Man kan klare sig med mindre

„HVORDAN skal vi få det til at løbe rundt?“ Det er et spørgsmål som flere og flere stiller efterhånden som de ser pengenes købekraft svinde ind. Og det gælder både kronen, dollaren, francen og marken. Det er også et spørgsmål som stilles af de mange der trues af arbejdsløshed på grund af den økonomiske tilbagegang som finder sted i forskellige dele af verden. Nogle har ladet sig nøje med et dårligere betalt arbejde. Andre er arbejdsløse i perioder. En del har fået deres arbejdsuge nedskåret. Og mange er helt uden beskæftigelse.

Som et resultat heraf har temmelig mange måttet klare sig med mindre. Det bedste man kan gøre i en sådan situation er at indstille sig på de ændrede forhold. Bibelen giver følgende betimelige råd: „Gudsfrygt er virkelig en stor vinding — sammen med nøjsomhed. Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ — 1 Tim. 6:6-8.

Når man skal til at klare sig med mindre, er det godt ikke at bekymre sig unødigt over hvad naboerne vil tænke. Det kan selvfølgelig godt være at naboerne vil lægge mærke til at man er blevet lidt mere beskeden i sine vaner, men jo hurtigere man frigør sig for den slags tanker (hvad naboerne mener), jo lettere vil det gå. Naboerne vil tænke deres, men de vil ikke tilbyde at betale ens regninger. Jo hurtigere man frigør sig for en sådan frygt, jo lettere vil man kunne indstille sig på at klare sig med mindre. Ja, som Bibelen advarer kan frygten for hvad mennesker mener, blive en snare for en. — Ordsp. 29:25.

Det er også godt at bestræbe sig for at blive noget mere praktisk. Forfængelighed og sentimentalitet hindrer ofte folk i at udvise sund dømmekraft. Men når man skal klare sig for en lavere løn, har man ikke råd til den luksus at lade sentimentalitet eller forfængelighed gøre én letsindig. Et indkøb bør ikke dikteres af et tilfældigt lune eller en pludselig indskydelse. Man bør være nøgtern og forretningsmæssig når man giver sine penge ud.

Når det drejer sig om maden

Da maden for de flestes vedkommende udgør den største post på budgettet, vil det være fornuftigt at lære at nøjes med mindre på dette område. Husk at vi spiser for at leve — og ikke omvendt.

Ernæringseksperter er stort set enige om at folk i den vestlige verden spiser for meget. Mådehold når det gælder spisevaner vil i høj grad kunne mærkes på familiebudgettet. Det er også god økonomi at anvende alle madrester i stedet for blot at smide dem ud. Desuden kan man spare ved at spise jævn mad, enkle og ukomplicerede retter; det vil også hjælpe en til ikke at spise for meget, og det er både billigere og sundere. Som eksempel herpå kunne man nævne ovnbagte kartofler i modsætning til friturestegte kartofler, de såkaldte pommes frites. De førstnævnte er at foretrække af flere grunde — man fristes ikke til at spise for mange af dem, de er betydeligt sundere, de feder ikke så meget, og de er billigere.

Det er også klogt at anvende visse fødemidler mens der netop er sæson for dem og at være vågen for særlige tilbud; dette gælder især forskellige frugter og grøntsager. Men også slagtervarer er der „,sæson“ for, og her bør husmoderen være vågen og prisbevidst, fordi priserne stiger med efterspørgselen. Køb derfor aldrig „sæsonbetonede“ slagtervarer hvis Deres penge er små.

Kød og smør er meget dyrt. Ifølge nogle autoriteter på dette område er plantemargarine — der udelukkende er fremstillet af umættede fedtsyrer som for eksempel majsolie — langt sundere end smør, og betydeligt billigere. Og kød kan tildels erstattes af mælkeprodukter, æg, bælgfrugter og fisk. Det vil gavne både pengepungen og helbredet. Mælk er desværre blevet ret dyrt de fleste steder; men man kan med fordel anvende fedtstoffattige mælkeprodukter, for eksempel tørmælk og skummetmælk, uden at det går ud over næringsværdien.

Prøv også at nedskære forbruget af forædlede mel- og sukkerprodukter, kager, franskbrød og lignende. Mange har vænnet sig til at middagen skal afsluttes med en dessert; men det vil ikke alene gavne pengepungen men også figuren og helbredet at nøjes med én ret mad til daglig.

Nedskæring af beklædningsudgifterne

Man kan også spare penge til tøj. Man er ikke økonomisk hvis man hele tiden vil holde trit med moden. Det modeskaberne ønsker er netop at få folk til at købe tøj hele tiden. En god regel: Vær ikke den første til at antage en ny mode, og heller ikke den sidste til at forlade den gamle.

Også på dette område har ens indstilling stor indflydelse på hvor godt det lykkes en at klare sig med mindre. Her er Jesu ord om ikke at bekymre sig unødigt om sin klædedragt, på deres plads. — Matt. 6:28-30.

Udgifterne til tøj kan skæres ned hvis husmoderen lærer hvordan hun kan sy såvel sit eget som børnenes tøj, og hvis hun samtidig underviser sine døtre i syningens kunst.

