Litteraturvogne – et redskab til ‘forkyndelse i hele verden’

I mere end ti år har litteraturvogne været en iøjnefaldende del af vores forkyndelse. Man lægger mærke til dem overalt i verden. Ud over at de er lavet i et pænt design, er de også praktiske. Du er sikkert enig i det Asenata, en søster fra Polen, siger: “Vores stande er lavet i et meget enkelt design der på ingen måde er prangende, men de ser alligevel godt ud. Og så er de meget nemme at sætte op og flytte rundt på.”

Har du nogensinde tænkt over hvordan vognene er blevet designet og lavet?

Et godt design

I 2001 godkendte Det Styrende Råd at vores brødre og søstre i Frankrig skulle teste forskellige metoder til offentlig forkyndelse, deriblandt forkyndelse ved hjælp af litteraturvogne. De testede flere forskellige designs. For eksempel ombyggede man kufferter og indkøbstrolleyer så de både kunne bruges til at udstille og opbevare litteratur. På et tidspunkt lagde Afdelingskontoret i Frankrig sig fast på ét bestemt design, og det brugte forkynderne i mange år.

Brødrene i Frankrig var meget begejstret over de gode resultater den nye form for offentlig forkyndelse gav. Så i 2011 godkendte Det Styrende Råd et pilotprojekt i New York City, hvor man ville prøve at bruge vogne og borde i den offentlige forkyndelse. De pionerer der deltog i projektet, kunne hurtigt se de mange fordele der var ved at bruge vognene, for eksempel at de var lette at transportere. De kom også med nogle praktiske forslag til hvordan man kunne forbedre dem. De første prototyper var lavet af træ, så det var tungt at bære dem op og ned ad trapper. Man designede derfor en lettere udgave, der selvfølgelig ikke skulle være så let at den kunne blæse væk i vinden. I det nye design indgik også nogle mere stødabsorberende hjul som gjorde det nemmere at trække vognen hen over ujævnt terræn. Man tilføjede også en lille boks med plads til ekstra litteratur.

Pilotprojektet blev en stor succes! Så i 2012 godkendte Det Styrende Råd at brødre og søstre i hele verden kunne begynde at bruge litteraturvognene. Man lavede en aftale med en fabrik der kunne masseproducere vognene i materialer der både var lette og holdbare.

Siden dengang er der kommet nogle små forbedringer til vognene. For eksempel blev der i 2015 tilføjet et regnslag af gennemsigtig plastik til vognen. Dina, en søster der bor i Georgien, er glad for den forbedring. Hun siger: “Nu har vognen sin egen ‘regnfrakke’ som er med til at beskytte publikationerne.” I 2017 blev magnetiske plakater gjort tilgængelige på flere sprog. Tomasz fra Polen siger: “Det var et stort arbejde at udskifte de tidligere plakater der var klistret på. De nye magnetiske plakater er en fantastisk løsning.” For at øge vognenes holdbarhed blev der i 2019 lavet flere ændringer både i hvilke materialer de bliver lavet af, og den måde de bliver fremstillet på.

Produktionen af litteraturvogne

Litteraturvognene bliver produceret på én fabrik hvorefter de bliver sendt ud til hele verden. En vogn koster 43 dollars (cirka 300 kroner), og dertil kommer omkostninger til forsendelse og andet. Indtil nu er der blevet brugt mere end 16 millioner dollars (cirka 110 millioner kroner) på litteraturvogne, og flere end 420.000 vogne er blevet sendt til menigheder ud over hele jorden.

For at gøre bedst mulig brug af de frivillige bidrag bestiller man mange litteraturvogne ad gangen. Derudover kan menighederne nu bestille reservedele til vognene så det ikke er nødvendigt at bestille en ny hvis noget går i stykker.

Oplevelser ved litteraturvognene

Forkyndere i hele verden elsker at bruge vores stande. Martina, en søster fra Ghana, siger: “I de fleste af vores tjenestegrene er det os der kommer til andre. Det jeg godt kan lide ved standforkyndelse, er at de kommer til os. Selv dem der bare går hurtigt forbi, bliver der aflagt et vidnesbyrd for.”

I et andet afrikansk land kom en mand hen til en litteraturvogn og fik nogle publikationer på sit eget sprog. En uge senere kom han tilbage og sagde: “Jeg har læst alt det jeg fik. Og det er nogle meget vigtige informationer som jeg vil dele med min familie i den landsby jeg bor i.” Landsbyen ligger omkring 500 kilometer væk. To måneder senere kom han tilbage igen og sagde: “De andre i min landsby har læst alle publikationerne, og de kunne virkelig godt lide det de læste. De vil gerne være Jehovas Vidner. Men de har nogle spørgsmål. De har for eksempel forstået at man skal nedsænkes i vand for at blive døbt, men vi har ikke nogen flod i nærheden af vores landsby. Er de så nødt til at rejse hertil for at blive døbt?” Forkynderne satte manden i kontakt med en pionerbror der taler hans sprog, og de har fortsat kontakt.

Det er virkelig spændende at se hvordan litteraturvognene bliver brugt til at den gode nyhed kan blive “forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den”. (Matthæus 24:14) Hvordan bliver omkostningerne til produktionen af litteraturvogne dækket? Det gør de ved hjælp af frivillige bidrag der bliver givet til det globale arbejde. Mange af de bidrag bliver givet via donate.jw.org. Tusind tak for jeres gavmilde bidrag!