MATTHÆUS
Studienoter – Kapitel 4
førte ånden: Eller “førte den virksomme kraft”. Det græske ord pneuma henviser her til Guds ånd, der kan virke som en drivkraft og få en person til at handle på en måde der er i overensstemmelse med Guds vilje. – Se Ordforklaring: “Ånd”.
Djævelen: Fra det græske ord diabolos, der betyder “bagtaler”. (Joh 6:70; 2Ti 3:3) Det beslægtede udsagnsord diaballo betyder “at anklage; rette en beskyldning mod” og bliver gengivet “blev anklaget” i Lu 16:1.
Der står skrevet: Jesus brugte dette udtryk tre gange da han citerede fra De Hebraiske Skrifter i forbindelse med at Djævelen fristede ham. – Mt 4:7, 10.
Jehovas: I dette citat fra 5Mo 8:3 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
hellige by: Henviser til Jerusalem, som ofte kaldes hellig fordi det var der Jehovas tempel var. – Ne 11:1; Esa 52:1.
toppen af tempelmuren: Eller “templets højeste punkt”. Bogst.: “templets vinge”. Det græske ord for “tempel” kan sigte til tempelhelligdommen eller til hele tempelkomplekset. Derfor kan udtrykket sigte til toppen af den mur der omgav tempelkomplekset.
Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:16 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
viste ham: Dæmonernes hersker viste åbenbart Jesus et syn der virkede meget virkelighedstro.
verdens: Gengivelse af det græske ord kosmos, som her henviser til det uretfærdige menneskesamfund.
riger: Bruges generelt om et hvilket som helst rige eller om alle menneskeskabte regeringer.
tilbeder mig én gang: Det græske udsagnsord der kan gengives med “at tilbede”, står her i aoristform, hvilket hentyder til en enkeltstående handling. Gengivelsen “tilbeder mig én gang” viser at Djævelen ikke bad Jesus om at tilbede ham hele tiden – Jesus blev kun bedt om at tilbede Djævelen “én gang”.
Satan: Fra det hebraiske ord satan, der betyder “modstander”.
Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:13 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for: Eller “og det er kun ham du må tjene”. Det græske udsagnsord latreuo betyder egentlig at tjene, men fordi det i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt i forbindelse med at tjene eller tilbede Gud, kan det meget passende oversættes med “at udføre hellig tjeneste for; at tilbede”. (Lu 1:74; 2:37; 4:8; ApG 7:7; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3) I 5Mo 6:13, det vers Jesus citerede, er det hebraiske ord der er oversat med “tjene”, avadh. Det betyder “at tjene” men kunne også sagtens oversættes med “at tilbede”. (2Mo 3:12, fdn.; 2Sa 15:8, fdn.) Jesus var besluttet på kun at tilbede Jehova.
og: Eller “og se”. Se studienote til Mt 1:20.
Da han hørte: Fra vers 11 og til dette vers er der gået omkring et år, og begivenhederne i Joh 1:29 til 4:3 finder sted i den periode. Johannes’ beretning tilføjer også den detalje at da Jesus rejste fra Judæa til Galilæa, rejste han gennem Samaria hvor han mødte en samaritansk kvinde ved en brønd i nærheden af Sykar. – Joh 4:4-43; se Tillæg A7: oversigten “Jesus’ tjeneste begynder” og Kort 2.
Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.
Zebulons og Naftalis egne: Henviser til områder V og N for Galilæas Sø i de nordligste egne af Israel og omfatter Galilæa. (Jos 19:10-16, 32-39) Naftalis område havde hele den vestlige bred af Galilæas Sø som grænse.
for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: Se studienote til Mt 1:22.
vejen til havet: Henviser muligvis til en af oldtidens veje der gik langs Galilæas Sø og førte til Middelhavet.
på den anden side af Jordanfloden: I denne sammenhæng henviser det åbenbart til den vestlige side af Jordanfloden.
nationernes Galilæa: Esajas brugte måske dette udtryk fordi Galilæa udgjorde grænsen mellem Israel og de omkringliggende nationer. Galilæas placering og de veje der gik igennem området, betød at der var større kontakt med disse nationer, og det gjorde at området var mere udsat for at blive invaderet og beboet af ikkeisraelitter. I det første århundrede boede der mange ikkejøder i området, hvilket gjorde beskrivelsen endnu mere passende.
et stort lys: Som en opfyldelse af Esajas’ messiasprofeti udførte Jesus meget af sin offentlige tjeneste i Galilæa, i Zebulons og Naftalis egne. (Mt 4:13, 15) På den måde gav Jesus åndelig oplysning til dem som mentes at være i åndeligt mørke, og som endda blev foragtet af deres jødiske landsmænd i Judæa. – Joh 7:52.
