HEBRÆERNE
Studienoter – Kapitel 7
Melkisedek: I De Hebraiske Skrifter bliver Melkisedek første gang nævnt i 1Mo 14:17, 18, der beskriver hans møde med Abraham (Abram). Cirka 900 år senere forudsagde David at Messias skulle være “præst for evigt på samme måde som Melkisedek”. (Sl 110:1-4) Jesus citerede fra den salme den 11. nisan år 33. (Mt 22:42-45; Mr 12:35-37; Lu 20:41-44) Nogle få uger senere, på pinsedagen, bekræftede Peter at Davids profeti var gået i opfyldelse. (ApG 2:33-36) I De Kristne Græske Skrifter er det kun i Hebræerne at Melkisedek bliver nævnt ved navn. (He 5:6 og studienote) På hebraisk betyder navnet Melkisedek “retfærdighedens konge”. – He 7:2.
konge i Salem: Ifølge 1Mo 14:18 er “Salem” den by hvor Melkisedek tjente som konge og præst. Den jødiske overlevering identificerer Salem som Jerusalem, og den hebraiske stavemåde af “Salem” er en del af navnet Jerusalem. De Hebraiske Skrifter indikerer også at Salem henviser til Jerusalem. For eksempel mødte Abraham Melkisedek i “Kongedalen”, der åbenbart lå i nærheden af Jerusalem. (1Mo 14:16, 17; 2Sa 18:18) I Sl 76:2 bruger salmisten “Salem” og “Zion” synonymt. Så det ser ud til at Melkisedek tjente som konge og præst præcis samme sted som kongerne i Davids slægt og de levitiske præster tjente meget senere. Det er også der Jesus Kristus, den der er udvalgt til at være konge og præst “på samme måde som Melkisedek”, ofrede sit liv. – He 3:1; 7:1-3, 15-17; 10:12.
præst for Den Højeste Gud: Melkisedek er den første person i Bibelen der bliver omtalt som “præst”. (1Mo 14:18) Han tilbad ikke en hedensk gud, men den samme Gud som Abraham. Begge mænd omtalte Jehova som “Den Højeste Gud” og “himlens og jordens Skaber”. (1Mo 14:18-20, 22) Det var Jehova selv der udnævnte Melkisedek som præst. – Sl 110:4; He 7:17.
Salems konge, det vil sige “fredens konge”: De Hebraiske Skrifter fortæller ikke betydningen af navnet Salem (1Mo 14:18), men Paulus forklarer under inspiration at det betyder “fred”, og kobler det åbenbart sammen med det hebraiske ord for “fred” (shalohm). “Fredens konge” er en passende titel for Melkisedek, som Paulus forbinder med Jesus. (He 6:20; 7:3) Og i Bibelen bliver fred ofte forbundet med Jesus’ styre som den lovede Messias. I Esa 9:6, 7 bliver han for eksempel kaldt “Fredsfyrste”, dvs. en fyrste der fremmer fred. – Se også Sl 72:1, 3, 7; Zak 9:9, 10; se studienote til Mr 5:34 for en gennemgang af det oprindelige ord for “fred”.
uden slægtsregister: Ligesom alle andre mennesker må Melkisedek have haft forældre, og han har måske også haft efterkommere. Derfor havde han en slægtslinje. Men fordi Bibelen ikke indeholder nogen detaljer om Melkisedeks forfædre eller efterkommere, kunne Paulus sige at Melkisedek var “uden slægtsregister”. Den syriske Peshitta (en oversættelse der blev brugt fra det femte århundrede e.v.t. og frem) gengiver He 7:3 sådan her: “Der står ikke skrevet i slægtsregistrene hvem hans far og mor var, hvornår han blev født, eller hvornår han døde. I stedet er han præst for evigt på samme måde som Guds Søn.” Det er ikke på grund af Jesus’ afstamning at han er præst. Han var ikke efterkommer af Levi, den stamme præsterne kom fra. Men ligesom med Melkisedek var det Gud selv der udnævnte ham til at være ypperstepræst. (He 5:10; 7:15, 16) Som modsætning til det krævede Loven at de levitiske præster havde “en bestemt afstamning”, så det var helt afgørende at præsterne førte nøjagtige slægtsregistre. – He 7:16; 4Mo 3:10, 15, 16; Ne 7:63, 64.
