Satanismens dage er talte
JEHOVA GUD skabte Adam og Eva, satte dem i en paradisisk have og sagde til dem at de skulle blive frugtbare og fylde jorden med et retfærdigt afkom. De skulle tage sig af haven, dyrke og passe den og leve evigt — på den ene betingelse at de ikke spiste af et bestemt træ midt i haven. Hvis de gjorde det ville de dø. — 1 Mosebog 1:27, 28; 2:8, 9, 15-17; Esajas 45:18.
En mægtig engel gjorde oprør mod Gud og blev Satan, der betyder „modstander“, fordi han ønskede at overtage magten. Han ønskede at menneskeheden skulle tilbede ham alene. Han lokkede Eva til at spise af den forbudte frugt idet han hævdede at frugten blot var dejlig at spise og at hun ikke ville dø, men ville blive som Gud og kende godt og ondt. Den første beslutning hun traf var ond; hun besluttede at det ville være godt at spise af den forbudte frugt. Eva spiste, gav noget af frugten til Adam, som også spiste deraf. Til sidst døde de begge. Derved gav Adam synden og døden i arv til deres afkom, og det har deres efterkommere lidt under lige siden. (1 Mosebog 3:1-6; Romerne 5:12) De to første mennesker valgte at følge Satan og blev de første som gik over til satandyrkelse. Helt frem til i dag har millioner været af den opfattelse at deres første forældres religion var og er god nok til dem. „Hvis I bliver ved med at fremstille jer for en som trælle for at adlyde ham, er I hans trælle fordi I adlyder ham.“ — Romerne 6:16; Johannes 17:15, 16; 1 Johannes 5:19.
Jehova har udtalt den endelige dødsdom over Satan, men har tilladt ham at blive i live for en tid. Det ville give Satan mulighed for at bevise den påstand han fremsatte over for Gud. Den går ud på at Gud ikke kunne sætte mennesker på jorden som ville bevare deres uangribelighed under prøve — en påstand som på dramatisk vis skildres og besvares til fordel for Jehova i de to første kapitler i Jobs Bog. Trods smertelige og ondskabsfulde angreb fra Satan valgte Job at forblive trofast over for Gud og beviste derved at Satan er en løgner. (1 Mosebog 3:15; 2 Mosebog 9:16; Job 42:7) I Hebræerbrevet, kapitel 11, findes der også en lang opremsning af vidner som stillede sig på Jehovas side i spørgsmålet om hvem der besidder universel suverænitet.
Jesus Kristus tilvejebragte helt og fuldt et svar i Jehovas favør i det store stridsspørgsmål om universel suverænitet og om menneskets uangribelighed over for Gud. Det var et knusende nederlag for Satan. Jesus afslog rent ud Satans tilbud om at blive hersker over hele verden mod at udføre en tilbedelseshandling over for Satan. Jesus bestod desuden standhaftigt en ildprøve da han døde på en marterpæl. Han besejrede både Satan og Satans verden og tilvejebragte et fuldkomment eksempel som vi kan efterfølge. — Mattæus 4:8-10; 27:50; Johannes 16:33; Hebræerne 5:7-10; 1 Peter 2:21.
I betragtning af den onde tid vi lever i, kan det virke som om Satan har fået mere magt end nogen sinde før, og at satanismen vinder hastigt frem. I Åbenbaringens Bog i Bibelen bliver der imidlertid skildret en helt anden situation. Vi læser i kapitel 12, vers 7-9, 12:
„Der udbrød krig i himmelen: Mikael [Jesus Kristus] og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham. Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“
Et evigt liv på en paradisisk jord
„Da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Satan optrapper sin dæmoniske aktivitet i disse „sidste dage“. (Jakob 5:1-3) Men oven over vor tids tunge skyer er himmelen dog blå. I Åbenbaringen 21:1, 3-5 fremholdes dette håb: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere. Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’ Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“
Til den tid vil Jesus Kristus regere i tusind år, og i løbet af denne periode vil Jehova gennemføre det der var hans oprindelige hensigt med at skabe jorden og mennesket. (Åbenbaringen 20:1, 2, 6) Denne hensigt gik ud på at mennesket skulle opfylde jorden med retfærdigt afkom, tage sig af jorden, passe planter og dyr, leve i fred, og elske hinanden. Opfyldelsen af dette løfte er blevet stillet i bero for at lade Satan forsøge at bevise sin påstand om at han kunne vende alle mennesker bort fra Jehova Gud. Han har trælbundet milliarder, men han har ikke haft held med adskillige millioner som er forblevet trofaste over for Gud. — Romerne 6:16.
