Hvad kan vi gøre ved energiknapheden?

HVORDAN vil du blive berørt af den energiknaphed der truer hele verden? Er der tale om en reel fare? Eller er det kun et bluffnummer? Vil energien snart slippe op? Eller er det noget som først vore børn og børnebørn behøver at bekymre sig om?

I det forløbne år blev spørgsmål som disse nærmest slynget i ansigtet på verdens befolkning. For millioner af mennesker blev energispørgsmålet den største bekymring.

For bilisterne i Grækenland blev weekendkørselen indskrænket til hver anden weekend. Tanzania indførte benzinrationering. I Tyrkiet, Irland og De forenede Stater blev en ventetid på adskillige timer almindelig ved tankstationerne.

„At køre ind på en tankstation er ved at være ligesom at bevæge sig ind i en kampzone,“ hed det i bladet Time i maj 1979. „Vrede og nervenedbrudte bilister begynder at koge over.“ I Californien kørte en mand der var træt af at vente, ind foran en kø på 400 meter ved en tankstation, trak en pistol og holdt de andre vrede kunder i skak mens han fyldte op. I New York er to bilister blevet dræbt ved skænderier i benzinkøer. Og nogle steder hvor benzintankene nærmest er blevet invaderet af bilister, er tankpasserne begyndt at gå med skydevåben for at opretholde freden.

Svimlende prishop

Foruden denne knaphed i nogle lande, har så godt som alle lande oplevet kolossale prisstigninger. I midten af 1978 betalte man i Tyrkiet over tre gange så meget for benzinen som et år tidligere. Prisen kom dermed op over fire kroner for en liter; det samme skete i Frankrig, og i andre lande kom prisen endda op på et godt stykke over fem kroner literen i slutningen af 1979. På Filippinerne måtte man betale over to tredjedele mere end året før. Det samme måtte amerikanerne, der ellers længe havde været forkælede med meget lave priser på brændstof. Sidst på sommeren 1979 betalte briterne næsten 50 procent mere for deres benzin end de havde gjort i januar. Selv i Japan, hvor benzinen i forvejen havde kostet rigeligt, steg priserne omkring 40 procent på et år.

Især har vognmænd kunnet mærke at skruen strammes, idet prisen på dieselolien til de store lastvogne er steget i takt med benzinprisen. En vognmand fra Ohio siger: ’Det er hårde betingelser, når man kun kan køre mellem 1,2 og 1,7 kilometer på en liter (et forbrug på 80 henholdsvis 60 liter pr. 100 km).’ Når transportudgifterne således stiger, vil priserne på næsten alle andre varer selvfølgelig også stige.

Prisstigningerne på fyringsolie er særlig sørgelige, fordi de går hårdest ud over dem der har de laveste indtægter. Man kan måske undvære en bil, men man kan ikke undvære varme i sit hus. Inden for fællesmarkedslandene var gennemsnitsprisen på fyringsolie fra sidste vinter til det følgende efterår steget 60 procent, og den stiger stadig. Hen på sensommeren sidste år var oliepriserne i Schweiz og Tyskland næsten fordoblet. Det siges at mange schweizere og tyskere kasserede deres ferieplaner af samme grund.

I U.S.A., hvor man allerede ved begyndelsen af denne vinter forventede store stigninger i priserne på brændselsolie, hed det for nogle måneder siden i New York Times: „En almindelig lavtlønsfamilie som bruger olie (hvilket de fleste i det nordøstlige U.S.A. gør, uanset hvad de tjener) kommer til at se sin varmeregning stige med 400 dollars [over 2100 kroner] eller mere — et hårdt slag for økonomien.“ Virksomhedernes varmeregninger stiger også, og derfor får priserne på fødevarer og andre fornødenheder selvfølgelig også en kraftig stigning.

Prisstigningerne betyder at udviklingslandene, hvoraf mange allerede er dybt forgældede, bliver puffet endnu nærmere mod fallittens rand, med udsigt til dystre konsekvenser for hele verdens økonomiske system. Hårdt tiltrængt modernisering på mange felter må nu foregå langsommere eller helt ophøre.

Alt dette betyder at energibegrænsningerne bliver en realitet for os alle. Er der noget vi personligt kan gøre for i det mindste at bøde lidt på situationens virkninger for os personligt, og samtidig støtte samfundets energisparebestræbelser?

Spareforslag

Over hele verden går energi til spilde, i større eller mindre omfang. Dette alene viser at der kan gøres noget. Ifølge opgivelser fra Verdensbanken bruger hver amerikaner mere end dobbelt så meget energi som indbyggerne i de øvrige industrilande.