Set fra et økonomisk synspunkt er det råd som apostelen Paulus giver angående klædedragten meget praktisk. Han siger at kvinder bør klæde sig med beskedenhed og „efter et sundt sind“. Og apostelen Peter er inde på noget af det samme dér hvor han siger at kvinder bør være mere optaget af „den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er“, end af moderne tøj, prangende smykker, nye frisurer og kunstfærdige parykker. Sagt med andre ord, jo mere optaget man er af at smykke sit indre, jo mindre betydningsfuldt vil det ydre forekomme en. — 1 Tim. 2:9, 10, New World Translation; 1 Pet. 3:1-6.

Andre sparemetoder

Når man ønsker at skære sine udgifter ned, er det godt at notere op hvad man bruger sine penge til. Ofte er det den tankeløse strøen om sig med penge til småting, der ødelægger ens bestræbelser for at få det til at løbe rundt. Dette kan vise sig at være en virkelig udfordring, men hvis De selv og Deres familie prøver at skrive alle udgiftsposter ned i en hel måned, vil det ikke alene være afslørende men også meget nyttigt når De vil undgå unødvendige udgifter.

Hvordan det? Jo, det vil give Dem en idé om hvad pengene bliver brugt til og på hvilke områder De bedst kan spare. For at give Dem et sammenligningsgrundlag har vi forhørt os hos nogle danske middelklassefamilier, og det ser ud til at udgifterne procentvis fordeler sig nogenlunde således: til skat 30-35 procent, til mad 15-20 procent, til bolig 10-20 procent, til tøj 5-10 procent, og diverse (herunder måske bil og ferie) 25-30 procent. De kan også snakke budget med nogle af Deres bekendte som måske klarer sig med en lille indtægt.

Også når det gælder møbler kan man klare sig med mindre. Man kan for eksempel sørge for at holde de møbler man allerede har, i orden. Man kan dække over ridser eller skrammer i møblerne på forskellig måde. Og når man står for at skulle have møbler kan man måske klare sig med brugte, der er lige så hensigtsmæssige og i visse tilfælde endda bedre end nye. Man kan af og til finde nogle gode tilbud i de særlige spalter med køb og salg i aviserne. I de fleste byer er der særlige firmaer som køber og sælger alt muligt, måske især tøj og møbler, til meget små priser. Adressen på sådanne firmaer kan man finde i en telefonbog.

Der er endnu en måde at spare på, nemlig ved at holde et vågent øje med telefonregningen. Det er især teenagere der elsker at hyggesnakke i telefonen. Og det løber hurtigt op. Hvis man vil spare kan man ikke tillade sig alt for ofte at ringe op til nogen som bor langt væk. Det er meningsløst at en familie med en gennemsnitsindkomst hvert kvartal bliver præsenteret for en telefonregning på 350 kroner; og det er der nogle der gør.

At klare sig med det man har indtil man har sparet penge sammen til kontant betaling for et eller andet, er en anden måde at spare på. Man kan undertiden ikke alene spare renterne på eventuelle afdrag, men også få en reduktion i prisen for kontant betaling i stedet for at skulle bede om kredit.

Kontokort og afbetaling kan være en virkelig trussel mod økonomien. Det er velkendt at folk bruger flere penge når de betaler på den måde end når de køber kontant. Hvor enten manden eller hustruen er tilbøjelig til at foretage indkøb af sentimentale grunde og ganske spontant, er det klogt at udarbejde en omhyggeligt gennemtænkt liste inden man går på indkøb — og lade være at tage flere penge med end man lige har brug for. I nogle hjem har manden og hustruen fundet det praktisk at gå på indkøb sammen, fordi de erkender at „to er bedre faren end én“ — og det gælder også når man skal handle. — Præd. 4:9.

Det er desuden klogt at bruge sund fornuft når man begynder at føle sig syg. Noget mere hvile og lidt mindre mad kan ofte hjælpe en til at klare skærene. Men den der løber til lægen ved det første lille tegn på sygdom, vil hverken have det godt med sig selv eller sin tegnebog. Selv om lægebesøg for de flestes vedkommende er gratis her i landet, kan man spilde kostbar tid i lægens venteværelse og bruge en masse penge til medicin.

Men er der flere områder endnu hvor man vil kunne klare sig med mindre? Ja, når det drejer sig om underholdning og ferie. Der er mange former for underholdning, afslapning og ferie som koster forholdsvis lidt, om overhovedet noget. En tur i en park, for eksempel, et besøg på et museum eller en rundvisning på en stor virksomhed. I gamle dage tilbragte familien ofte deres aftener sammen, de underholdt sig med afslappende spil, legede forskellige lege, spillede på musikinstrumenter og nød at synge sammen. Og det er meget bedre at være deltager i en sund form for afslapning end blot at være tilskuer!

Man behøver ikke at se på sine økonomiske problemer med sorg og græmmelse. Tag det med godt humør. Betragt det som en leg, en udfordring som giver bonus på mere end én måde. Når man undgår at bruge penge på ligegyldige og unyttige ting, vil man have flere til overs til det væsentlige, det som virkelig vil gavne familien.