Figurer og ornamenter — har de tilknytning til afgudsdyrkelse?

I MAJ 1976 kunne man i en New York-avis læse en annonce der reklamerede for gaven til „kvinden i dit liv“, et halssmykke der skulle vise hende „at hun står dit hjerte lige så nær som du står hendes“. Det var en sølvkæde med et vedhæng, et porcelænshjerte i sølvindfatning.

Mange som så denne annonce havde sikkert intet at indvende mod vedhængets form. Men nogle havde måske en stærk fornemmelse af at en kristen kvinde ikke burde bære et hjerteformet smykke.

De der har noget at indvende, betragter måske hjertet som et symbol der har tilknytning til afgudsdyrkelse, idet de har lært at det engang blev benyttet i ikke-kristen gudsdyrkelse, det vil sige afgudsdyrkelse. De ønsker oprigtigt at følge den bibelske formaning: „Hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? . . . ’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’; ’og jeg vil tage imod jer.’“ — 2 Kor. 6:15-17.

Dette berører et mere vidtrækkende og mere grundlæggende spørgsmål der kan opstå i forbindelse med mange forskellige figurer og ornamenter, nemlig: Hvordan bør den kristne forholde sig til figurer og symboler der på et eller andet tidspunkt eller sted har haft tilknytning til falsk religion?

Spørgsmålet kan være aktuelt når man skal vælge tapet til sit hjem, eller når man køber et slips, en kjole eller smykker som for eksempel manchetknapper, et armbånd eller en halskæde. Det kan endog komme på tale når det gælder valget af lamper eller porcelæn. Man spørger måske sig selv: ’Har dette mønster eller denne facon mon tilknytning til afgudsdyrkelse?’ Eller man kommer til at spekulere på det fordi en bekendt stiller spørgsmålet. Man ønsker at gøre det der er rigtigt. Men hvad er rigtigt i dette tilfælde?

Lad os betragte nogle få eksempler på sådanne figurer. I Alexander Hislops bog The Two Babylons siges der:

„’Hjertet’ var et af [den ægyptiske gud] Osiris’ hellige symboler efter at han var blevet genfødt og viste sig som Harpokrates eller det guddommelige barn . . . Ærefrygten for ’det hellige hjerte’ synes også at have været udstrakt til Indien, for dér fremstilles Vishnu . . . med et hjerte anbragt på brystet . . . Tilbedelsen af ’det hellige hjerte’ var simpelt hen indirekte en tilbedelse af ’den hellige Bel’, Babylons mægtige gud.“

Den første udgave der blev trykt af New World Translation of the Christian Greek Scriptures indeholdt i øvrigt denne tegning og tekst:

I oldtiden benyttede man mange andre religiøse symboler. I Fønikien, Assyrien og andre lande brugte man for eksempel den vingede solskive i forskellige udformninger. Og i bogen The Migration of Symbols af G. d’Alviella hedder det: „Det er med god grund blevet sagt at den vingede solskive i første række er et ægyptisk symbol.“ Den ses ofte anvendt i ægyptisk kunst og udsmykning.

Ægypterne benyttede også det der fandtes i naturen omkring dem, som religiøse symboler. I The World Book Encyclopedia siges der om skarabæen eller pillebillen: „For ægypterne var skarabæen også et symbol på opstandelse og udødelighed. De udskar insektfigurerne af sten eller metal og brugte dem som amuletter.“

Visse planter er også blevet brugt som religiøse symboler. Mange lande har i forbindelse med deres gudsdyrkelse eller mytologi haft et helligt træ eller en hellig plante, som for eksempel palmetræet, granatæbletræet, cypressen eller vinstokken. Et nyere eksempel på dette er den franske lilje. Dette symbol, der blev benyttet i det gamle Indien og Ægypten, blev en del af udsmykningen på det franske kongehus’ skjold. „Karl den Femte af Frankrig begrænsede i 1376 antallet af liljer til tre, til ære for den hellige treenighed.“ — Encyclopædia Britannica, 1976-udgaven, bind IV, side 182.