Nogle vil selvfølgelig mene at der ikke er nogen særlig grund til at prøve at spare. Hvad nytter det, siger de, at nogle få mennesker ofrer sig? Jo, selv om man ser helt bort fra hvad andre gør, kan det nytte at spare. Ikke alene sparer man også penge, men det kan samtidig være en fordel for ens sundhed og sikkerhed.

Først og fremmest kan man måske skifte til en bil med bedre benzinøkonomi. Men bortset fra det kan man i enhver bil spare på energien. De høje hastigheder sluger megen benzin. Det hævdes at man kan spare mindst en femtedel af benzinforbruget ved at køre omkring 90 kilometer i timen i stedet for 110 til 115. For slet ikke at tale om den forøgede sikkerhed. Ikke alle er enige om at hastigheden har denne betydning for sikkerheden, men det er i hvert fald en kendsgerning at man i 1974 nedsatte hastighedsbegrænsningen i U.S.A. til 55 miles i timen (89 km/t), og at der skete 10.000 færre dødsfald på de amerikanske veje end der gjorde i 1973. Desuden faldt antallet af dødsfald pr. 100 millioner miles fra 4,11 til 3,52. I Den tyske Forbundsrepublik, hvor der ikke er nogen hastighedsbegrænsning på motorvejene, er trafikdødeligheden dobbelt så høj. Efter at man i 1973 havde indført fartbegrænsninger i Danmark, skete der fra 1973 til 1974 et fald i antallet af trafikdræbte på 366.

Foruden at man kan spare megen energi ved at køre i en bil med god benzinøkonomi og ved at nedsætte hastigheden, kan man spare ved at være opmærksom på mange småting. Dag for dag er det måske kun små besparelser, men tilsammen kan besparelserne gøre en forskel. På side 6 har vi anført nogle sparemuligheder.

Her er endnu et spareråd: Lad være med at opvarme bolig og forretningslokaler alt for meget om vinteren, og at afkøle dem alt for meget om sommeren. Det giver ikke kun økonomiske fordele. „En af de mest almindelige årsager til forkølelse,“ siger dr. Harry Johnson i Invitation to Health, „er at man overopvarmer boliger, forretninger, kontorer, skoler og næsten alle andre lokaler hvor der kommer mennesker.“ Han bemærker at varm og tør luft er tilbøjelig til „at udtørre luftvejene i næsen og svælget og nedsætte modstandskraften mod infektioner“. Hvis man sætter termostaten på oliefyret bare tre grader lavere, kan man spare helt op til 35-40 procent af sit brændselsforbrug. Og måske kan man endda nedsætte temperaturen endnu mere, hvis man indstiller sig på at gå i varmere tøj inden døre.

Nogle steder er det almindeligt at bruge luftkonditioneringsanlæg om sommeren. De bruger en hel del energi, og ved at finde sig i en lidt højere sommertemperatur kan man spare meget. De fleste luftkonditionerede lokaler holdes nede på en temperatur der er lavere end nødvendigt. Nogle kan lide at have det køligere end andre, men undersøgelser har vist at 97 procent har det ganske behageligt ved en temperatur på 26 grader. Og hvis man ved luftkonditionering skal sænke temperaturen blot tre grader yderligere, til 23, stiger energiforbruget med hele 60 procent. For at spare energi har den amerikanske regering i juli sidste år udstedt en bekendtgørelse om at ingen offentlige bygninger må afkøles til under 26 grader. Dr. Stephen Rosen, der er ekspert i forholdet mellem sundhed og vejrforhold, siger: „Almindeligvis vil luftkonditionering forsinke vores tilvænning til sommervarmen,“ hvilket fører til at „de der arbejder i luftkonditionerede lokaler ofte har flere sygdomme, føler sig mere utilpasse og hyppigere lider af hovedpine end de der arbejder i lokaler uden luftkonditionering.“

Der er meget andet man kan gøre for at spare energi i hjemmet. På side 7 har vi givet nogle forslag der tilsammen kan give en betydelig besparelse. Alene isoleringen kan i nogle huse ligefrem betyde en halvering af varmeregningen.

Forandringer i vente

Uanset hvad man gør for at spare, vil mange sikkert blive nødt til at ændre den livsstil de har vænnet sig til. Vil man til sidst blive tvunget til at give afkald på privatbilen og gå over til offentlig transport for at spare brændstof? Vil man blive nødt til at skære ned på det sorgløse elforbrug til opvarmning, nedkøling og så videre, og må man vænne sig til en mere dunkel gadebelysning i stedet for de strålende lysreklamer?