hverken har begyndelse eller slutning på sit liv: Paulus mener ikke at Melkisedek og Jesus ikke havde nogen bogstavelig begyndelse. Melkisedek blev født naturligt. Jesus blev skabt som en åndeskabning, “den førstefødte af alle skabninger” og “den første som Gud skabte”. (Kol 1:15 og studienote; Åb 3:14) Pointen er bare at Melkisedek – ligesom Jesus – ikke arvede sit embede som præst. Og fordi der ikke står noget om slutningen på Melkisedeks liv, kunne Paulus bruge det til at illustrere at Jesus’ tjeneste som præst vil vare evigt.
er kommet til at ligne Guds Søn: Paulus siger ikke at Gud skabte sin Søn så han lignede Melkisedek, men at han på en måde fik Melkisedek til at ligne hans Søn. Det gjorde han ved at sørge for at beretningen i 1Mo om kongepræsten Melkisedek ikke indeholder nogen oplysninger om hans baggrund, fødsel, familie eller død. (1Mo 14:18-20) Af den grund kunne Melkisedek tjene som et profetisk billede – en præst der var udnævnt direkte af Gud.
er han præst for altid: Bibelen indeholder ikke nogen oplysninger om at Melkisedek havde en forgænger eller efterfølger som præst. Derfor kan han kaldes “præst for altid”. “På samme måde som Melkisedek” havde Jesus ikke nogen forgænger. (He 5:5, 6, 10; 6:20; 7:15-17) Bibelen viser også at Jesus “ikke [har] nogen efterfølgere som præst”. – He 7:24 og studienote.
Abraham gav ham en tiendedel af det bedste bytte: Moseloven krævede at israelitterne betalte en tiendedel af deres afgrøder for at støtte Levis stamme, men Loven trådte først i kraft omkring fem århundreder efter Abrahams tid. (4Mo 18:21, 24) Da Abraham gav Melkisedek en tiendedel af byttet, var det ikke fordi en lov krævede det, men fordi han anerkendte at Jehova havde givet Melkisedek myndighed til at tjene som “præst for Den Højeste Gud”. (He 7:1) Beretningen i 1Mo siger at Abraham gav Melkisedek “en tiendedel af alt”, dvs. af det bytte Abraham havde fra sejren over en koalition af fire konger. (1Mo 14:9, 18-20) Paulus tilføjer her detaljen “en tiendedel af det bedste bytte”. Det er tydeligt at Abraham betragtede Melkisedek som en der var værdig til meget stor ære.
patriarken Abraham: Det græske ord patriarches, der her er oversat med “patriarken”, indeholder betydningen “far til en stamme eller nation”. (Se studienote til ApG 7:8). Abraham var både overhoved og religiøs leder for sin store husstand. Hele nationen Israel, deriblandt både præsteslægten og kongeslægten, stammede fra ham. Abraham var altså større end de levitiske præster der nedstammede fra ham. Men som Paulus viser her, ærede Abraham ydmygt kongepræsten Melkisedek ved at anerkende ham som større. (He 7:1, 2) Paulus argumenterer at den konge og ypperstepræst som Melkisedek er et forbillede på, nemlig Jesus Kristus, må være endnu større. – Se studienote til He 4:14.
Levis sønner: De medlemmer af Levis stamme der ikke var præster, arvede ikke noget land, så de fik tiende fra resten af nationen. (4Mo 18:21) De gav så en tiendedel af det de havde fået – “det bedste” af det – til dem i stammen der havde den ære at tjene som præster. (4Mo 18:25-29) De levitter der ikke var præster, støttede også præsterne i deres tjeneste. – Se Ordforklaring: “Levi; levit”.
skal have tiende: Se Ordforklaring: “Tiendedel (tiende)”.
er efterkommere af Abraham: Bogst.: “er udgået af Abrahams lænd”. Et lignende udtryk “en frugt af hans lænd” bliver også gengivet med “efterkommere” i ApG 2:30. – Se studienote.
den der giver en velsignelse, er større end den der får den: Paulus bruger det her princip i sin argumentation for at Melkisedeks embede som præst overgår levitternes. Fordi Melkisedek velsignede Abraham, må den kongepræst have været større end Abraham og alle hans efterkommere, deriblandt Levi og de levitiske præster. – He 7:1, 6.