En lignende religiøs forbindelse kan knyttes til kløverbladet eller trekløveret. Om denne figur siger et leksikon:

„Shamrock (irsk seamròg, ’lille hvidkløver’), en hvilken som helst af flere forskellige [trebladede] kløverplanter . . ., der alle er hjemmehørende i Irland. Kløverbladet blev oprindelig valgt som Irlands nationalsymbol på grund af legenden om at Sankt Patrick brugte planten til at illustrere treenighedslæren. De fleste trekløvere . . . er fra de tidligste tider af irlænderne blevet betragtet som lykkebringende symboler, og denne overtro har holdt sig til vor tid og har bredt sig til folk af mange nationaliteter.“

Man må tage stilling

Slanger, kors, stjerner, fugle, blomster . . . ja, der er næsten ingen ende på de mange figurer og symboler der på et eller andet tidspunkt har haft tilknytning til afgudsdyrkelse. Hvordan kan en kristen da vide hvad han bør undgå og hvad han kan betragte som uvæsentligt?

Det er ikke uden betydning hvad en kristen pynter sig med eller pryder sit hjem med. Det fremgår af den lov Jehova Gud gav israelitterne om at de ikke måtte runde håret på tindingerne eller studse skægget. (3 Mos. 19:27) På det tidspunkt var det øjensynlig skik blandt de omboende hedninger at de studsede skægget på en bestemt måde i forbindelse med tilbedelsen af deres guder. (Jer. 9:26; 25:23) Hvis en israelit gjorde det samme, kunne andre let tro at det var et symbol på hans religiøse overbevisning og et udtryk for at han støttede hedensk gudsdyrkelse. Guds folk undgik lydigt at efterligne denne skik. Det er derfor på sin plads at man undgår at bruge figurer og symboler der kunne forbinde én med afgudsdyrkelse.

På den anden side betyder dét at afgudsdyrkere på et eller andet tidspunkt eller sted har brugt en bestemt figur, ikke automatisk at sande tilbedere altid skal undgå den. En del af udsmykningen i Jehovas tempel i Jerusalem bestod for eksempel af palmetræer, granatæbler og okser. (1 Kong. 6:29-35; 7:15-18, 23-25) Selv om andre måske tog disse ting som Gud havde skabt, og brugte dem som symboler i deres afgudsdyrkelse, var det ikke forkert at de sande tilbedere brugte dem til udsmykning. Enhver der besøgte templet kunne se at Guds folk ikke tilbad eller ærede disse figurer som hellige symboler.

Noget andet man må tage i betragtning, er den betydning folk tillægger den pågældende figur dér hvor man bor.

Figurer ændrer betydning

Hvad får denne figur Dem til at tænke på? I virkeligheden er hagekorset eller svastikaet et gammelt religiøst symbol der er blevet benyttet i lande på hele jorden. The World Book Encyclopedia siger herom:

„Et gammelt symbol der ofte blev brugt som ornament eller religiøst tegn. . . . Hagekorset er fundet på byzantinske bygninger, i buddhistiske inskriptioner, på keltiske monumenter og på græske mønter. Hagekorset blev også i vid udstrækning benyttet som symbol blandt indianerne i Nord- og Sydamerika.“

Men fordi det i nyere tid er blevet brugt som et symbol af nazisterne, er det ikke først og fremmest dets gamle religiøse betydning man tænker på når man ser det i dag. Som ovennævnte opslagsværk forklarer, er hagekorset nu kommet til at „stå for alt det onde man forbinder med nazisternes herredømme i Europa“.

At et symbol således kan skifte betydning, virker også på en anden måde. Et hedensk religiøst symbol kan miste sin religiøse betydning. Som det forklares i bogen The Migration of Symbols:

„Det sker ofte at et symbol ændrer betydning når det overføres fra ét land til et andet. Derfor kan det udmærket forekomme at et symbol bliver brugt som ren og skær udsmykning når det, på grund af sin æstetiske værdi eller simpelt hen på grund af sin originalitet, gengives af kunstnere som er ukendt med dets oprindelige betydning.“

Den betydning man tillægger en bestemt figur kan også variere fra sted til sted. Det er trekløveret et eksempel på. Nogle steder bliver det stadig betragtet som et symbol på den ubibelske treenighedslære. Andre steder er denne forbindelse måske forholdsvis ukendt, men her vil man muligvis betragte et trekløver der er anvendt i et mønster på et armbånd eller et slips, som et lykketegn. (Jævnfør Esajas 65:11, 12.) Andre steder igen vil man i almindelighed ikke tillægge det nogen af disse betydninger; dér vil de fleste blot betragte kløverblade der er brugt i mønsteret på tapet eller stof som noget der er kønt og naturligt, på samme måde som blomster, blade og andre smukke ting fra planteverdenen bruges på en dekorativ måde.

