En bedring af sundhedstilstanden i verden — men ikke for alle
IFØLGE The World Health Report 1998, der udgives af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), går udviklingen i hele verden tydeligt i retning af at man lever et sundere og længere liv. Rapporten giver nogle eksempler:
Flere mennesker end nogen sinde før har adgang til sanitære faciliteter, rent vand og basal lægehjælp. De fleste børn i verden er desuden blevet vaccineret mod de seks mest udbredte børnesygdomme.a Det har resulteret i færre dødsfald blandt børn. I 1955 døde 21 millioner børn under fem år, men i 1997 var antallet faldet til cirka 10 millioner. Og i mange industrialiserede lande er der i de senere årtier sket en drastisk nedgang i antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme.
Rapporten tilføjer dog at det langtfra er alle steder der er sket fremskridt inden for sundhedsområdet. Hiv/aids er stadig en dødbringende trussel. Det anslås at aids, der var ukendt indtil 1981, har kostet 11,7 millioner mennesker livet siden epidemien begyndte. Og der er ingen løsning i sigte. I 1996 blev 400.000 børn under 15 år smittet med hiv. I 1997 lå antallet af nyligt smittede børn i samme aldersgruppe på 600.000.
Fattigdom stadig årsag til dårlig sundhedstilstand
Millioner af mennesker der er fanget i fattigdommens greb, har dog ikke mærket meget til den forbedrede sundhedstilstand. De bor hovedsagelig i fattige lande der hærges af sygdom, og hvor fremtidsudsigterne er dystre og livet kort. Dr. Hiroshi Nakajima, tidligere generaldirektør i WHO, siger: „Kløften mellem de riges og de fattiges sundhedstilstand er mindst lige så stor som den var for 50 år siden.“ Ifølge en WHO-ekspert bliver denne kløft desværre større og større fordi „udviklingslandene rammes dobbelt hårdt. De rammes ikke blot af de kroniske sygdomme der er dukket op i vor tid, men også af de stadig eksisterende tropesygdomme.“
Ikke desto mindre er fremskridt inden for rækkevidde. Allerede nu er det muligt at forebygge mange af de millioner af for tidlige dødsfald der sker verden over. Dr. Nakajima siger at „der årligt dør mindst 2 millioner børn af sygdomme som kunne forebygges med vacciner som man allerede har fremstillet“. Afstanden i sundhedskløften mellem de rige og de fattige må gøres mindre, siger han og tilføjer: „Det er på tide at vi forstår at sundhed er af global betydning.“ Verden har et øjeblikkeligt behov for „internationale partnerskaber inden for sundhedsområdet der er grundlagt på social retfærdighed og solidaritet“.
Der kan gå lang tid før disse partnerskaber bliver en realitet, men allerede nu kan hver nation gøre meget for at forbedre sundhedstilstanden i befolkningen, hedder det i The World Health Report 1998. Hvordan? Ved at lære folk hvordan de kan udvikle „gode leveregler og en sund livsstil“ som forebygger eller reducerer sygdom. WHO’s vedtægter udtrykker det på denne måde: „Hvis sundhedstilstanden skal forbedres, er det af største vigtighed at befolkningen informeres, giver sin mening til kende og aktivt er med i arbejdet.“
[Fodnote]
a De seks børnesygdomme er mæslinger, børnelammelse, tuberkulose, difteritis, kighoste og stivkrampe.