Nye fremskridt i kræftforskningen
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT PÅ FILIPPINERNE
EN ÆLDRE kvinde i Singapore går til lægen og klager over en hoste der ikke er til at komme af med. I Papua-Ny Guinea bringer en urolig fader sin datter hen til den hvide mands klinik for at vise lægen hendes opsvulmede og stærkt fortrukne ansigt. En persisk bonde tager ind på hospitalet i byen for at spørge hvad han skal gøre ved et sår i ansigtet som ikke vil læges. Alle tre patienter får at vide at de lider af noget der indtil for nylig blev opfattet som en „vestlig“ sygdom — kræft.
Alene omtalen af kræft har længe været nok til at sprede frygt i de vestlige lande. Men i de senere år har man også noteret flere og flere kræfttilfælde i udviklingslandene i østen. For nylig blev det anslået at kræften i 1977 har krævet omkring to millioner dødsofre i Sydøstasien og Stillehavsområdet. På Filippinerne er kræften rykket frem fra syvende- til femtepladsen blandt dødbringende sygdomme. I de fleste andre lande i østen spores den samme opadgående tendens. Også i udviklingslandene er kræft nu en svøbe man må regne med.
Forskning
I samarbejde med deres kolleger i vesten er mange læger i østen nu optaget af at forske efter kræftens årsager, i et forsøg på at finde frem til effektive behandlingsmetoder. Et af forskningsfelterne kaldes „epidemiologi“. Man undersøger her hvor meget de enkelte kræftsygdomme er udbredt i forskellige befolkningsgrupper. Ved et nøjere studium af patienternes levevis, miljø og så videre, søger forskerne at finde frem til hvorfor bestemte kræftsygdomme optræder med større hyppighed i visse befolkninger. I mange tilfælde har de kunnet bekræfte deres vestlige kollegers resultater. Og i nogle tilfælde har forskningen i østen kastet nyt lys over kræftens gåde.
Særlige risikogrupper
Ved den epidemiologiske forskning finder man frem til det man kalder „særlige risikogrupper“. Det er befolkningsgrupper hvor en bestemt kræftform optræder med væsentlig større hyppighed end ellers. Blandt kantonesisk-talende kvinder i Singapore synes hyppigheden af lungekræft for eksempel at ligge over gennemsnittet. Kadazanfolket i Sabah har flere tilfælde af kræft i svælget end de omboende folkeslag. Brystkræft synes at være en større trussel for europide kvinder end for kvinder af andre racer. Blandt hvide amerikanere er der 73,5 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, mens der i Japan kun er 13,9 tilfælde pr. 100.000. Desuden har nogle undersøgelser foretaget af professor A. Habibi ved Teherans universitet bekræftet mistanken om at denne kræfttype i overvejende grad angriber socialt bedrestillede kvinder.
Hvilken betydning har disse resultater? Man håber at forskerne vil være i stand til at udpege årsagen til den store kræfthyppighed i visse befolkninger.
I Iran er hudkræft den mest udbredte kræftform. Hvorfor? Lægerne siger at det muligvis skyldes sollyset og mangelfuld personlig hygiejne. Der er ret stor enighed om at sollys er med til at fremkalde hudkræft, og mange læger har en stærk formodning om at et dagligt bad tjener til at forebygge hudlidelser og andre lidelser.
Indien melder om usædvanlig mange tilfælde af kræft i halsen og i hovedet. Hvorfor? Forskerne lægger skylden på den udbredte vane at tygge betelnød og ryge tobak.
Kemikalier og kost
Forskerne har længe følt at der er en forbindelse mellem visse kemiske stoffer og kræft. For eksempel har Filippinerne af samme grund forbudt brugen af DDT som insektmiddel ved dyrkningen af frugt og grøntsager.
Dr. Bhaskara Reddy ved det medicinske fakultet i den indiske by Guntur peger på noget der synes at bekræfte denne teori. Han meddeler at der i Guntur og omegn inden for de sidste syv år er noteret langt flere lymfomer (svulstagtige hævelser i lymfeknuderne) end tidligere. I samme periode er der blevet opført en række fabrikker i området som fremstiller insektgifte og kunstgødning. Man er nu i gang med et nøjere studium for at klarlægge om der skulle være en sammenhæng.
