Hvad kan man gøre?
PERSONLIGT kan den enkelte næppe gøre noget for at standse den verdensomspændende inflation. Vi kan ikke øve kontrol med statsbudgetter, andres voksende gæld eller landenes økonomiske politik. Men vi kan gøre noget for selv at klare det økonomiske pres.
Det kan godt være at vi må sætte vores levefod ned, at visse goder må undværes, goder som vi måske tager for givet, men som de fleste mennesker i mindre velstående lande aldrig har ejet. Udsigten til dette kan måske forekomme meget kedelig, men den må nok ses i øjnene hvis man vil undgå en masse skuffelser. Mange her i landet har da også erkendt dette. Gallup Instituttets nyeste undersøgelser viser at „hver tredje dansker regner med fald i levestandarden“ i 1980. — Berlingske Tidende, 30. december 1979.
Efterhånden som pengenes værdi svinder ind, bør ægtefæller desuden åbent og roligt drøfte hvordan deres indtægter skal bruges. I hjem hvor hustruen også har indkomst ved udearbejde er det særlig nødvendigt at man taler sammen om anvendelsen af familiens indtægt. Problemer kan tårne sig op hvis manden, eller hustruen, bruger penge uden ægtefællens viden.
Familiens udgifter til mad kan skæres ned med 20 procent hvis børnene ikke får lov at komme med til købmanden
Hvad kan man gøre for at spare penge trods de stadig stigende fødevarepriser? Det er naturligvis oplagt at skære ned på de ekstra dyre fødevarer, men hvad har nogle familier gjort ud over det? En Vågn op!-korrespondent i Japan skriver:
„Maden er den største enkeltpost på japanske familiers budget. Derfor gennemgås avisernes annoncesider omhyggeligt, så man kan udnytte alle gode tilbud.
Mange supermarkeder nedsætter også prisen på visse varer lige før lukketid, for ikke at stå med dem til næste dag. Eller de vælger at sætte sådanne varer ud til nedsat pris straks om morgenen for at få dem solgt før de bliver dårlige. En hel del husmødre satser på at handle på disse tidspunkter, og de skaffer således familien nærende mad til rimelige priser.“
Joseph Coyle, en amerikansk redaktør der skriver om mad, hævder at folk kan spare fra 20 til 40 procent på deres indkøb hvis de skriver en indkøbsliste efter at have studeret annoncerne på ’tilbudsdage’. Visse steder er der storkøbsforretninger eller lagerforretninger der giver kunderabat fordi de ikke har de store salgsomkostninger.
Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek har skrevet: „Familiens udgifter til mad . . . kan skæres ned med 20 procent hvis børnene ikke får lov at komme med til købmanden — og ikke kan lokke forældrene til at købe noget ekstra.“ Det er også vigtigt at medbringe en indkøbsliste over de ting man virkelig har brug for (ikke nødvendigvis hvad man ønsker), så man undgår ’impulskøb’ i supermarkedet. Og man gør klogt i at spejde efter ikke-mærkevarer der har samme næringsværdi som opreklamerede mærkevarer, men som er billigere.
En brasiliansk ægtemand hvis familie mærker inflationen ret voldsomt, siger: „Vi har været nødt til at skære ned på luksusvarer; min kone samarbejder på enhver mulig måde. Hun smider aldrig rester fra måltiderne ud.“ Andre sparer ved at tage madpakke med hjemmefra i stedet for at købe den på arbejdspladsen.
Det synes fornuftigt at skære ned på ting man ikke behøver
Når pengene skrumper ind synes det fornuftigt at skære ned på — eller helt udelukke — ting man ikke behøver. Her kan man tænke på tobakken. Det er ikke alene dyrt at ryge men også dødsens farligt, eftersom 80 procent af alle lungekræfttilfælde, foruden mange andre lidelser, skyldes rygning; så det er virkelig en „besmittelse af kød“. (2 Kor. 7:1) De der har vist selvbeherskelse og er holdt op med at ryge, har konstateret at de sparer flere hundrede, om ikke flere tusinde, kroner om året.