Hvad skal den kristne altså først og fremmest tænke på? Ikke på den betydning som et bestemt symbol eller tegn muligvis har haft for tusinder af år siden, eller på hvordan man måske betragter det på den anden side af jorden, men på den betydning de fleste mennesker for øjeblikket tillægger det dér hvor han eller hun bor.

I praksis

Hvad betyder alt dette i praksis? Det er tydeligt at visse gamle religiøse symboler stadig æres eller tillægges en religiøs betydning. Tag for eksempel korset.

I Encyclopædia Britannica (1976) siges der: „Kors blev brugt som symboler med religiøs eller anden betydning længe før den kristne æra, og det så godt som overalt i verden.“ Og d’Alviella skriver: „Dengang spanierne erobrede Mellemamerika fandt de i de indfødtes templer rigtige kors, der blev betragtet som symbolet . . . på en guddom der både var frygtindgydende og god.“

Jehovas Vidner har ofte henvist til Bibelens vidnesbyrd om at Jesus i virkeligheden ikke døde på et kors, en pæl med en tværbjælke. (Apg. 5:30) Derfor forbinder de ikke korset med Jesu død. Ikke desto mindre tillægges korset stadig en religiøs betydning de fleste steder på jorden. Dersom et Jehovas vidne bar et kors ud fra den betragtning at det blot var et smykke, ville de der så det forståeligt nok opfatte det på en anden måde. De ville sandsynligvis drage den slutning at vedkommende bar det på grund af den religiøse betydning man tillægger det i vor tid. Af den grund undgår Jehovas vidner at bruge dette religiøse symbol.

Men lad os, for at tage et andet eksempel, vende tilbage til den hjerteformede figur. I fortidens Babylon var hjertet et religiøst symbol. Men tillægger man det den betydning dér hvor De bor? Sandsynligvis ikke. Det betragtes måske ikke som andet end en figur der henleder tanken på menneskehjertet, eller højst som et symbol på kærlighed. I det tilfælde vil nogle kristne sikkert føle sig frie til at bruge den hjerteformede figur som smykke eller dekoration.

Men selv om hjertet mange steder på jorden i dag ikke betragtes som et religiøst symbol, kan det være tilfældet nogle steder. I visse lande fejrer man for eksempel Valentins dag ved at sende hinanden kort eller smykker med hjerter. Hvis man i disse lande bar hjerteformede smykker omkring det tidspunkt, kunne andre få den opfattelse at man fejrede denne religiøse højtid. Selv om kristne andre steder eller på andre tidspunkter frit kan bruge denne figur, vil man sikkert i dette tilfælde finde det klogest at undgå det, i det mindste på denne tid af året.

Hvad skal man gå op i?

Siden mange forskellige figurer har været benyttet i falsk gudsdyrkelse, kan man sikkert, hvis man gør sig ulejlighed og tager sig tid til det, finde ud af at der til så godt som enhver figur er knyttet en uønsket forbindelse. Men hvorfor gøre det? Ville det ikke vække unødig uro? Og er det den bedste måde at bruge sin tid og sine kræfter på?

Hvis folk dér hvor man bor opfatter et bestemt ornament eller tegn som et religiøst symbol, er der god grund til at undgå det. Og hvis mange mennesker i området er særlig sarte over for en eller anden figur, kan den modne kristne vælge at undgå at bruge den for ikke at vække unødig uro eller blive en snublesten for andre. Apostelen Paulus skrev disse vise ord: „Lad os altså jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse. Det er godt ikke at spise kød, ikke at drikke vin, ikke at gøre noget som kan blive en snublesten for din broder.“ — Rom. 14:19, 21.

Paulus understregede imidlertid også værdien af at gå op i det der virkelig betyder noget, i stedet for at lade sig involvere i stridsspørgsmål om ting der er uvæsentlige og hvis mulige tilknytning til et eller andet i fortiden ikke spiller nogen større rolle i dag. (1 Kor. 10:25, 26; 2 Tim. 2:14, 23) De kristne som gør dette, kan jage efter „retfærdighed og fred og glæde med hellig ånd“, og det vil hjælpe dem til at forstå hvad Guds rige virkelig er ensbetydende med. — Rom. 14:17.

[Illustration på side 12]

Den babyloniske gud Bels hjerte