Unge spørger:

„Læse? Hvorfor dog det?“

FEMTENÅRIGE Pierre fra Paris læser ikke særlig meget. „Jeg læser selvfølgelig tegneserier,“ siger han, „og somme tider blade om racerbiler.“ Men derudover læser han næsten kun hvad han skal læse i forbindelse med sit skolearbejde.

Hvordan ser du på det at læse? Synes du at det er kedeligt og noget af en prøvelse at skulle læse selv en kort artikel som denne? Hvis du synes det, er du ikke alene om det. Det franske TV-ugeblad Télérama har under overskriften „Læse? Det må være en spøg!“ skrevet: „Dette er hvad [nogle unge der blev adspurgt] havde at sige om det at læse. De udtalte sig meget åbenhjertigt. De læser meget lidt, om overhovedet, af den simple grund at de finder det kedeligt.“ Artiklen drog denne triste slutning: „Der er næppe én ud af tre der virkelig kan kaldes ’en læser’.“

’Jamen, betyder det så meget?’ spørger du måske. Ja, det gør det, for, som forfatteren Sir Richard Steele, der levede i det 18. århundrede, sagde: „Læsning er for sindet hvad øvelse er for legemet.“ Ja, sindet har brug for motion, ligesom legemet. Du tager det måske nok for givet at du kan lade blikket glide hen over en trykt side og få en mening ud af det, men mange videnskabsmænd er forbløffede over denne bemærkelsesværdige evne. Det at læse kræver et så fantastisk kompliceret samarbejde mellem øjet og hjernen at en videnskabsmand i bladet Science Digest er blevet citeret for at sige: „Skulle vi dømme ud fra hvad datamaterne kan, ville vi sige at øjet ikke kan læse.“ Men øjet kan læse — og det endda både hurtigt og effektivt.

Men vor evne til at læse er langt mere end en videnskabelig sensation. Den giver intellektet og fantasien mulighed for at udfolde sig. Mens man sidder i sin lænestol kan man føle sig hensat til jordens fjerneste egne, man kan møde spændende mennesker, grunde over udtryksfulde digte, tilegne sig nye og inspirerende tanker, analysere de seneste begivenheder og genopleve historien. Det at læse er dog også nøglen til noget andet, noget der betyder langt mere — nemlig forståelse af Bibelen. Kun ved at læse den kan vi finde ud af hvorfor vi er til, hvordan det vil gå os og hvad vi må gøre nu for at behage Gud.

Bibelen tilskynder os derfor til at læse — og lære at læse godt. Josua, der havde den store opgave at føre Guds folk ind i det forjættede land, fik at vide at han skulle ’læse dæmpet i Guds lov dag og nat’. (Josua 1:8, NW) Tilsvarende fik Israels konger bud om at lave en afskrift af Guds lov og ’læse i den alle deres levedage, at de kunne lære at frygte Jehova deres Gud, så de tog vare på alle denne lovs ord og på disse anordninger og holdt dem’. (5 Mosebog 17:19) Skulle det være mindre vigtigt for os i dag at læse i Bibelen?

Hvorfor mange ikke læser

Der er ikke desto mindre mange unge der ligefrem føler lede ved tanken om at skulle læse en bog. Og nogle lærere siger det skyldes den måde man lærer at læse på i skolen. Måske kan du selv huske hvor ensformigt det var at sidde og gentage kedelige, livløse sætninger som „Bo så en ko“ og lignende, da du lærte at læse. Forskere der har talt med over 300 børn, siger: „Alle børnene uden undtagelse klagede over hvor dumme historierne i deres første læsebøger var, og fortalte hvor meget de havde afskyet at skulle læse dem. . . . Disse bøger er en fornærmelse mod barnets intelligens.“ Da du blev ældre stillede sagen sig måske ikke meget bedre. Du blev sikkert sat til at læse de såkaldte klassikere — bøger der trods al deres „stil“ virkede forfærdelig tørre og svære at forstå. Efterhånden blev det en kedelig pligt at læse.

Men hvis man ikke er en læsehest kan man måske alligevel kun delvis give skolerne skylden for det. I førnævnte undersøgelse i bladet Télérama gav 21 procent af de adspurgte denne forklaring på at de fandt det kedeligt at læse: „Jeg vil hellere se fjernsyn.“ Med hvilken virkning? I en rapport fra Det mentalhygiejniske Institut i Amerika siges det: „Vidnesbyrd støtter nu den antagelse at hvis man ser meget fjernsyn kan det tage den tid man skulle bruge til at øve sig i læsning, skrivning eller i andre færdigheder der er nødvendige i skolen. . . . Fjernsynet synes i det hele taget at hæmme lysten til at få en uddannelse.“

Hvad har resultatet været? I en artikel i avisen International Herald Tribune kunne man læse: „Stadig flere elever over hele landet begynder nu på highschool uden de læsefærdigheder der er nødvendige for at kunne studere historie, og i løbet af de to sidste årtier er historie så godt som forsvundet som et særskilt fag i Amerikas highschools.“ I overensstemmelse hermed når en rapport som Ford Foundation udsendte i 1979, ligeledes frem til den slutning at 25 millioner amerikanere slet ikke kan læse og andre 35 millioner kan betragtes som analfabeter.

