroende? Og hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguder?” – 2. Korinther 6:15-17.

  Jehovas Vidner går ind for at leve fredeligt sammen med deres medmennesker, og de respekterer den enkeltes ret til at vælge hvad han eller hun vil tro på, men de deltager ikke i fejringer som på følgende måder fremmer tværreligiøst samarbejde:

  Fejringer af en religiøs skikkelse eller begivenheder der opfordrer til at folk fra forskellige religioner samles for at tilbede. Da Gud førte det gamle Israel ind i et nyt land hvor der boede folk der havde en anden tro, sagde han til dem: “Du må ikke indgå nogen pagt med dem eller deres guder. ... Hvis du tilbeder deres guder, bliver det en fælde for dig.” (2. Mosebog 23:32, 33) Derfor deltager Jehovas Vidner ikke i fejringer som disse:

  • Loy Krathong. Under denne thailandske fest “laver folk skåle af blade, lægger lys eller røgelse på dem og sender dem ud på vandet. De små flåder skulle efter sigende tage uheldet med sig væk. Festen er faktisk til minde om et helligt fodaftryk som Buddha efterlod.” – Encyclopedia of Buddhism.

  • National Day of Repentance (på dansk: national angerdag). Ifølge en myndighedsperson som udtalte sig i The National, en avis i Papua Ny Guinea, er de der deltager i denne fejring, “enige om grundprincipperne i den kristne lære”. Han siger at denne dag “bidrager til at fremme kristne principper i landet”.

  • Vesak. “Dette er den mest hellige buddhistiske festdag, og den er til minde om Buddhas fødsel, erkendelse og død, altså at han opnåede nirvana.” – Holidays, Festivals, and Celebrations of the World Dictionary.

    

  Fejringer og højtider baseret på religiøse traditioner men som er uden bibelsk grundlag. Jesus sagde til de religiøse ledere: “I har ... gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres traditioner.” Han sagde også at deres tilbedelse ikke nyttede noget fordi de lærte andre “at følge menneskers bud”. (Matthæus 15:6, 9) Fordi Jehovas Vidner tager Jesus’ ord alvorligt, er der mange religiøse fejringer de ikke deltager i.

  • Helligtrekonger (epifanifesten, Timkat eller Los Reyes Magos). Denne højtid er til minde om de astrologer der kom og besøgte Jesus, eller til minde om Jesus’ dåb. Højtiden “gjorde visse hedenske forårsfester kristne. De var ellers til ære for guderne for floder og vandløb.” (The Christmas Encyclopedia) Timkat, en beslægtet højtid, “har dybe rødder i tradition”. – Encyclopedia of Society and Culture in the Ancient World.

  • Jomfru Marias optagelse i himlen. Dette er en fest som bygger på troen på at Jesus’ mor steg op til himlen med sin bogstavelige krop. Opslagsværket Religion and Society – Encyclopedia of Fundamentalism siger dog: “Denne lære fandtes ikke i oldkirken, og der findes ingen omtaler af det i Bibelen.”

  • Marias uplettede undfangelse. “Læren om [Marias] uplettede undfangelse er ikke at finde i Bibelen ... men er noget Kirken selv har fundet på.” – New Catholic Encyclopedia.

  • Fasten. Ifølge New Catholic Encyclopedia er denne periode med anger og faste en tradition som vandt indpas “i det fjerde århundrede”, over 200 år efter Bibelen var blevet fuldført. Opslagsværket siger om den første dag i fastetiden: “Den praksis at de trofaste modtager aske på askeonsdag, har været almindelig siden kirkemødet i Benevento i 1091.”

  • Meskel (eller Maskal). Ved denne etiopiske højtid fejrer man “fundet af det sande kors (det kors som Kristus blev korsfæstet på) ved at tænde bål og danse rundt om dem”, står der i Encyclopedia of Society and Culture in the Medieval World; parentes indføjet af redaktøren. Men Jehovas Vidner bruger ikke korset i deres tilbedelse.

• Giver højtiden et menneske, en organisation eller et nationalsymbol upassende ære?