giver en velsignelse: I Bibelen er der eksempler på at mennesker velsigner andre ved at anerkende deres gode egenskaber eller gode arbejde. (2Mo 39:43) Der er også eksempler på nogle der ønsker at Gud skal velsigne en anden person; de beder i virkeligheden Gud om at velsigne ham eller hende. (Ru 3:10) Men da Melkisedek velsignede Abraham, havde det en større betydning. Han var præst og kunne tale på vegne af Gud, så hans ord var en profeti. Han bekræftede at Jehova ville velsigne Abraham og hans ufødte afkom. – 1Mo 14:18-20.
bliver ved med at leve, hvad der også er vidnesbyrd om: Melkisedek var ufuldkommen, så på et tidspunkt døde han. (Ro 5:12) Men Paulus fremhæver at Bibelen ikke siger noget om hans død. På en måde giver Bibelen altså vidnesbyrd om at han “bliver ved med at leve”. – He 7:3 og studienote.
Levi … har givet tiende gennem sin forfar Abraham: Paulus siger her at da Abraham anerkendte Melkisedek som præst for Jehova og ærede ham ved at give ham tiende, var det som om alle Abrahams ufødte efterkommere ærede Melkisedek. Abraham repræsenterede i virkeligheden alle sine efterkommere. Det indbefattede Abrahams oldebarn Levi og også Aron, der var en efterkommer af Levi. Her udbygger Paulus altså sit argument for at Melkisedek var større end Abraham. Med undtagelse af Jesus må kongepræsten Melkisedek også have været større end enhver af Abrahams efterkommere, deriblandt alle de præster der tjente ved templet i Jerusalem på Paulus’ tid. Derfor ville de præster aldrig kunne være ligemænd med den forudsagte “ypperstepræst på samme måde som Melkisedek”. – He 5:10; Sl 110:4.
en fremtidig efterkommer af Abraham: Bogst.: “i sin forfars lænd”. – Se studienote til He 7:5.
Hvis det havde været muligt at opnå fuldkommenhed: En der er fuldkommen, har en helt ren samvittighed; han ved at han er syndfri i Jehovas øjne. (Se også He 10:1, 2). Men intet ufuldkomment menneske kunne opnå fuldkommenhed ved hjælp af Moseloven og det levitiske præsteskab. (He 7:19) Præsterne bragte ofre for at minde Guds folk om at de var syndere, og hvor alvorlig deres tilstand var. (He 10:3) Ofrene var også et billede på det meget større offer Jesus Kristus ville bringe “én gang for alle”. (He 9:12; 10:10) Det var kun det fuldkomne offer, som svarede helt til det liv Adam mistede, der kunne føre til at mennesker kunne få tilgivet deres synder fuldstændigt. (1Ti 2:6 og studienote; He 10:4) På grund af løsesummen blev Kristus “enden på Loven”, og som ypperstepræst gav han mennesker mulighed for til sidst at opnå fuldkommenhed. – Ro 10:4; He 10:14 og studienote.
der jo hørte med til det som var beskrevet i den Lov: Det her udtryk kunne også gengives “der jo var grundlaget for det som var beskrevet i den Lov”. Ordningen med præsterne i Israel var en vigtig del af den Lov Jehova gav folket. Ved at bringe ofre var præsterne med til at opfylde en grundlæggende hensigt med Loven, nemlig at minde Guds folk om at de var syndere og havde brug for soning. (Se studienote til He 5:1). Faktisk handler en hel bog i Pentateuken – 3Mo – om præsterne, telthelligdommen og ofrene.
præstedømmet ændres: Jehova havde aflagt en ed om at han ville udnævne Messias til kongepræst på samme måde som Melkisedek. (Sl 110:2, 4; He 7:11) Den ed indikerede at ordningen med de levitiske præster ville blive ændret; faktisk ville den blive erstattet. Jesus, der var efterkommer af Juda, kunne ikke blive ypperstepræst under Moseloven, for den sagde at præsterne skulle komme fra Levis stamme. (Mt 2:6; Åb 5:5; se studienote til He 7:14). Men fordi Jesus, ligesom Melkisedek, blev udnævnt direkte af Gud, kunne han tjene som både konge og præst. – He 7:15, 21 og studienote.
