Stjernernes farver
GULE dværge, røde superkæmper, varme blå stjerner . . . Sådanne udtryk vækker måske forventning om at kunne se et helt kalejdoskop på himmelen. Men de fleste af os har svært ved at se nogen som helst forskel på stjernerne, bortset fra deres lysstyrke. Hvad kan astronomen se som vi ikke kan se?
Selv med et mellemstort teleskop kan man knap nok skelne stjernernes farver. Ikke desto mindre har de forskellige farver. Det er som en bibelskribent skrev for omkring to tusind år siden: „Stjerne er forskellig fra stjerne i glans,“ og selvfølgelig også i farve. — 1 Korinther 15:41.
Hvorfor kan vi så ikke se stjernernes forskellige farver? Selv om vore øjne vænner sig til mørket efter nogle få minutter, kræver de et vist minimum af lysintensitet for at kunne opfatte farver, og stjerneskin er ikke stærkt nok. Vi kan nok se objekter der er langt væk, men det er stadig svært for os at skelne deres farver.
Astronomerne omgår dette problem ved at bruge følsomme fotografiske plader sammen med kraftige teleskoper. Det fotografi der ses til højre, taget ved langtidseksponering, viser tydeligt bestemte stjerners forskellige farver på den sydlige halvkugle mens de flytter sig på nattehimmelen. Hvor er det et smukt vidnesbyrd om Guds skaberkraft! — Salme 8:3.
[Kildeangivelse på side 31]
David Malin, Anglo-Australian Telescope Board