  Princip fra Bibelen: “Sådan siger Jehova: ‘Forbandet er den mand der stoler på mennesker, der støtter sig til menneskers kraft, og hvis hjerte vender sig væk fra Jehova.’” – Jeremias 17:5.

  Jehovas Vidner viser at de elsker deres medmennesker, og de beder også for dem, men de deltager ikke i arrangementer og fester som de følgende:

  Højtider og fejringer der giver en leder eller en anden fremtrædende person upassende ære. Der står i Bibelen: “For jeres egen skyld skal I holde op med at stole på mennesker, der kun lever så længe de trækker vejret. Hvor meget betyder de?” (Esajas 2:22) Derfor er Jehovas Vidner for eksempel ikke med til at fejre en royal persons fødselsdag.

  Fejringer til ære for nationalflaget. Jehovas Vidner fejrer ikke valdemarsdag eller den amerikanske Flag Day. Hvorfor ikke? Fordi Bibelen siger: “I skal holde jer fra afguderne!” (1. Johannes 5:21) I dag er der måske ikke så mange der betragter flaget som en afgud – som noget man tilbeder – men historikeren Carlton J.H. Hayes skrev: “Flaget er nationalismens største troskabssymbol og en central genstand for tilbedelse.”

  Højtider eller fester for en helgen. Hvad skete der da en troende mand bøjede sig for apostlen Peter? Bibelen fortæller: “Peter tog fat i ham og sagde: ‘Rejs dig, for jeg er også kun et menneske.’” (Apostlenes Gerninger 10:25, 26) Eftersom hverken Peter eller nogen af de andre apostle ville tage imod særlig ære eller ophøjelse, deltager Jehovas Vidner ikke i mærkedage for dem der bliver betragtet som helgener. Det gælder for eksempel de følgende mærkedage:

  • Allehelgensdag. “En fest til ære for alle helgenerne ... Oprindelsen til denne fest er uvis.” – New Catholic Encyclopedia.

  • Jomfruen af Guadalupes festdag. Denne fest ærer “Mexicos skytshelgen”, som nogle mener er Maria, Jesus’ mor. Ved et mirakel viste hun sig efter sigende for en bonde i 1531. – The Greenwood Encyclopedia of Latino Literature.

    

  • Navnedag. “Navnedagen er en fest for den helgen man ved dåben eller konfirmationen er blevet opkaldt efter,” står der i bogen Celebrating Life Customs Around the World – From Baby Showers to Funerals. Bogen tilføjer at der er “et stærkt religiøst element forbundet med dagen”.

  Fejringer som støtter politiske eller sociale bevægelser. “Det er bedre at søge i sikkerhed hos Jehova end at stole på mennesker,” står der i Bibelen. (Salme 118:8, 9) For at andre ikke skal få den opfattelse at Jehovas Vidner i stedet for at stole på Gud sætter deres lid til at mennesker kan løse verdens problemer, deltager Jehovas Vidner ikke i fejringer i forbindelse med Den Internationale Ungdomsdag eller Kvindernes Internationale Kampdag der støtter politiske eller sociale agendaer. Af samme grund deltager de ikke i mærkedage til minde om frigørelse, som for eksempel Emancipation Day, der er en mindedag for slavehandlens afskaffelse. De stoler i stedet på at Guds rige vil løse problemerne med racisme og ulighed. – Romerne 2:11; 8:21.

• Fremstiller højtiden en nation eller en etnisk gruppe som bedre end andre?

  Princip fra Bibelen: “Gud [gør] ikke forskel på nogen, men han tager imod alle der har dyb respekt for ham og gør det der er rigtigt – uanset hvilken nation de tilhører.” – Apostlenes Gerninger 10:34, 35.