Her vil nogle sige: „Hov, stop nu lidt. Før I tager alle de arbejdsbesparende hjælpemidler fra os, vore elektriske dåseåbnere og brødknive, vore elektriske barbermaskiner og tandbørster, vore elektriske plæneklippere og hækkesakse, vore benzindrevne motorbåde og så videre — hvad så med at finde nogle andre energikilder? Er der ikke noget andet vi kan falde tilbage på hvis olien slipper op?“

Andre mener at mangelen ikke er så alvorlig som det påstås. Man hører om at der på den amerikanske vestkyst er en sand overflod af olie, fordi tilførslerne fra de nye oliefelter i Alaska er så store at raffinaderierne ikke kan overkomme dem og man heller ikke kan nå at transportere olien til landets østlige del. Der menes endnu at være et stort overskud af naturgas, som ligger bundet på grund af politisk uenighed om hvor meget den skal koste. Mexico fortæller om opdagelse af et oliefelt der måske er større end forekomsterne på Den arabiske Halvø. Hvad peger alt dette på?

I undersøgelser man for nylig har foretaget i U.S.A., har to tredjedele af de adspurgte givet udtryk for at brændstofmangelen nærmest er et bluffnummer. Nogle mener at det er en skrøne som de snedige olieselskaber har bundet offentligheden på ærmet for at skaffe sig en endnu større fortjeneste. I hvert fald er situationen både forvirret og forvirrende. Ikke desto mindre må vi se den situation i øjnene vi har netop nu og i den nærmeste fremtid. Hver eneste af os er berørt, for udfaldet af energikrisen vil få indvirkning på den måde vi lever vort daglige liv på.

Andre energikilder

Der er, ganske rigtigt, mange andre former for energi man kunne vende sig til for at blive mindre afhængig af olien. Der findes stadig store mængder kul mange steder på jorden, nok til lange tiders forbrug. I mange lande bruger man allerede kerneenergien som et vigtigt supplement i elektricitetsforsyningen. Tilsyneladende vil jordens reserver af uran vare længere end dens oliebeholdning, men det er ved at blive dyrt at udvinde og raffinere uran. På kerneenergiens område siges det at fusionskraften — i stedet for fissionskraften, som man anvender mest i øjeblikket — på længere sigt vil kunne skaffe os ubegrænset energi fra havene.

Solen giver os en konstant energiforsyning fra en uudtømmelig kilde. Mennesket har længe brugt solenergien indirekte, for eksempel ved at brænde træ, og ved vanddrevne generatorer og vindmøller. Det vil nu måske blive muligt at frembringe elektricitet af solens varme og lys. Ethvert praktisk anvendeligt system der kunne udnytte solens energi for os, ville være en ideel løsning på energiproblemet.

Når vi taler om at finde alternative energikilder, må vi selvfølgelig indse at ikke alle er lige anvendelige. Kul kan erstatte olie til at drive en elektrisk turbine eller et lokomotiv, men automobiler kan ikke køre på kul. Atomkraften er kun praktisk anvendelig i meget store kraftværker, men solenergien kan måske udnyttes i små anlæg der kan installeres i de enkelte boliger. Elektriciteten fra vandkraftværker må overføres gennem højspændingskabler fra dæmningen eller kraftværket til storbyerne. I områder med vulkansk aktivitet findes der geotermisk varme, men det er jo ikke alle der bor i nærheden af en vulkan.

Dertil kommer at nogle energikilder giver forurening, hvilket bliver uudholdeligt hvis de anvendes i stor målestok. De store kulfyr spyr røg og sod ud i luften og dækker jorden med aske; brændstoffer der er baseret på hydrocarboner (kulbrinter) giver smog; og kerneenergien giver os bekymringer på grund af strålingsfaren og problemet med affaldsstofferne. Den slags betænkeligheder behøver man ikke at nære i forbindelse med vind, vand og sol.

Men det nuværende økonomiske systems interesser spiller også en rolle. Store kapitaler ligger investeret i kraftværker og omfattende distributionsnet; hvis man skifter over til andre energiformer, vil meget af dette blive ganske forældet. Forandringer vil støde på modstand — også de forandringer der klart er at foretrække eller ligefrem er uundgåelige på langt sigt.

[Ramme/​illustration på side 6]

Benzinspareråd

Ja

Brug radialdæk

Sørg for at motoren altid er justeret

Nej

Brug ikke vinterdæk længere end nødvendigt

Start ikke bilen i „flyvegear“

[Ramme/​illustration på side 7]

Energispareråd for hjemmet

Ja

Isolér vægge og lofter

Indstil fyrets kedeltemperatur på mellem 60 og 65 grader

Brug koldt vand til skylning af vasketøj

Fjern lamper og lygter der ikke bruges

Tilluk pejsen eller kaminen hvis den ikke bruges

Sørg for hyppig afrimning af køleskabet

Nej

Lad ikke det varme vand løbe under vådbarbering