Maskinskrivning — på japansk
På sprog hvor man benytter de latinske bogstaver er det let at skrive korrespondance på skrivemaskine. På dansk behøver man for eksempel kun at huske på 29 bogstaver. Andre sprog kræver måske nogle få ekstra tegn, men de kan hurtigt læres. Så måske har du en skrivemaskine, eventuelt en transportabel model der ikke fylder ret meget og er let at bære.
Har du nogen sinde tænkt på at der er nogle sprog som ikke er begavet med så enkelt et skriftsystem? Tag for eksempel japansk.
Japanerne har tre skriftsystemer! Det enkleste af dem består af 51 tegn! De bruger også kinesiske tegn som kaldes „kanji“, og dem er der mindst 8000 af! Hvad med en skrivemaskine til det japanske sprog? Der findes faktisk en japansk skrivemaskine.
Der er én fordel ved den japanske skrivemaskine — og det er til gengæld også den ENESTE. Den har kun en (1) taste! Så man behøver ikke at bekymre sig om noget tifingersystem!
Den japanske skrivemaskine
I begyndelsen af den første verdenskrig udviklede Kyota Sugimoto en skrivemaskine til det japanske sprog, men den er siden blevet forenklet. Den enkleste skrivemaskine som man benytter nu, har et magasin til bogstaverne (tegnene) som er opdelt i fire afsnit.
Det første indeholder 272 tegn, heriblandt de fonetiske tegn der kaldes „hiragana“ og „katagana“, som udgør omkring 100 af de 272 tegn. De to næste afsnit er hver delt op i to underafdelinger og indeholder blot de mest benyttede kinesiske tegn, de såkaldte „kanji“ — i alt 1900. Til sidst er der så en afdeling med „blandet indhold“, heriblandt det latinske alfabet (A, B, C osv.) i både store og små bogstaver, de arabiske og kinesiske tal, skilletegn med mere. Det giver i alt 2273 tegn. Dette er standardsættet.
Til særlige maskinskrivningsopgaver findes der tegn som ikke benyttes så ofte. To sæt af disse tegn består af 858 typer, som udskiftes med standardsættet, og til mere omfattende formål er der yderligere 2503 tegn at vælge imellem. En japansk skrivemaskine kan altså skrive 5634 tegn. I skrivemaskinens magasin kan der være næsten halvdelen på én gang! Det er ikke en skrivemaskine man tager med i flyveren for at kunne skrive et brev til sin ven.
Magasinet måler 50 gange 53 centimeter, og heri ligger typerne med tegnene opad. Man lader vognen glide hen over magasinet enten frem eller tilbage, til højre eller til venstre og lokaliserer derved det ønskede tegn. Selve magasinet kan også bevæges. Nu trykker man så „tasten“ ned, og dette aktiverer en arm som samler det udvalgte tegn op, slår det an mod farvebåndet så det danner et aftryk på papiret, og derefter lægger det tilbage på sin plads i magasinet.
Sædvanligvis tager det et år med to eller tre timers øvelse om dagen at lære det grundlæggende tegnsystem. Efter fire eller fem års erfaring kan en god maskinskriver nå op på en hastighed af 50 til 60 ord i minuttet.
Hvis man skal skynde sig, er det faktisk hurtigere at skrive et japansk brev i hånden end på maskine!
[Diagram på side 21]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Vogn
Arm
Farvebånd
Taste
Magasin
Vælgerarm
Skema