Men er det nu så vigtigt at kunne læse i vor fjernsyn- og datamatalder? Ja, det er det bestemt. Hvis man ikke er i stand til at læse og udfylde en ansøgning, kan man måske ikke engang blive ansat som ufaglært arbejder. Og kan selv den bedste datamat nogen sinde erstatte menneskers fantasi? Når man læser stimuleres fantasien fordi man tvinges til at forestille sig det man læser. Fjernsynet, derimod, „overlader ikke ret meget til fantasien,“ som 12-årige Debbie siger. Og selv om der findes fjernsynsudsendelser man kan lære noget af, har man så ikke stadig brug for bøger og blade når man mangler nogle bestemte oplysninger? Giver fjernsynet én mulighed for at standse op og læse noget igen som man ikke umiddelbart forstod, eller tænke dybere over noget der gjorde indtryk på én? Datamater kan måske virke mere spændende end bøger, men kan man lære at betjene dem uden at læse en brugsanvisning?

Det vil altså fortsat være vigtigt at kunne læse. Og de der læser så dårligt at de ikke kan tyde en opskrift i en kogebog eller en simpel busplan, er meget uheldigt stillet. Problemet er så alvorligt at en lærer har sagt: „Analfabetisme er i virkeligheden et langt større funktionelt handicap end tabet af lemmer er.“

Bliv bedre til at læse

At vide at man bør læse gør det imidlertid ikke lettere. Det kræver en stor indsats at blive dygtig til at læse. Måske kender du en der er god til at spille på guitar. Har du nogen sinde tænkt over hvor mange timer han har måttet øve sig for at blive så dygtig? Det var ikke nok for ham at kunne frembringe toner eller at kunne læse noder. Han måtte øve sig — for eksempel i skalaer — og efterhånden blev han hurtigere og hans fingre mere smidige. Det har faktisk været et hårdt stykke arbejde, men han fortryder ikke at han har brugt tid på det.

Hvis man gerne vil være dygtig til at læse, er det heller ikke nok at man kan stave sig frem til ordenes betydning. Det franske ugeblad L’Express har for eksempel gjort opmærksom på at det er et „handicap“ hvis man er ude af stand til at læse „en prøve der er tilpasset ens alder, med en hastighed af mindre end 8000 til 10.000 ord i timen“. (Lad ikke denne tilsyneladende imponerende hastighed tage modet fra dig, for du læser sandsynligvis denne artikel mindst lige så hurtigt.) Hvis man på den anden side ikke læser tilstrækkelig hurtigt (mindst 150 ord i minutteta), vil man sidde og falde i staver over de enkelte ord i stedet for at analysere tankerne. Og hvis man hele tiden må springe tilbage i teksten fordi man ikke kan følge tankerækken, vil man finde det meget besværligt at læse.

Det kan hjælpe en at forsøge at spænde over et større stykke, så man kan læse flere ord ad gangen. Lad ikke dine øjne standse op ved hvert enkelt ord. Form ikke ordene med munden mens du læser; det vil sinke dig. (Til tider er det selvfølgelig helt på sin plads at „læse dæmpet“ for sig selv, som for eksempel når man studerer noget der har med Bibelen at gøre.) Mens du læser kan du spørge dig selv om du forstår det du læser. Sammenhold det med hvad du i forvejen ved om emnet. Det kan hjælpe dig til at bevare interessen og blive ved med at koncentrere dig.

Omgivelserne betyder også meget. Hvis man skal læse noget tungt stof er det ikke en god idé at sætte sig i en blød lænestol og skrue op for musikken. Prøv i stedet at sætte dig ved et bord der er ryddet for alt hvad der kunne aflede din opmærksomhed, og find en stol som du ikke sidder og falder i søvn i. Sørg også for at der er frisk luft i værelset.

Den amerikanske filosof H. D. Thoreau har skrevet: „Hvor mange er ikke blevet ført ind i en ny livsepoke ved at læse en bog.“ Sådan kan det også gå i dit tilfælde, navnlig hvis du får smag for at læse ’bøgernes bog’, Guds ord, Bibelen. (1 Peter 2:2) Det vil koste tid — og kræfter. Men det er det værd!

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 21]

Behøver man at læse i vor fjernsyns- og datamatalder?

[Tekstcitat på side 22]

Det vil koste tid og kræfter. Men det er det værd!

[Illustration på side 21]

Når man læser ligger store kundskabsområder åbne for en, og man får mulighed for at lære Skaberen at kende

[Illustration på side 22]

Det er svært at læse i omgivelser der er for distraherende, eller som får en til at slappe for meget af