vores Herre nedstammer fra Juda: For at have den juridiske ret til at herske som den forudsagte messianske konge måtte Jesus komme fra Judas stamme. (1Mo 49:10) I det første århundrede e.v.t. var nøjagtige slægtsregistre sikkert offentligt tilgængelige. De registre beviste at Jesus var efterkommer af Juda gennem Davids kongeslægt. Registrene blev åbenbart ødelagt under jødernes oprør mod Rom i år 66-70. Men Jesus’ slægtslinje er blevet bevaret i Matthæus’ og Lukas’ evangelier. (Mt 1:1, 3, 16; Lu 3:23, 33) Der var derimod ikke behov for nogen slægtsregistre for at slå fast at Jesus var kvalificeret til at være ypperstepræst. Han behøvede ikke at være en efterkommer af Levi. Han ville derimod være konge og præst på samme måde som Melkisedek, nemlig fordi Gud udnævnte ham. – Sl 110:1-4; Mr 12:35, 36; He 7:15-17; se studienote til He 7:12.
en lov der kræver en bestemt afstamning: Bogst.: “en kødelig lov”. Paulus henviser her til de bestemmelser der var i Moseloven angående præsterne – for eksempel den der krævede at alle præster skulle være fra Levis stamme.
den kraft der giver ham et uforgængeligt liv: Jesus kunne blive “præst for evigt på samme måde som Melkisedek” fordi Jehova gav ham “den kraft der giver … et uforgængeligt liv”. (He 7:3, 17) Jesus fik den ærefulde belønning da hans Far oprejste ham fra de døde. (ApG 13:33-37; 1Ti 6:16 og studienote) På den måde gjorde Jehova det han havde sværget at han ville, og sørgede for at hans Søn kunne tjene som “præst for evigt”. (Sl 110:4) Jesus er nu udødelig, dvs. at hans liv ikke kan nedbrydes eller ødelægges. Derfor kan han være en livgivende ypperstepræst der ikke behøver nogen efterfølgere; “han er altid i live så han kan gå i forbøn for” Guds trofaste tjenere. – He 7:24, 25.
“Du er præst for evigt på samme måde som Melkisedek”: Se studienoter til He 5:6; 7:1.
Den tidligere lov bliver altså ophævet: Sammenhængen antyder at “den tidligere lov” specifikt henviser til de bestemmelser der var for de levitiske præster. (He 7:15, 16) Det græske ord der er oversat med “ophævet”, blev nogle gange brugt som et juridisk udtryk og kan også betyde “annullere”. Så Paulus viser at den her del af Loven var blevet annulleret. (He 7:11 og studienote, 12) Det viste sig i sidste ende at ordningen med de levitiske præster er utilstrækkelig og ikke kan hjælpe nogen. Ingen ufuldkommen præst der bragte dyreofre, kunne nemlig føre mennesker frem til fuldkommenhed. (Se studienoter til Ro 8:3; He 5:2). Men nu havde Gud udnævnt sin Søn til at tjene som præst på samme måde som Melkisedek. Så “den tidligere lov” blev erstattet med “det bedre håb”, der er baseret på Jesus Kristus’ offer. – He 7:19 og studienote, 22-27.
Loven gjorde ingenting fuldkomment: Under Moseloven gav de dyreofre præsterne bragte, ufuldkomne mennesker mulighed for at nærme sig Gud i håb om at få tilgivelse for deres synder. (3Mo 1:3, 4; Sl 65:2-4) Men præsterne og de dyreofre Loven foreskrev, kunne aldrig helt fjerne synd. (Ro 8:3 og studienote; He 10:4) Loven var altså ikke i stand til fuldstændigt at genoprette et ufuldkomment menneskes forhold til Jehova.
men dét gjorde det bedre håb der er blevet indført: Jehova indførte et “bedre håb” da han sendte Jesus Kristus til jorden for at bringe et bedre offer og oprette en præsteordning der var bedre end den Moseloven foreskrev. Det håb indbefatter udsigten til at blive frelst gennem Kristus’ offer, som giver ufuldkomne mennesker mulighed for at nærme sig Gud og få genoprettet et fuldkomment forhold til ham. – He 6:18, 19; 7:25.
dette skete ved at der blev aflagt en ed: Gud udnævnte ikke bare Jesus som ypperstepræst; han gjorde det med en højtidelig ed. (Sl 110:1, 4; He 7:21 og studienote) På grundlag af den ed indgik Jehova “en bedre pagt” – en der endda overgik Lovpagten. – He 7:22.
præster uden at der er blevet aflagt en ed: Jehova sagde til Moses at han skulle indsætte Aron som den første ypperstepræst i Israel, og Jehova udpegede Arons sønner til at være præster. (2Mo 28:1; 29:35) Efterfølgende tjente Arons efterkommere som præster i Israel, og resten af mændene i Levis stamme assisterede dem. (2Mo 29:9; 4Mo 3:6-10) Præsterne i Israel fik altså ikke deres ærefulde stilling fordi der var “blevet aflagt en ed”, men fordi de var af “en bestemt afstamning”. (He 7:16) Paulus kommer her med et stærkt argument for at en præsteordning der er baseret på Guds egen ed, langt overgår en der er baseret på afstamning.