Ligeså er spiritus dyr, og drikker man urimeligt meget kan det skade helbredet, ja også familielivet. Bibelen fordømmer ikke mådeholden nydelse af alkohol, men misbrug fordømmes. (Ordsp. 23:29-35; 1 Kor. 6:9, 10) Den der har et ubeskedent forbrug af spiritus vil kunne spare mange penge ved at sætte det ned.
Endnu et spareråd har at gøre med adspredelser og ferie. Man kan faktisk godt få en behagelig afveksling fra arbejdets jag uden at skulle ofre flere tusind kroner. Rejsebureauer får det måske nok til at se ud som om man ikke kan holde ferie uden at rejse langt væk og bo på luksushotel, men det er ikke tilfældet. Det kan være meget fornøjeligt at besøge seværdigheder i nærheden af hvor man bor, at tage på familieudflugt, at besøge venner eller at søge andre former for adspredelse der ikke koster så meget. Gode fjernsynsudsendelser kan medvirke til at udfylde savnet når man undgår at købe dyre teater- eller biografbilletter.
I gamle dage havde familierne ikke radio, stereoanlæg, fjernsyn, biografer eller andre moderne former for underholdning. Og en gennemsnitsfamilie spiste sjældent — eller aldrig — på restaurant. Alligevel havde man sunde former for adspredelse og glædede sig over livet — måske endda mere end vi gør i vore dages komplicerede verden. Sandt nok er tiderne anderledes, men menneskene har ikke forandret sig i samme grad. De kan stadig glæde sig over enkle former for adspredelse der ikke koster så meget.
Mange kvinder sparer en hel del penge ved at sy deres tøj selv. Det betaler sig virkelig hvis man er initiativrig og har lidt øvelse. For eksempel faldt en dame for en ret enkel kjole som hun så i et stormagasin, men den kostede flere hundrede kroner. I stedet for at købe kjolen, fandt hun det samme stof, købte det og syede kjolen for et forholdsvis minimalt beløb. Nogle køber velholdt brugt tøj og sparer derved betydelige beløb.
Man kan i nogle tilfælde spare ved at vaske sit tøj i stedet for at lade det rense. Sweatere og lignende kan for eksempel ofte håndvaskes i lunkent eller koldt vand, så man kan nøjes med at ofre rensning på de ting der ikke tåler vask.
Vil man spare på tøjbudgettet er det vigtigt at man ikke går for højt op i mode. Mange mennesker kasserer godt tøj blot fordi moden skifter. Med tanke på at selv herremoden skifter hurtigere nu, sagde en mand: „Ikke denne gang! Jeg vil aldrig mere være slave af modeskaberne, der prøver på at få mig til at give penge ud. Jeg går med det jeg har, så længe det er pænt, rent og ordentligt, uanset hvad modefolkene siger.“
Nogle har lært at foretage enkle reparationer i hjemmet og derved sparet mange penge. Det sparer dem ikke alene for reparationsudgifterne, men det bevirker at redskaber, møbler og så videre, holder meget længere.
En mand fortæller at han sparer cirka 1000 kroner om året til klipning. Hans kone har indvilliget i at lære at klippe hans hår, og han siger at hun bliver bedre med øvelsen! Med de frisurer man har i dag, siger han, behøver klipningen jo alligevel ikke at være fuldkommen.
Der kunne gives en hel del flere forslag til at spare penge, men de nævnte eksempler viser at lidt omtanke og planlægning kan betale sig i denne tid med økonomisk pres.
For stor hang til det materielle ødelægger mange familier
En af de væsentligste årsager til vanskeligheder i vore dage er at folk ofte har for stor hang til det materielle. Dette har ført til økonomisk ruin og ødelagte hjem for alt for mange mennesker. Når man lægger sit budget skal man naturligvis sørge for at de væsentlige ting er med, men mange materielle goder kan der udmærket skæres ned på.
Nogle vil have flere materielle ting for at kunne holde trit med naboen. Men en sådan falsk pralen kan koste dyrt. Et kvikt hoved har for længst bemærket at det slet ikke er fornuftigt at ’bruge penge man ikke har, til ting man ikke behøver, for at gøre indtryk på nogen man ikke engang kan lide’.