dødsskyggens: Dette udtryk indeholder åbenbart den tanke at døden i billedlig forstand kaster sin skygge over mennesker når den nærmer sig dem. Jesus bragte derimod lys der kunne fjerne den skygge og udfri mennesker fra døden.
forkynde: Dvs. bekendtgøre offentligt. – Se studienote til Mt 3:1.
himlenes rige er kommet nær: Dette budskab om en ny verdensregering var temaet for Jesus’ forkyndelse. (Mt 10:7; Mr 1:15) Johannes Døber var begyndt at forkynde et lignende budskab omkring seks måneder før Jesus blev døbt (Mt 3:1, 2), men Jesus kunne i højere grad sige at Riget var “kommet nær”, for han var nu til stede som den der var salvet og udpeget til at være Konge. Der står ikke nogen steder at Jesus’ disciple efter hans død fortsatte med at forkynde at Riget var “kommet nær”.
Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.
Simon, der bliver kaldt Peter: Hans navn var Simon. Peter (Petros) er den græske version af det semitiske navn Kefas, som Jesus gav ham. – Mr 3:16; Joh 1:42; se studienote til Mt 10:2.
kaste et net: En dygtig fisker der fiskede ved at stå i vandet eller befandt sig i en lille båd, kunne kaste et rundt net således at det landede fladt på vandets overflade. Nettet, der muligvis var 6-8 m i diameter, var forsynet med lodder i kanten så det ville synke ned og indfange fiskene.
fiskere: Fiskeri var et udbredt erhverv i Galilæa. Peter og hans bror Andreas fiskede ikke alene, de var en del af en fiskerivirksomhed, åbenbart sammen med Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner. – Mr 1:16-21; Lu 5:7, 10.
menneskefiskere: Et ordspil der relaterer til det erhverv Simon og Andreas havde. Det hentyder til at det nu var mennesker de skulle indsamle til Riget. (Lu 5:10) Det kan også hentyde til at det at gøre disciple kunne kræve anstrengelser, hårdt arbejde og udholdenhed, ligesom når man fisker, og det kunne være at det nogle gange ikke gav de store resultater.
fulgte ham: Peter og Andreas havde allerede været disciple af Jesus i omkring et halvt til et helt år. (Joh 1:35-42) Nu indbyder Jesus dem til at forlade deres fiskerivirksomhed for at følge ham på fuld tid. – Lu 5:1-11; se studienote til Mt 4:22.
Jakob og hans bror Johannes: Jakob bliver altid nævnt sammen med sin bror Johannes, og i de fleste tilfælde nævnes han først. Det kan indikere at han var den ældste af de to. – Mt 4:21; 10:2; 17:1; Mr 1:29; 3:17; 5:37; 9:2; 10:35, 41; 13:3; 14:33; Lu 5:10; 6:14; 8:51; 9:28, 54; ApG 1:13.
Zebedæus: Muligvis Jesus’ onkel fordi han var gift med Salome, der øjensynligt var søster til Jesus’ mor, Maria. Hvis det er tilfældet, var Jakob og Johannes fætre til Jesus. – Mt 27:55, 56; Mr 15:40, 41; Joh 19:25; se studienote til Mr 15:40.
Straks forlod de: Det græske ord eutheos, her gengivet med “straks”, forekommer både her og i vers 20. Ligesom Peter og Andreas reagerede Jakob og Johannes med det samme da Jesus indbød dem til at følge ham på fuld tid.
gik han omkring i hele Galilæa: Dette markerer begyndelsen på Jesus’ første forkyndertur gennem Galilæa sammen med hans fire nyligt udvalgte disciple: Peter, Andreas, Jakob og Johannes. – Mt 4:18-22; se Tillæg A7.
underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.
synagogerne: Se Ordforklaring: “Synagoge”.
den gode nyhed: Den første forekomst af det græske ord euaggelion, som gengives med “evangeliet” i nogle danske bibler. Et beslægtet græsk udtryk, euaggelistes, der gengives med ‘evangelieforkynder’, betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.
Syrien: Dvs. den romerske provins Syrien, et ikkejødisk område N for Galilæa mellem Damaskus og Middelhavet.
epileptikere: Det græske udtryk betyder bogstaveligt “at være behersket af månen”. (Nogle danske oversættelser bruger ordet “månesyg”). Men Matthæus brugte udtrykket i medicinsk forstand, ikke fordi han overtroisk forbandt sygdommen med månens faser. De symptomer Matthæus, Markus og Lukas beskriver, er netop dem der kendetegner epilepsi.
Dekapolis: Se Ordforklaring og Tillæg B10.
den anden side af Jordanfloden: I denne sammenhæng henviser det åbenbart til området Ø for Jordanfloden, også kendt som Peræa (fra det græske ord peran, der betyder “den anden side”).