I genoprettelsen vil Jehovas barmhjertighed gennem Jesus Kristus også komme til at omfatte dem der ligger i gravene; milliarder som er døde i de forløbne årtusinder vil kunne opnå evigt liv på en paradisisk jord. Bibelen siger: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ — Johannes 5:28, 29.
Enhver som til den tid ikke ønsker at tilpasse sig de retfærdige forhold på den nye jord, vil ikke få lov til at forurene eller ødelægge jorden, dens planter og dyr, freden blandt menneskene, eller den sande tilbedelse af Jehova Gud. Dette bliver bekræftet i Salme 37:10, 11, 29: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“
I Mika 4:2-4 loves der virkelig fred og sikkerhed: „Mange nationer skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ For lov vil udgå fra Zion, og Jehovas ord fra Jerusalem. Og han vil fælde dom mellem mange folkeslag og afgøre sager vedrørende mægtige nationer langt borte. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig. Og de skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for Hærstyrkers Jehovas mund har talt.“
Denne fredfyldte tilstand vil også gælde dyrene, som der står i Hoseas 2:18: „På den dag slutter jeg [Jehova] en pagt for dem med markens vilde dyr og med himmelens flyvende skabninger og jordens krybdyr, og bue og sværd og krig vil jeg splintre og fjerne fra landet, og jeg lader dem lægge sig trygt.“ Ezekiel 34:25 omtaler også en pagt der udelukker at der vil findes „farlige vilddyr“.
I Esajas 11:6-9 bliver der også lovet at der i Paradiset vil være fred mellem dyrene indbyrdes: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. Og både koen og bjørnen vil græsse; deres unger ligger sammen. Og løven æder halm som kvæget. Og det diende barn leger over brilleslangens hul, og barnet der er vænnet fra, rækker sin hånd ud over giftsnogens lysåbning. De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“
De sagtmodige vil arve jorden. De vil drage omsorg for luften, vandet og jorden. Kildevæld og floder vil gennemvæde det udtørrede land. Træer vil klæde de bjerge der er blevet afdækket for selvisk vindings skyld. Skove vil brede sig og ørkener vil blomstre som rosen. Den blinde vil se, den døve høre, den halte gå og den stumme tale. (Esajas 35:1-7) Menneskenes værdsættelse af Jehovas prægtige bjerge og dale, og af kysterne langs de brusende oceaner, vil afholde dem fra nogen sinde mere at ødelægge jorden i begærlighed. Eftersom alle fuldkomne mennesker til den tid har opdyrket frugterne af Jehovas ånd, vil det være let og naturligt for dem at finde glæde ved at elske deres næste som sig selv. Frem for alt vil de af hele deres hjerte, sjæl, sind og styrke elske Jehova. Ja, hele menneskeheden vil bære åndens frugter, „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.
For godt til at være sandt?
Nu vil nogle læsere måske sige: ’Alt dette lyder for godt til at være sandt.’ Men faktum er at verdensforholdene i dag er for dårlige til at kunne fortsætte. Vi lever i den tid som Bibelen kalder „de sidste dage“. Hvis man ser sig omkring kan man se at det forholder sig sådan. Guds ord siger: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft; og fra disse skal du vende dig bort. Men onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.“ — 2 Timoteus 3:1-5, 13.
Selv med dette malende billede af vor tid vil mange stadig spotte. Men det er kun hvad man kan forvente. Denne latterliggørelse er nemlig en del af det tegn der beviser at vi lever i de sidste dage: „I de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’ . . . De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag. . . . Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:3, 4, 7, 13.
Jehova lover at i hans nye, retfærdige verden vil man ikke engang kunne huske dette onde, gamle system i Satans verden. Der står: „Jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ (Esajas 65:17, 18) Satanismens dage er talte, og til Guds fastsatte tid vil Satan selv blive udslettet for evigt. — Åbenbaringen 20:1-3, 7-10.
At der vil komme et paradis på denne jord er ikke ’for godt til at være sandt’. Det er de nuværende forhold i denne gamle ordning hvor Satan hersker, der i Guds øjne er for dårlige til at fortsætte.
[Illustration på side 10]
For godt til at være sandt? Nej, jorden vil blive et paradis