Om nødvendigheden af at beherske sine materielle ønsker har en familie skrevet følgende til U. S. News & World Report:
„Vores familie lever en glad og lykkelig tilværelse for det beløb mange udearbejdende forældre betaler i dagplejepenge for deres børn. Vi bekæmper inflationen ved at vogte os for et urimeligt begær efter materielle ting.
Vi opnår tilfredshed ved at opdrage vore børn og vi føler tryghed ved at være en ’traditionel familie’. Det bliver aldrig gammeldags for en kvinde at være heltidsbeskæftiget med husførelse, for det er sådan Gud har bestemt at hun skal lade alle sine evner komme til udfoldelse. ’Forventninger om hvordan ægteskabet skal være’, har intet at gøre med indkomst. Det er mennesker der udgør et ægteskab — ikke to indkomster. Det er mennesker der udgør en familie — ikke materielle ejendele.“
Ved at tøjle sine materielle ønsker undgår man især at stifte en belastende gæld — en almindelig årsag til at folk bliver ulykkelige. Låner man for mange penge, så man må leve med det pres at prøve på at betale dem tilbage, er man sikker på at få vanskeligheder. Helt korrekt siger Bibelen: „Låntager bliver långivers træl.“ — Ordsp. 22:7.
Ved at interviewe familier der var i alvorlige kreditvanskeligheder har man fundet ud af at de slet ikke behøvede de ting de havde købt. Et ungt ægtepar der kun havde været gift i to år, havde allerede stiftet en enorm gæld. I stedet for at betale den af først, fortsatte de med at låne og bruge penge. På grund af deres manglende selvbeherskelse over for materielle ting gik de snart fallit. Alligevel sagde de til rådgiveren at de kun havde brugt penge til fornødenheder. Da man spurgte dem ud, viste det sig at ’fornødenhederne’ omfattede meget dyre ferier og kostbar beklædning som de overhovedet ikke behøvede.
Gældskonsulenter anbefaler at man overvejer hvor stor en procentdel af sin gage man bruger til afbetalinger. Hvis man ud over terminer eller husleje bruger mere end 10 procent af sin løn til afbetalinger, skaber man sig vanskeligheder. Nogle rådgivere fortæller at i tilfælde hvor deres klienter ikke kan administrere brugen af deres kontokort, forlanger de kortet og river det i stykker i klientens nærværelse. De bemærker interessant nok at klienten ofte berøres følelsesmæssigt fordi han har betragtet kortet som en ven og ikke som en mulig fjende for den der ikke kan administrere det.
„Kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting,“ fastslår Bibelen. „Og ved at række ud efter denne kærlighed,“ tilføjer den, har nogle „gennemstukket sig selv overalt med mange smerter“. (1 Tim. 6:10) Disse sandheder bliver dag for dag mere indlysende.
Hvad sker der med dem der lader en materialistisk indstilling dominere deres liv? Vor korrespondent i Japan bemærker:
„Den japanske gennemsnitsfamilie påtager sig simpelt hen mere arbejde. Både mand og hustru har heltidsjob, plus overarbejde. De føler måske at de klarer sig trods inflationen, men det går ud over familien, for der er intet gensidigt opbyggende samvær.
Hele indsatsen er meget kortsigtet. Den koncentreres kun om NUET, DAGEN I DAG. Fremtiden er ikke med i billedet, og håbet hører ikke med til hverdagen.“
Hvad sker der nu i en familie der intet opbyggende samvær har og som heller ikke har et virkeligt håb for fremtiden, hvis hustruen, eller manden, mister sin indkomst, eller hvis de gør det begge to? Hvad sker der med mennesker der har gjort materielle ting til deres vigtigste mål i livet, når denne verdens pengesystemer går til grunde?
Vil det da ske? Ja, det vil det helt sikkert. Og derfor er vort syn på inflation, på penge og på materielle ting ikke blot et spørgsmål om at øve os i at klare de økonomiske vanskeligheder nu. Nej, det gælder om at forberede sig til den kommende udslettelse af alle vor tids økonomiske systemer.
[Illustration på side 12]
Bekæmper man en overdreven hang til materielle goder kan det afværge alvorlige problemer