Jehova: Citatet her er fra Sl 110:4, der i den oprindelige hebraiske tekst indeholder Guds navn, gengivet med fire konsonanter (translittereret JHWH). Derfor bruges Guds navn her i hovedteksten. – Se Tillæg C1 og C2.
Jehova har sværget: Paulus citerer igen fra Sl 110:4, men den her gang medtager han en del som han ikke har citeret tidligere: “Jehova har sværget, og han ændrer ikke mening.” (Se studienoter til He 5:6). Paulus har allerede fastslået at den ed Jehova har aflagt, ikke kan ændres; det er den mest troværdige garanti der findes. (Se studienoter til He 6:17, 18). Så Jehovas ed angående Jesus, “du er præst for evigt” på samme måde som kongepræsten Melkisedek, udgør altså en pagt mellem Jehova og hans Søn. (He 7:17) Jesus henviste åbenbart til den pagt da han selv indgik pagten “om et rige” med sine salvede disciple. – Lu 22:29 og studienote.
garantien for en bedre pagt: Jesus er ikke kun “mellemmand” for den nye og bedre pagt (He 8:6 og studienote), men han er også “garantien for” (eller “blevet givet som pant på”) den pagt. Det græske ord for “garanti” var et juridisk udtryk der henviste til en der stillede sikkerhed for “at en juridisk forpligtelse blev overholdt”. Jesus blev en juridisk garanti for at “det bedre håb” ville gå i opfyldelse. – He 7:19 og studienote, 20 og studienote; se også Ro 8:32.
pagt: Se Ordforklaring.
var det nødvendigt at mange præster fulgte efter hinanden: Paulus henviser til rækken af ypperstepræster. I 1512 f.v.t. udnævnte Jehova Aron til at tjene som den første ypperstepræst. Da Aron døde som 123-årig, fulgte hans søn Eleazar ham som ypperstepræst. (4Mo 20:25-28; 33:39) Og da Eleazar døde, blev han efterfulgt af sin søn Pinehas. (Jos 24:33; Dom 20:27, 28) Omkring 15 århundreder senere, på Paulus’ tid, var der mange præster der havde fulgt efter hinanden. Der var tilsyneladende over 80 mænd der havde tjent som ypperstepræster da templet i Jerusalem blev ødelagt i år 70.
har han ikke nogen efterfølgere som præst: Eller “er hans præstedømme permanent”, dvs. at det ikke bliver overdraget til andre. De aronitiske ypperstepræster døde alle sammen, så de havde brug for efterfølgere. (He 7:23) Men Jesus Kristus “lever for evigt”, så han har ikke brug for nogen efterfølgere som præst. – Se studienote til He 7:25.
kan han også helt og fuldt frelse: Til forskel fra de ufuldkomne ypperstepræster der bragte dyreofre år efter år, bragte Jesus et fuldkomment offer “én gang for alle”. (He 7:27) Desuden er Jesus udødelig, så han er i stand til helt at fuldføre arbejdet med at frelse syndige mennesker. (Ro 6:9; He 7:23, 24) Han frelser “helt og fuldt” ved at hjælpe hver eneste trofast tjener for Jehova med at få enten udødeligt liv i himlen eller evigt liv på jorden. – 1Kt 15:54, 55; Åb 21:3, 4.
