Ensomhed — vor tids tavse svøbe

„JEG er lukket ude, trist til mode, skal bare have tiden slået ihjel. Jeg spiser alene, går tur alene, sover alene og taler kun med mig selv. Der er ingen her til at høre på mig. Kun mig selv.“

„Lykke er: ikke at være ensom mere. Kedsomhed gør så ondt.“

Disse små breve var de sidste hjertesuk fra to mennesker der begik selvmord, to mennesker som følte sig overvældet af „en usynlig, tavs sygdom“, der nærmest har antaget epidemisk karakter — ENSOMHED.

Flere og flere mennesker oplever den nagende smerte der følger med erkendelsen af at de ikke hører til nogen steder, at de ikke er ønskede — ikke engang af deres egne slægtninge.

„Jeg kender ingen der virkelig forstår mig!“ lyder det beklagende fra mange. De er måske nok omgivet af mange mennesker, men de befinder sig i en tavs verden, uden en sjæl at kunne dele deres inderste tanker med og uden nogen der interesserer sig for dem, føler med dem og gerne lytter til dem.

Ensomhed øverst på listen

I 1978 foretog man en undersøgelse hvori 52.000 mennesker deltog. De blev alle spurgt hvilke følelser der gjorde dem mest modløse. Hvad stod øverst på listen? Over 40 procent svarede at de „ofte føler sig ensomme“. Det er meget foruroligende, især da det kun er meget få der bryder sig om at indrømme at de er ensomme.

Alligevel har nok de fleste prøvet at føle sig ensomme. Hos nogle går det hurtigt over. Men for mange andre bliver ensomheden kronisk, og for dem kan livet efterhånden blive uudholdeligt.

Ensomheden findes overalt. Teenagere, unge ugifte, midaldrende og ældre mennesker har alle mærket dens brod, og rigdom og position er ingen beskyttelse.

Ægteskabet er heller ikke automatisk et værn mod ensomhed. Mange forskere siger: „Blandt de ensomste mennesker i verden“ er mennesker der er fanget i et ægteskab hvor der ikke findes nogen virkelig kommunikation.

En ekspert har sagt om ensomhed: „Ingen menneskelig tilstand er så pinefuld — og så udbredt.“

Ensomhedens tragiske virkninger

Når ensomheden er værst kan den drive et menneske til selvmord. I adskillige afhandlinger sættes den voldsomme stigning i antallet af selvmord, specielt blandt teenagere, i forbindelse med at ensomhedsfølelsen er blevet så udbredt. Et sted hedder det: „Et tema der går igen ved alle selvmord er isolation fra familie, venner eller hvem som helst der kunne have tjent som et anker til virkeligheden eller som blot ville have hørt på dem.“

I et forsøg på at lukke ensomheden ude begynder mange at drikke, trøstespise, tage narkotika eller kaste sig ud i tilfældige erotiske forbindelser. Og i mange tilfælde er det også ensomhed der har været årsag til at man har oprettet klubber og foreninger for enlige, ægteskabsbureauer og deslige.

Derudover tilskrives ensomhed en lang række fysiske sygdomme — fordøjelsesbesvær, astmaanfald, hududslæt og meget mere. I en bog fremlægger forfatteren James J. Lynch dokumentation for at enlige og fraskilte, folk der ofte er alene, lever kortere end andre og lider af et utal af forskellige hjertesygdomme. Han konkluderer: Menneskeligt selskab er rent bogstaveligt en vigtig livsforsikring.

Undersøgelser tyder endda på at ensomhed kan udløse vold.

Naturligvis betyder dette ikke at alle mennesker der lider af bestemte sygdomme er ensomme, og det betyder heller ikke at alle enlige og fraskilte nødvendigvis vil have tilbøjelighed til at drikke, til promiskuitet, vold og lignende. Men det er tydeligt at ensomhed kan ødelægge et menneskes liv.

Ensomhedens årsager

I de sidste årtier er familiesammenholdet gået mere og mere i opløsning. Skilsmissetallet og antallet af enlige fædre og mødre er i praktisk talt alle lande steget voldsomt. Når vi dertil lægger antallet af enker, enkemænd og enlige bliver resultatet overvældende.

Noget andet der gør sig gældende er at indstillingen og udviklingen i vore dages samfund har skabt en atmosfære der uden tvivl er årsag til at mange bliver ensomme. Man har lagt vægt på upersonlig teknologi, på at opnå størst mulig produktion ved mindst muligt arbejde. Individet bliver ofte betragtet blot som et redskab i produktionens tjeneste. Mange mennesker har overført sådanne principper til deres eget liv. De ønsker ikke at foretage de følelsesmæssige investeringer der kræves for at opbygge et tilfredsstillende forhold til andre, så de indlader sig kun på overfladiske bekendtskaber. Når dette så ses i sammenhæng med rumalderens mange muligheder for at komme omkring, er det ikke vanskeligt at forstå hvorfor nogle bliver ensomme.

Fjernsynet har også været med til at forhindre en god kommunikation i familien og mellem venner. En anden uheldig omstændighed ved vore dages samfund er flugten fra landet til byen, og her er Japan typisk for den udvikling der er foregået i mange lande. Før anden verdenskrig bestod der i Japan en meget nær kontakt mellem familiens medlemmer. Slægtninge og naboer var altid i nærheden når man havde et problem. Men, ifølge en japansk sociologiprofessor ved navn Susumu Iivuka, „bor nu 60 procent af Japans 112 millioner indbyggere på kun to procent af hele Japans areal, og flere og flere familier føler sig nu isoleret i byernes betonjungler og har ikke tilpasset sig det nye mønster.“

Når man bor i en storby kan man let blive led og ked af at se mennesker, og når dagen er slut vil man måske helst undgå samvær med andre, måske endda med ens egen familie. Man ignorerer den fremmede som trænger til ens hjælp, ja man trækker sig ind i en beskyttende skal. Man har nu påbegyndt en proces som vil gøre én mere og mere isoleret, og isolationen som før var en tilflugt bliver efterhånden et ensomhedens fængsel.

Årsagerne til at mennesker bliver ensomme er mange og komplicerede. Men nogle vigtige spørgsmål er: Hvordan kan jeg klare ensomheden? Hvad kan jeg gøre for at komme ud af dens onde cirkel?

[Illustration på side 5]

Breve fra mennesker der begik selvmord af ensomhed