Hvad siger Bibelen?

Afhænger vor fremtid af skæbnen?

EN HÅND børster blidt et fnug af en barnekind — alle forældre kan sikkert nikke genkendende til denne omsorgsfulde handling. Men netop denne situation er uhyggeligt anderledes: Barnet er dødt og er ved at blive begravet. Det er et af de over 2000 ofre for en katastrofe der bragte sorg over hele Indien mens resten af verden chokeret så til. Dette barns død er en eftervirkning af en hvid sky af udsivende giftgas der forårsagede sygdom og død da den sænkede sig over byen Bhopal.

Med tanke på denne tragedie udbryder nogle: „Det var skæbnen!“ Andre slår sig til tåls med tanker som: ’Det var forudbestemt,’ eller: ’Det kunne ikke være anderledes.’ Men ikke alle indere hæfter skylden for katastrofen i Bhopal på en blind skæbne.

Hvad mener du? Tror du at det var skæbnen der stod bag? Afhænger vor fremtid af skæbnen?

Trækker skæbnen i trådene?

Skæbnetroen er forbundet med fatalismen, der lærer at „begivenheder til alle tider er fastlagt på forhånd, sådan at mennesker ikke er i stand til at ændre dem“. Af hvem er de fastlagt? „Af en upersonlig, overnaturlig kraft,“ vil nogle fatalister svare. Andre tror at en gud har fastlagt hvert enkelt menneskes hele livsløb, deriblandt dødstidspunktet og dødsårsagen, og at man intet kan gøre for at ændre det.

Denne opfattelse finder imidlertid ikke støtte i Bibelen. Den fortæller ganske vist at det er forudbestemt hvordan det vil gå de onde og de gode, ligesom visse begivenheder er forudbestemte, men enkeltpersoners skæbne er ikke fastlagt. Et bibelsk opslagsværk ved navn The Dictionary of the Bible siger om ordet „skæbne“ som det anvendes i én oversættelse: „En undersøgelse af sammenhængen viser at der ingen steder fremholdes en blind fatalisme. Somme tider hentydes der til menneskenes fælles lod, og somme tider til den skæbne menneskene bringer over sig selv eller som bringes over samfundet.“ — Se som et eksempel Første Mosebog 18:25 i Den danske autoriserede oversættelse.

Læg mærke til at Bibelen går ind for den grundlæggende, logiske lov om årsag og virkning, idet den siger: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Disse ord er indlysende sande. De kræver intet bevis, ingen begrundelse. Og eftersom vi høster hvad vi sår, siger det da ikke sig selv at det er os der bærer ansvaret for konsekvenserne af vore handlinger? De er ikke på forhånd fastlagt af en blind skæbne.

En fri vilje

Vi har en fri vilje. At vi virkelig har mulighed for at træffe et valg, fremgår af følgende skriftsted: „Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom, ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde dig til ham; for han er dit liv og rækken af dine dage.“ (5 Mosebog 30:19, 20) Hvorfor skulle Jehova Gud tilskynde os til at vælge livet hvis vi i virkeligheden ikke havde noget valg?

Hvis vi ikke var andet end robotter hvis handlinger var blevet forudbestemt af en slags „programmør“ i himmelen, ville der da være nogen værdi i Jesu vejledning: „Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør“ der fører til evigt liv? Eller hvilken mening ville der være i denne udtalelse fra ham: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst“? Overhovedet ingen! Der ville ikke være nogen grund til at åndeligt dovne mennesker kæmpede energisk for at tjene Gud, eller for fortsat at følge Bibelens vejledning. — Lukas 13:24; Mattæus 24:13.

Hvis Jesu discipel Paulus mente at hans skæbne allerede var beseglet, mister disse ord af ham al mening: „Jeg mener ikke, at jeg er fuldkommen. Jeg har endnu meget at lære. Men jeg bliver ved med at arbejde hen mod den dag, da jeg kan gribe det, som Kristus frelste mig til. Jesus Kristus har jo allerede vundet sejren for mig. Nej, kære brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg er nået i mål. Men jeg sætter alle kræfter ind på dette ene: At glemme alt, hvad der ligger bag mig, og stræbe frem mod det, der ligger foran. Jeg spurter frem mod målet for at kunne modtage den sejrspris, som Gud fra det høje har kaldet os til.“ — Filipperne 3:12-14, Ny Testamente — på hverdagsdansk.

Ville der være nogen fornuft i at en kristen ’satte alle kræfter ind’ eller ’spurtede frem mod målet’ hvis det af skæbnen allerede var bestemt hvem der skulle vinde endnu før løbet begyndte? Hvis det forholdt sig sådan, hvorfor så overhovedet deltage i løbet? Nej, den opfattelse at ’der kun sker det der skal ske’, stemmer ikke med Bibelen.

Vi er ikke marionetdukker i hænderne på en overmenneskelig magt der ’trækker i trådene’ og styrer enhver af vore handlinger. Vor skæbne var ikke beseglet endnu før vi blev født.

Hvorfor må gode mennesker lide ondt?

Hvis vort liv ikke styres af skæbnen, hvorfor synes det da som om gode mennesker ofte må lide ondt? Et af de svar Bibelen giver er at „tiden og tilfældet“ berører os alle. (Prædikeren 9:11) Man kan blive et uskyldigt offer for tilfældigheder ved for eksempel at befinde sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Et andet svar som Bibelen giver, er at menneskeheden har arvet synden, og dermed ufuldkommenheden: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Det er ikke blot vore handlinger der bærer præg af vore fejl og mangler, det gør det vi bygger eller fremstiller også. Det er menneskenes ufuldkomne natur der bærer skylden for at sikkerhedsforanstaltninger tilsidesættes, at advarsler overhøres, at gode forsætter overvindes af begærlighed, og lignende.

Vor fremtid afhænger altså ikke af skæbnen; vi er frie til selv at forme vor „skæbne“. Den engelske digter William Ernest Henley har udtrykt en lignende overbevisning med ordene: „Jeg er min skæbnes herre; jeg er min sjæls kaptajn.“ Men over 3000 år før Henley blev født, formulerede en bibelskribent tanken endnu mere præcist. Han var klar over at det var op til ham selv om han ville have en god eller en dårlig fremtid. Det afhang af om han valgte at adlyde Gud eller ikke. Han skrev: „Vælg selv i dag hvem I vil tjene . . . Men jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ — Josua 24:15.

[Tekstcitat på side 16]

Var tragedien i Bhopal bestemt af skæbnen?

[Tekstcitat på side 17]

Mange mener at vort livsløb er fastlagt og at man intet kan gøre for at ændre det

[Tekstcitat på side 17]

Ifølge Bibelen er visse begivenheder forudbestemt, men enkeltpersoners skæbne er ikke fastlagt