gå i forbøn: Det her udtryk betyder at appellere på vegne af en anden. Fordi ufuldkomne mennesker ikke direkte kan nærme sig Gud, går Jesus kærligt i forbøn for sine disciple og bliver på den måde deres talsmand. (He 2:18 og studienote) Kristne kan altid henvende sig til Gud i Jesus’ navn fordi de ved at Kristus er klar til at hjælpe dem. (Joh 16:23; He 4:15, 16 og studienote) Paulus mener selvfølgelig ikke at Gud er tilbageholdende med at tilgive og kræver at Jesus bønfalder ham om at vise barmhjertighed. Jehova er medfølende og villig til at tilgive. (2Mo 34:6, 7; Sl 86:5) Faktisk var det Jehova der sørgede for at hans sande tilbedere kan nærme sig ham og blive vist barmhjertighed og få hjælp, ved at gøre Jesus til mellemmand. – Ro 3:24, 25; 2Kt 5:18, 19; 1Jo 2:1, fdn.; 4:10.
en ypperstepræst … der er loyal: Paulus nævner den her egenskab som en helt særlig grund til at Jesus overgår alle de israelitiske ypperstepræster; ingen af dem havde været loyale mod Gud i samme grad som Jesus. Det græske ord der er gengivet “loyal”, kan indeholde tanken om at være “hellig” eller “gudfrygtig” (som der står i nogle oversættelser), men der er godt belæg for gengivelsen “loyal”. For eksempel forekommer det græske ord ofte i Septuaginta som en oversættelse af et hebraisk ord der betyder “loyal”. I Sl 16:10 skrev David: “Du vil ikke tillade at din loyale ser dybet.” Både Peter og Paulus citerede den salme og anvendte den om Jesus. Beretningerne i ApG 2:27 og 13:35 bruger samme græske ord som Paulus bruger her. (Se også studienote til Tit 1:8). Jesus er den mest loyale af alle Guds skabninger, og han kan med rette kaldes “[Guds] loyale”.
skilt ud fra syndere: Jesus var “skilt ud fra”, eller anderledes end, alle andre mennesker – deriblandt alle andre ypperstepræster – fordi han aldrig syndede. (1Pe 2:22) Han havde ingen syndige tendenser. Ved hjælp af den hellige ånd beskyttede Jehova ham mod at arve synden fra sin ufuldkomne mor, Maria. (Lu 1:35) Men udtrykket betyder ikke at Jesus undgik syndige, ufuldkomne mennesker. Som en medfølende ypperstepræst brugte han tid sammen med dem for at hjælpe dem til at komme nær til Jehova og leve op til hans høje normer. (Mt 9:11, 12) Derfor betragter Paulus det som “rigtigt”, eller passende, at mennesker har sådan en ypperstepræst. (Se også He 2:10 og studienote). Da Paulus skrev til hebræerne, var Jesus desuden for længe siden blevet “skilt ud fra syndere” i en anden betydning – han var steget op til himlen.
ophøjet over himlene: Jehova ophøjede sin Søn ved at oprejse ham til at sidde ved hans højre hånd. Den stilling er langt ophøjet over de fysiske himle og over ufuldkomne mennesker. (1Kg 8:27; He 1:3 og studienote; 4:14 og studienote) Jesus’ tjeneste som præst var derfor ophøjet over levitternes, for de tjente i et tempel der snart ville blive ødelagt. Desuden bruger Bibelen ofte ordene “himle”, “himlen” og “himmel” i overført betydning for at beskrive herredømme og regeringer. (Esa 65:17; Da 4:26; 2Pe 3:13; Åb 21:1) Som kongepræst på samme måde som Melkisedek sidder Jesus på sin trone ved Guds højre hånd og er ophøjet over enhver regering og myndighed i himlen og på jorden. – Mt 28:18; 1Kt 15:27; Ef 1:20, 21; Flp 2:9; 1Ti 6:14-16; He 1:4 og studienote; se også Kol 1:16 og studienote.
én gang for alle: Det her udtryk fremhæver en stor kontrast mellem det offer Jesus Kristus bragte som ypperstepræst, og de ofre som alle de aronitiske ypperstepræster bragte. Disse ufuldkomne mænd måtte både bringe ofre for deres egne og for folkets synder. (3Mo 4:3, 13-16) År efter år bragte de ofre på forsoningsdagen. (He 10:1) De kunne også vælge at frembære de ofre der blev bragt hver dag. Men Jesus bragte kun ét offer. Det var et fuldkomment og endegyldigt offer der gjaldt for alle trofaste mennesker til alle tider. Det vil sikre at synd bliver fjernet for evigt. Det er ikke nødvendigt at bringe det offer igen. – He 9:12 og studienote, 26, 28; 10:1, 2, 10; 1Pe 3:18.
være fuldkommen: Se studienoter til He 2:10; 5:9.