Et andet stof der virker kræftfremkaldende er aflatoxin. Det produceres af en skimmelsvamp der kan vise sig på fødevarer. Filippinske forskere har for eksempel fundet det på blandt andet jordnødder, majs og kassava. Rapporter fra Indonesien har bekræftet at dette stof kan medvirke til at fremkalde leverkræft.
Læger har også undersøgt forholdet mellem kræft og kostvaner. I Sri Lanka er kræft i spiserøret ret udbredt, og der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd blandt ofrene. Ved undersøgelser har man afsløret to hovedårsager. Tobaksrygning og tygning af betelnød har bidraget stærkt, men en særlig faktor synes at være jernmangel i kvindernes kost.
Forskerne på Hawaii har haft et interessant materiale at arbejde med på dette område. De har studeret de fem hovedgrupper af befolkningen dér: kinesere, japanere, filippinere, hawaiianere og den europide race. Tilsyneladende er der stor forskel på forekomsten af kræftsygdomme i disse befolkningsgrupper. Mavekræft forekommer fem gange så hyppigt blandt japanerne som blandt filippinerne, hvorimod brystkræft forekommer tre gange så hyppigt blandt europide kvinder som blandt filippinske kvinder.
Man har søgt at forbinde disse oplysninger med de forskellige gruppers kostvaner. Foreløbige resultater tyder på at den samlede fedtindtagelse i hver gruppe står i temmelig nøje sammenhæng med forekomsten af kræft i blærehalskirtelen hos mænd og i brystet hos kvinder.
Hvad den positive side angår, har forskere i Japan bemærket at A-vitamin kan virke forebyggende mod lungekræft. Det har vist sig at de der spiser mange grøntsager er mindre modtagelige for lungekræft. Blandt kinesere i Singapore er man kommet til det samme resultat.
Kræft og andre sygdomme
Østlig forskning tyder på at kræft undertiden kan udløses af en anden sygdom. For eksempel er den almindeligst forekommende kræftlidelse blandt mænd i Egypten kræft i blæren. Hvad er grunden? Forskerne sætter det i forbindelse med at sygdommen sneglefeber er så udbredt i landet. Man arbejder nu på at finde ud af grunden til denne forbindelse.
Japanske forskere er inde på at leverkræft kan fremkaldes af hepatitis B, en leversygdom der forårsages af et virus. Det har vist sig at en smittet kvinde kan overføre sygdommen til sit nyfødte barn. Tit overføres den også ved blodtransfusion. Det tyder på at kræft bør føjes til listen over mulige komplikationer ved blodtransfusion.
På Filippinerne — ligesom i andre lande — er de almindeligste kræftformer blandt kvinder brystkræft og livmoderhalskræft. Ingen ved med sikkerhed hvad det er der fremkalder brystkræft, men nogle sætter det i forbindelse med hormonaktiviteten. Hvis en kvinde får fjernet hypofysen kan det bremse sygdommen, og fjernes æggestokkene kan det hindre at sygdommen breder sig. Mænd rammes sjældent af denne lidelse; men hvis de får store doser af kvindelige hormoner — for eksempel ved en kønsskifteoperation — løber de en meget større risiko.
Statistikken viser at børnefødsler også kan spille ind. Kvinder der gifter sig og føder deres første barn mens de endnu er unge, synes at mindske deres risiko, hvorimod kvinder der ikke får børn har større sandsynlighed for at pådrage sig sygdommen. Nogle mener at det også kan være en beskyttelse at amme et barn. I fiskersamfundene i Hongkong ammer nogle kvinder kun deres børn med højre bryst. Forskere som har undersøgt forekomsten af brystkræft i denne befolkningsgruppe, har opdaget at et betydeligt antal af de kvinder der senere i livet har fået brystkræft, har fået sygdommen i venstre bryst.
