Meroë — Vidnesbyrd om en glemt storhedstid
Af Vågn op!-korrespondent i Kenya
VERDEN har næsten glemt oldtidsbyen Meroë. Den ligger på den østlige bred af Nilen, cirka 200 kilometer nordøst for den sudanske by Khartoum. Meroë var engang den stolte hovedstad i det ætiopiske rige. I dag er den en by i stadigt forfald. Dens smuldrende templer, dens tomme paladser og ødelagte kunstværker giver blot en svag forestilling om fordums pragt og rigdom. Lad os prøve at se lidt nærmere på nogle af de gamle ruiner.
Vi befinder os på det sted hvor Amons tempel lå. I oldtiden var templet omkring 140 meter langt. Selv i dag kan man se ruiner af templet rage op af ørkensandet. Man kan også stadig se granitstatuer af væddere, som engang var opstillet på rad og række langs den brede processionsgade der førte op til templets indgang.
I umiddelbar nærhed af tempelområdet kan man se nogle af statuerne, graveringerne og malerierne som i rigt mål har smykket de kongelige paladser. Måske vil man hellere beundre de smukt graverede søjler der omgiver et nærliggende svømmebassin. Et rørsystem ledte vandet ned i bassinet gennem munden på nogle små statuer med løvehoveder — lige så kunstfærdigt som her i det 20. århundrede. Trods tidens tand, solen og ørkensandet kan man stadig ane de stærke farver som pryder søjlerne omkring bassinet.
I den østlige udkant af Meroë finder vi Soltemplet, der engang spillede en fremtrædende rolle i forbindelse med indbyggernes tilbedelse. Skønt det ikke kan måle sig med Amontemplets imponerende størrelse, er det rigt udsmykket med blå og gule fliser på gulve og vægge såvel som udskårne reliefbilleder der skildrer militære triumftog.
Et betydningsfuldt vidnesbyrd om Meroës storhedstid er begravelsespladsen. På en stor ørkenslette forholdsvis nær ved byen ses flere forskellige pyramider. Selv om de ikke er lige så store og majestætiske som de ægyptiske pyramider, er disse gravkamre i Meroë alligevel imponerende. De står som vidnesbyrd om en glemt kongelig livsstil. Meroë var i sine velmagtsdage en fremtrædende by — et oldtidens Paris, Washington eller Moskva.
Men hvem boede og arbejdede dér? Og hvad førte til byens fald?
Folket og dets historie
Det var kusjitter, eller ætiopiere, der grundlagde Meroë. Det afrikanske særpræg viser sig tydeligt i byens vægmalerier og billedskærerarbejder. Den ægyptiske kultur har sat sit præg på byen, men hen imod slutningen af det andet årtusind f.v.t. rev Ætiopien sig løs fra det ægyptiske herredømme.
Ved slutningen af det ottende århundrede f.v.t. erobrede Ætiopien faktisk Ægypten, og beherskede det i omkring 60 år. Mange tror at Ægypten var det eneste storrige der opstod i Afrika, men sådan forholder det sig ikke. En af de ætiopiske herskere i det ottende århundrede f.v.t., kong Tirhaka, er endda omtalt i Bibelen.
Ifølge den bibelske beretning kæmpede den assyriske konge Sankerib mod Libna samtidig med at han forberedte et angreb mod Jerusalem. Pludselig hørte han at kong Tirhaka var draget ud for at kæmpe mod assyrerne. (2 Kongebog 19:8, 9; Esajas 37:8, 9) Assyriske inskriptioner fortæller imidlertid at Tirhaka blev besejret ved Eltekeh. Og et halvt århundrede senere ophørte det ætiopiske herredømme over Nildalen da Assyrien undertvang sig Ægypten. — Nahum 3:8-10; Esajas 20:3-6.
I den periode tjente byen Napata som hovedstad for Ætiopien. Men i 540 f.v.t. blev Meroë hovedstad for storriget, og var det i de næste 800 år. Og skønt riget var i tilbagegang hvad magt og indflydelse angik, var herskerne i Meroë stadig i stand til at udøve en vis magt.
I Romerrigets glansperiode hjalp evangelieforkynderen Filip en ætiopisk eunuk til at blive kristen. (Apostelgerninger 8:26-29, 38) Bibelen fortæller at denne mand var skatmester hos Kandake, Ætiopiens dronning. Navnet Kandake synes at have været en titel som blev båret af de dronninger der herskede fra Meroë. Det er derfor muligt at Meroë har haft berøring med den kristne menighed.
Rigets fald
Men hvorfor gled riget langsomt over i glemselen? Oplysningerne er sparsomme, og det gør ikke sagen lettere at kusjitternes oldtidssprog endnu ikke kan tydes. En omformet udgave af de ægyptiske hieroglyffer var blevet anvendt i en tidligere periode, men den meroitiske kursivskrift er uden sidestykke. Den kan ses på stenkonstruktioner ved indgange til templer, paladser og andre steder. Meroitiske ord kan læses og udtales, men desværre ikke forstås. Vi må derfor til en vis grad gætte os frem til hvad der egentlig er foregået.
Et nyt kongerige i Aksum voksede frem, og måske udkonkurrerede det Meroës handelsmagt, hvilket førte til byens fald. Uanset hvordan det forholder sig, blev Meroë omkring år 350 e.v.t. angrebet og ødelagt af Aksum. Meroë og dens nabobyer og kultur forsvandt ud af historien indtil arkæologiske udgravninger i nyere tid bragte dens tidligere storhed for dagens lys.
Landskabet i nærheden af oldtidens Meroë er fyldt med enorme slaggedynger, hvilket viser at befolkningen kendte hemmeligheden ved at smelte jernmalm, og slaggerne vidner om at de smedede jern i stor stil. I Meroës ruiner finder man landbrugsredskaber og våben der er fremstillet af jern. På grund af Meroës beliggenhed ved den vigtige handelsvej mellem øst og vest kom der mange købmænd og karavaner til området. Og med adgang til Det Indiske Ocean gennem det ætiopiske højland og til det vestlige Afrika syd for Sahara, var det nemt for Meroës indbyggere at udbrede deres viden og gøre deres indflydelse gældende i andre dele af Afrika.
Alligevel kan Meroë komme med på listen over de utallige riger der kort smagte magtens og storhedens sødme for derefter at forsvinde i glemselens mørke. På trods af alle de kunstværker og rigdomme byen engang har rummet, er den i dag ikke meget andet end en dynge ruiner. Denne prægtige men glemte ætiopiske by har dog uden tvivl sat et uudsletteligt præg på hele den civilisation der har bredt sig i Afrika.
[Illustration på side 24]
Relief på en gravpyramide
[Illustrationer/kort på side 25]
Øverst: Tempelruiner i Meroë
Nederst: Gravpyramider i Meroë
[Kort]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
SUDAN
Meroë
Det Røde Hav
ÆGYPTEN
SAUDI-ARABIEN