  Mange Jehovas Vidner er glade for deres hjemland, men de undgår fejringer der ophøjer lande eller etniske grupper på følgende måder:

  Arrangementer der ærer militæret. I stedet for at opfordre til krig sagde Jesus til sine disciple: “Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem der forfølger jer.” (Matthæus 5:44) Derfor er Jehovas Vidner ikke med til mærkedage der ærer soldater, deriblandt de følgende:

  • ANZAC Day. “ANZAC er en forkortelse for Australian and New Zealand Army Corps [australsk og newzealandsk hærkorps]”, og “ANZAC Day er efterhånden blevet en mindedag for alle der er faldet i krig”. – Historical Dictionary of Australia.

  • Veterans Day (Remembrance Day, Remembrance Sunday, Memorial Day og våbenstilstandsdagen). Disse mindedage ærer “krigsveteraner og dem der er blevet dræbt i landets krige”. – Encyclopædia Britannica.

  Fejringer af et lands historiske begivenheder eller uafhængighed. Jesus sagde om sine disciple: “De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.” (Johannes 17:16) Jehovas Vidner vil gerne lære om et lands historie, men de deltager ikke i begivenheder som de følgende:

  • Australia Day. Ifølge Worldmark Encyclopedia of Cultures and Daily Life er denne dag til minde for “den dag i 1788 hvor engelske soldater hejste deres flag og erklærede Australien for en ny koloni”.

  • Guy Fawkes’ dag. Dette er “en national festdag til minde om det mislykkede attentat hvor Guy Fawkes og andre katolske sympatisører forsøgte at sprænge både kong Jakob 1. og [Englands] parlament i luften i 1605”. – A Dictionary of English Folklore.

  • Uafhængighedsdage. I mange lande er uafhængighedsdagen “en national festdag på årsdagen for landets opnåelse af selvstændighed”. – Merriam-Webster’s Unabridged Dictionary.

• Er fejringen eller højtiden præget af ubehersket eller uanstændig opførsel?

  Princip fra Bibelen: “Det er rigeligt at I tidligere har gjort nationernes vilje, dengang I slog jer løs i skamløs opførsel og ubehersket lidenskab og med overdrevet drikkeri, vilde fester, drikkeorgier og frastødende afgudsdyrkelse.” – 1. Peter 4:3.

  I tråd med dette princip holder Jehovas Vidner sig fra fejringer hvor der er lagt op til druk og vild fest. Jehovas Vidner kan godt lide at hygge sig med deres venner, og nogle vælger måske at sige nej til alkohol, mens andre vælger at drikke med måde. De gør deres bedste for at følge Bibelens opfordring: “Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget som helst andet, skal I gøre alting til ære for Gud.” – 1. Korinther 10:31.

  Jehovas Vidner deltager derfor ikke i karnevaler og lignende fester der lægger op til at man opfører sig upassende og på en måde som Bibelen fordømmer. Det gælder også den jødiske fest purim. Purim har længe været en festdag til minde om dengang jøderne blev reddet i det femte århundrede f.v.t., men nu kan festen “mere eller mindre beskrives som det jødiske svar på Mardi Gras [et karneval i New Orleans] eller karneval”, står der i bogen Essential Judaism. For mange deltagere “handler det om at tage kostume på (ofte dragkostumer), opføre sig løssluppet, drikke store mængder alkohol og støje så meget som muligt”.

Elsker Jehovas Vidner stadig deres familie selvom de ikke vil være med til bestemte højtider og fester?

Ja. Bibelen lærer at man skal elske og respektere alle sine familiemedlemmer, uanset hvad de tror på. (1. Peter 3:1, 2, 7) Når et Jehovas Vidne holder op med at deltage i bestemte fejringer, kan det ske at nogle familiemedlemmer bliver sårede eller fornærmede, eller måske føler de sig endda forrådt. Derfor tager mange Jehovas Vidner initiativ til at forsikre deres slægtninge om at de elsker dem, til på en pæn måde at forklare grundene til deres valg og til at besøge dem på andre tidspunkter.

Prøver Jehovas Vidner at forhindre andre i at fejre visse højtider og fester?

Nej. De mener at vi hver især må træffe vores egne valg. (Josva 24:15) Jehovas Vidner ‘viser alle slags mennesker ære’, uanset hvilken religiøs overbevisning de har. – 1. Peter 2:17.