Livmoderhalskræft forårsages måske af irritation udefra — måske endda af sædceller. Ifølge statistikken har piger der indleder deres kønsliv tidligt, mens de blot er mellem 12 og 16 år gamle, en større risiko for at pådrage sig denne kræftform. Det samme har prostituerede og kvinder som plejer løse forbindelser. Livmoderhalskræft forekommer langt sjældnere blandt kvinder i strengt religiøse grupper som parserne i Indien eller muslimerne. Blandt kvinder der forbliver ugifte og lever et moralsk rent liv, forekommer den så at sige aldrig.
Lungekræft
Undersøgelser i udviklingslandene har bekræftet de forskningsresultater i den vestlige verden som peger på at der er en forbindelse mellem rygning og kræft. Ved en pressekonference i Manila for nylig sagde den australske læge Nigel Gray fra Den internationale Kræftforening at rygning kan fremkalde kræft i munden, halsen, læberne, blæren og lungerne. Rygning sættes også i forbindelse med mange andre sygdomme.
Ved den samme konference erklærede dr. Takeshi Hariyama fra Japan at der nok er stærk mistanke om en forbindelse mellem kræft og mange andre ting, men at det hidtil tydeligste bevis på årsag og virkning er forbindelsen mellem rygning og lungekræft. Efterhånden som den tredje verden bliver mere og mere præget af vesten, breder denne lidelse sig, ligesom den har gjort i de vestlige lande. I dag er lungekræft den kræftsygdom der kræver flest dødsofre blandt mænd på Filippinerne, i Japan og i mange andre lande, og det skyldes hovedsagelig tobaksrygning.
Nytte af resultaterne
Kræft er stadig en meget alvorlig sygdom, men den er ikke længere en uafvendelig dødsdom. I bøger og artikler om emnet finder man ofte udtryk som „meget store helbredelsesmuligheder, især hvis sygdommen opdages tidligt“. Både i øst og i vest søger man at finde frem til bedre behandlingsmetoder. I Japan er man ved at udvikle en vaccine mod kræftfremkaldende hepatitis B, mens der på Filippinerne er bevilget penge til forskning i lokale planter som kan bruges mod svulster. Man søger også at forbedre kræftbehandlingen med forskellige kombinationer af kemoterapi (behandling med kemiske stoffer) og immunoterapi (udnyttelse af legemets immunitetssystem), sammen med strålebehandling og kirurgi.
Den viden man har opnået om betydningen af levevis og miljø, er meget gavnlig. Det er for eksempel meget opmuntrende at vide at en af de kræftformer der breder sig hurtigst, stort set kan undgås hvis blot man lader være med at ryge eller at tygge betelnød. Livmoderhalskræft siges at kunne helbredes 100 procent hvis angrebet opdages på et tidligt stadium ved simple kliniske prøver som der er adgang til i de fleste lande. Brystkræft kan også opdages tidligt hvis kvinden med jævne mellemrum undersøger sig selv for knuder i brystet.
Det er naturligvis også værdifuldt at vide at stærkt sollys kan fremkalde kræftsvulster i huden. Og eftersom man kan forebygge kræft ved at spise en varieret kost der er rig på jern og A-vitamin, ved at undgå mugne fødevarer og ved at tage et dagligt bad — samt ved at leve et rent liv i moralsk henseende — er man afgjort ikke dårligt stillet når man tager disse forholdsregler. Det gælder uanset hvilke resultater man for fremtiden vil opnå i kræftforskningen.
Mange kræftårsager er dog stadig ukendte, og der findes ingen „mirakelkur“, ingen kost eller medicin der med sikkerhed kan forebygge eller helbrede kræft. Men man kan, og bør, tage fornuftige forholdsregler for at undgå sygdommen, og være på vagt over for eventuelle tidlige faresignaler. Det bedste af alt er imidlertid at man kan finde styrke i Guds løfte om at al sygdom vil høre op en dag. Under Guds herredømme ved Kristus Jesus vil også kræften være borte for evigt. — Åb. 21:4, 5.