Hjernen — et utrolig kompliceret organ
„Den menneskelige hjerne er yderst gådefuld. Hvordan kan en blød masse bestående af væv med samme konsistens som rå æg være sæde for et menneskes sind, tanker, personlighed, hukommelse og følelser, ja selve bevidstheden?“ — Professor Susan A. Greenfield, The Human Mind Explained.
HJERNEN styrer legemets funktioner. Ved hjælp af den kan vi lære noget nyt, endog nye sprog. Den oplagrer minder og sætter os i stand til at genkalde os dem. Men neurobiologen James Bower indrømmer: „I virkeligheden ved vi slet ikke hvordan hjernens mekanismer fungerer.“ Neurologen Richard F. Thompson er enig med ham: „Der er langt mere at lære end det vi ved nu.“ Interessen for at opklare hjernens mysterier er så stor at den amerikanske kongres erklærede 90’erne for Hjernens Årti.
Et glimt bag hjerneskallen
Den knudrede hjernebark, hjernens yderste lag, har et karakteristisk udseende. (Se side 4 og 8.) Dette hen ved 3 millimeter tykke, grålige og svagt lyserøde lag af hjernevindinger indeholder cirka 75 procent af hjernens 10 til 100 milliarder neuroner (nerveceller). Nogle forskere siger at selv dette kolossale antal celler ikke er tilstrækkeligt til at forklare hjernens kompleksitet.
Mange neuroner er udstyret med en lang, halelignende udløber som kaldes et axon. Neuronets andre udløbere er de små dendritter, som ligner grene og kviste på et træ der står i knop. Ved hjælp af dem har det enkelte neuron som regel forbindelse med tusinder af andre neuroner. Nervecellerne rører ikke hinanden. I den smalle, mellemliggende spalte, synapsen, foregår der en strøm af kemiske signalstoffer, de såkaldte neurotransmittere, som føjer en ny dimension til hjernevævets komplicerede struktur.
En ekspert har anslået at „antallet af mulige kombinationer af synaptiske forbindelser“ i hjernen er „større end det totale antal atomer i hele det kendte univers“.
Hjernebarken med dens utallige neuroner er nok den del af hjernen vi ved mest om, men hvad med de dybereliggende områder? Det vigtige forbindelsesled mellem de to hemisfærer (højre og venstre halvdel af hjernen) kaldes corpus callosum (hjernebjælken). Tæt ved denne struktur ligger thalamus (afledt af et græsk ord der betyder „indre kammer“). De fleste af de informationer hjernen modtager, passerer thalamus. Hypothalamus (afledt af et græsk ord der betyder „under indre kammer“), som ligger umiddelbart under og i tilknytning til thalamus, er med til at regulere blodtrykket og legemstemperaturen. Lige under og i forbindelse med hypothalamus ligger en lille udløber som kaldes hypofysen. Denne overordnede kirtel kontrollerer hele det endokrine system ved at udskille hormoner, kemiske stoffer som er bestemmende for hvad alle legemets øvrige kirtler producerer. Dertil kommer pons (hjernebroen), som bearbejder informationer om vores bevægelser, og medulla oblongata (den forlængede marv), som kontrollerer vejrtrækningen, kredsløbet, hjerteslaget og fordøjelsen. Og alt dette foregår uden at vi skænker det en tanke.
Hvordan fungerer alle disse forskellige dele af hjernen? Hvordan bruger vi hjernen optimalt? De to følgende artikler giver et svar på disse spørgsmål.
[Ramme på side 4]
Hvorfor vi ikke har behov for et større hoved
„Hvis den knudrede hjernebark blev udjævnet, ville hjernen være på størrelse med en basketball, i stedet for på størrelse med to knyttede hænder ved siden af hinanden.“ — Professor Susan A. Greenfield
[Diagram på side 4, 5]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Nogle af hjernens bestanddele
Gengivet i naturlig størrelse
Cortex cerebri
Det relativt tynde, yderste lag af hjernens hemisfærer
Cerebrum
Storhjernen. Fylder det meste af kraniet
Synsbarken
Cerebellum
Lillehjernen. Befinder sig bagtil og under resten af hjernen
Pons
Medulla oblongata
HJERNESTAMMEN
Corpus callosum
Et bundt tværgående ledningsbaner der forbinder de to hemisfærer
Thalamus
Hypothalamus
Kontrollerer visse kropsfunktioner som ikke er underlagt viljens kontrol
Hypofysen
[Kildeangivelse]
Baseret på bogen The Human Mind Explained af professor Susan A. Greenfield, 1996