Forstår du betydningen af det du ser?

UDEN NATURLIG HENGIVENHED

SYNES du ikke det er helt naturligt at folk viser hengivenhed mod dem der står dem nær — søskende, forældre, ægtefæller og børn? For små børn er det faktisk helt naturligt at være hengivne over for alle, både over for slægtninge og over for andre.

Verden i dag er imidlertid ikke præget af alt for megen kærlighed og hengivenhed. Naboer har en ligegyldig holdning til hinanden. Fremmede bliver mødt med en „hvad kommer det mig ved“-indstilling, og den naturlige hengivenhed man skulle forvente at finde i familien, mangler også alt for ofte. Hvorfor?

Naturlig hengivenhed for børn

Før i tiden var de fleste små piger glade for at lege med dukker, og de så frem til at vokse op og få deres egne „virkelige, levende“ udgaver. Det var naturligt at blive moder. Man anså kvinder for at have et vist „moderinstinkt“. Men en bog der for nylig er blevet udgivet i Frankrig, angriber dette synspunkt. Den hævder at det ganske enkelt er en myte som mændene har opfundet for at sikre sig at kvinderne er dem underdanige.

Mange kvinder er tydeligvis enige i dette. Andre interesser får let lov at overskygge den hengivenhed de måtte have for børnene — både før og efter fødselen. Og selv om disse kvinder nok bliver oprørte når de ser andre mishandle børn, synes de slet ikke det er oprørende at det i mange lande er meget let at få en abort. Men er abort ikke den værste form for børnemishandling?

I vort tyvende århundrede er den naturlige hengivenhed for børnene blevet så lille at den schweiziske avis Weltwoche- Report i nummeret for 8. august 1979 skrev: „Det som Ellen Keya for 79 år siden proklamerede som barnets århundrede, kan godt vise sig at ende som det mishandlede barns århundrede. Vi ser i dag en rystende stigning i fysisk mishandling af børn i hele verden . . . Foruden den fysiske mishandling er der også den psykiske mishandling, som kan være mindst lige så slem.“

Den skade en sådan børnemishandling forårsager, enten den er fysisk eller psykisk, kan senere give bagslag for de forældre der står bag den. Prøv at forestille dig hvordan en fader som ikke har vist sine børn nogen særlig naturlig hengivenhed, må have følt det da hans næsten voksne søn sagde til ham at „hvis han skulle leve livet om igen, ville han gerne være en teddybjørn, for så kunne han blive omfavnet“.

Hvad er der sket med den naturlige hengivenhed?

Den naturlige hengivenhed mellem ægtefæller

Når unge mennesker ikke får den naturlige hengivenhed de har behov for — og fortjener — i hjemmet, forsøger de måske at finde den andre steder. Det kan være en delvis forklaring på at der i nogle lande indgås stadig flere teenageægteskaber, eller at stadig flere unge flytter sammen uden at gifte sig.

Men finder disse unge mennesker den naturlige hengivenhed de ikke fik hjemme, når de flytter sammen? Nogle gør. Den kendsgerning at hundredtusinder af dem senere lader sig skille eller flytter fra hinanden, er imidlertid et tydeligt bevis på at hengivenheden mellem dem ikke altid er så naturlig som ventet.

Tænk også på de mange eksempler der er på at ægtefæller mishandler hinanden. For et par år siden kunne man læse i et nyhedsblad: „For forfatteren John Howard Payne, som levede i det nittende århundrede, var hjemmet Home Sweet Home (Hjem, mit kære hjem). I dagens USA er hjemmet alt for ofte et sted hvor man puffer, skubber, slår og sparker hinanden samt skriger, torterer og myrder . . . hvert år bliver der øvet vold mod hele otte millioner amerikanere af medlemmer af deres egen familie.“

Statistiske oplysninger fra England viser at hvert ottende mord bliver begået af en mand eller kvinde som tager livet af sin egen ægtefælle.

Igen stiller vi spørgsmålet: Hvad er der sket med den naturlige hengivenhed?

Naturlig hengivenhed for gamle forældre

Efterhånden som børnene vokser og bliver ældre, kan den naturlige hengivenhed de havde for deres forældre og bedsteforældre, kølnes. Pludselig er de ældre „helt udenfor“ og „håbløst gammeldags“. Ja, det er til og med almindeligt at de „er i vejen“. Alt for ofte bliver de henvist til alderdomshjem eller andre institutioner, ikke altid fordi det er nødvendigt, men fordi det er mere bekvemt.

Om denne praksis skrev avisen Weltwoche-Report for 19. december 1979: „Alderdomshjem er ikke først og fremmest sociale institutioner, men et udtryk for vor sociale tænkning og adfærd. Den agtelse — eller måske mangel på agtelse — som vi viser vore gamle, åbenbarer i hvilken udstrækning vi viser menneskekærlighed. I de såkaldt ’underudviklede’ lande nyder ældre mennesker den største respekt. I disse lande finder vi ingen alderdomshjem, i det mindste ikke i dem der endnu ikke er blevet oversvømmet af vor civilisation. Hvad dette angår, har vi stadig noget at lære. Ja, faktisk en hel del.“

Igen er det på sin plads at stille spørgsmålet: Hvad er der sket med den naturlige hengivenhed?

Hvorfor mindre naturlig hengivenhed?

Guds oprindelige hensigt var at alle mennesker skulle tilhøre én forenet familie, hvor det skulle være helt naturligt at vise Gud og andre mennesker hengivenhed. Men Guds modstander, Satan Djævelen, brød denne enhed i Edens have. Nu benytter han alle midler til at modarbejde Guds hensigt, som går ud på at genoprette enheden ved hjælp af Guds rige.

Især siden den første verdenskrig er samfundet gået i opløsning på grund af politisk og social uro. I mange lande sættes materielle ejendele højere end menneskelige forhold. Ofte er moralske og religiøse normer blevet tillagt mindre og mindre betydning, indtil de fuldstændig er forsvundet. Ordet „JEG“ skrives stadig oftere med store bogstaver, mens „du“ skrives med små bogstaver. Alle disse faktorer har haft en dybtgående indvirkning på vor tids familier.

At menneskene i dag viser mindre naturlig hengivenhed, især inden for familien, er, som det fremgår af Bibelen i Andet Timoteusbrev 3:1-5, et af de klare beviser på at vi nu lever i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning. Et nyt verdenssamfund som Gud står bag, vil snart erstatte vore dages samfund af mennesker der er „uden naturlig hengivenhed“.

Undersøg hvad Gud kræver af dem der ønsker at blive en del af dette nye verdenssamfund. Følg hans opfordring i Ordsprogene 4:4: „Vogt mine bud, så skal du leve.“ Da vil du fortsætte med at leve. Du vil kunne glæde dig over at leve i en tid da det vil være den mest naturlige ting i verden at vise hengivenhed over for dem der står dig nær.

[Fodnote]