Falske profeter

Definition: Enkeltpersoner og organisationer som forkynder budskaber der angiveligt stammer fra en overmenneskelig kilde men som ikke kommer fra den sande Gud og ikke er i overensstemmelse med hans åbenbarede vilje.

Hvordan kan man kende sande og falske profeter?

Sande profeter vidner om deres tro på Jesus, men det er ikke nok at hævde at man forkynder i hans navn

1 Joh. 4:1-3: „Prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud, for mange falske profeter er draget ud i verden. I kender den inspirerede udtalelse fra Gud på dette: Enhver inspireret udtalelse der bekender Jesus Kristus som kommet i kødet, er af Gud, men enhver inspireret udtalelse som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud.“

Matt. 7:21-23: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje. Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn . . .?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“

Sande profeter taler i Guds navn, men det er ikke nok at hævde at man repræsenterer ham

5 Mos. 18:18-20: „En profet som dig [som Moses] vil jeg oprejse for dem af deres brødres midte; og jeg vil lægge mine ord i hans mund, og alt hvad jeg giver ham påbud om, skal han tale til dem. Og den mand som ikke vil høre på mine ord som han taler i mit navn, ham vil jeg selv kræve til ansvar. Men den profet som formaster sig til i mit navn at tale et ord som jeg ikke har påbudt ham at tale, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø.“ (Jævnfør Jeremias 14:14; 28:11, 15.)

Jesus sagde: „Jeg . . . gør [intet] af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Joh. 8:28) Han sagde: „Jeg er kommet i min Faders navn.“ (Joh. 5:43) Han sagde også: „Den der taler ud fra sine egne ideer, søger sin egen ære.“ — Joh. 7:18.

Hvis enkeltpersoner eller organisationer hævder at repræsentere Gud men afslår at bruge hans navn og har gjort sig til vane at give udtryk for deres egen mening om tingene, opfylder de så dette vigtige krav til en sand profet?

At kunne gøre „store tegn“ eller „undere“ er ikke nødvendigvis et bevis for at man er en sand profet

Matt. 24:24: „Falske messias’er og falske profeter vil nemlig fremstå og gøre store tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte, om muligt.“

2 Thess. 2:9, 10: „Den lovløses nærværelse er ifølge Satans virke ledsaget af enhver kraftig gerning og løgnagtige tegn og undere og af ethvert uretfærdigt bedrag for dem som går til grunde, fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst.“

I modsætning hertil udførte Moses undere på Jehovas anvisning. (2 Mos. 4:1-9) Jesus fik også magt af Jehova til at udføre mirakler. (Apg. 2:22) Men miraklerne var ikke det eneste vidnesbyrd om at de var sendt af Gud.

Sande profeters forudsigelser går i opfyldelse, men de ved ikke nødvendigvis nøjagtig hvornår eller hvordan det vil ske

Dan. 12:9: „Gå bort, Daniel, for ordene holdes hemmelige og forseglede indtil endens tid.“

1 Pet. 1:10, 11: „Profeterne . . . blev ved med at undersøge hvilken tid eller hvilken slags tid ånden i dem angav om Kristus, når den forud vidnede om de lidelser der var bestemt for Kristus og om de herligheder der skulle følge efter disse.“

1 Kor. 13:9, 10: „Vor kundskab er delvis og vor profeteren er delvis; men når det fuldstændige kommer, vil det delvise blive afskaffet.“

Ordsp. 4:18: „De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“

Apostlene og andre kristne disciple havde på Jesu tid visse forkerte forventninger, men Bibelen henregner ikke disse kristne til de „falske profeter“. — Se Lukas 19:11; Johannes 21:22, 23; Apostelgerninger 1:6, 7.

Profeten Natan opfordrede kong David til at handle efter sit hjerte med hensyn til at bygge Jehova et hus. Men senere befalede Jehova Natan at meddele David at det ikke var ham der skulle bygge det. Jehova forkastede ikke Natan for hvad han tidligere havde sagt, men fortsatte med at bruge ham fordi han ydmygt rettede fejlen da Jehova gjorde ham opmærksom på den. — 1 Krøn. 17:1-4, 15.

En sand profets udtalelser fremmer sand tilbedelse og er i overensstemmelse med Guds åbenbarede vilje

5 Mos. 13:1-4: „Såfremt en profet eller en der drømmer en drøm fremstår i din midte og giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel som han talte til dig om går i opfyldelse, og han siger: ’Lad os vandre efter andre guder, som du ikke kender, og lad os dyrke dem,’ må du ikke høre på den profets ord eller på den der har drømt den drøm, for Jehova jeres Gud prøver jer for at få at vide om I elsker Jehova jeres Gud af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl. Det er Jehova jeres Gud I skal vandre efter, og ham I skal frygte, og det er hans bud I skal holde, og hans røst I skal adlyde, og ham I skal tjene, og ham I skal holde jer til.“

Bibelen siger at den der er „ven med verden“ er en fjende af Gud. Fremmer gejstlige som tilskynder deres kirkemedlemmer til at tage del i verdens anliggender, da sand tilbedelse? (Jak. 4:4; 1 Joh. 2:15-17) Den sande Gud har sagt at nationerne ’skal vide at han er Jehova’, og Bibelen siger at Gud af nationerne vil udtage „et folk for sit navn“. Gør religiøse organisationer som forklejner betydningen af at bruge Guds navn, da hans åbenbarede vilje? (Ez. 38:23; Apg. 15:14) Jesus lærte sine disciple at bede om Guds rige, og Bibelen advarer os imod at sætte vor lid til mennesker. Kan gejstlige eller politiske organisationer der tilskynder mennesker til at have tillid til jordiske regeringer, da være sande profeter? — Matt. 6:9, 10; Sl. 146:3-6; jævnfør Åbenbaringen 16:13, 14.

Sande og falske profeter kan kendes på frugterne af deres egen og deres tilhængeres livsførelse

Matt. 7:15-20: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter. . . . ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter . . . Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“

Hvad kendetegner deres livsform? „Kødets gerninger er . . . utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse. Om dette siger jeg . . . at de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige. På den anden side er åndens frugt [fra Gud] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ — Gal. 5:19-23; se også Andet Petersbrev 2:1-3.

Har Jehovas Vidner ikke taget fejl i visse lærespørgsmål?

Jehovas vidner hævder ikke at være inspirerede profeter. De har nu og da taget fejl. Ligesom Jesu apostle har de somme tider haft nogle forkerte forventninger. — Luk. 19:11; Apg. 1:6.

Bibelen indeholder tidselementer som har at gøre med Kristi nærværelse, og dem har Jehovas vidner studeret med stor interesse. (Luk. 21:24; Dan. 4:10-17) Jesus beskrev også et tegn bestående af mange enkeltheder der, i sammenhæng med tidsprofetiernes opfyldelse, skulle udpege den generation der ville komme til at se enden på Satans onde tingenes ordning. (Luk. 21:7-36) Jehovas Vidner har peget på beviserne for at dette tegn nu kan erkendes. Det er sandt at Vidnerne har taget fejl med hensyn til deres forståelse af hvad der skulle ske ved visse tidsperioders udløb, men de har ikke begået den fejl at miste troen eller at ophøre med at have et vågent øje for virkeliggørelsen af Jehovas hensigt. De er blevet ved med først og fremmest at have Jesu råd i tanke: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — Matt. 24:42.

Det har været forholdsvis mindre ting de har måttet korrigere, sammenlignet med de overordentlig betydningsfulde bibelske sandheder de har forstået og bragt til offentlighedens kundskab. Blandt de sidste kan nævnes: Jehova er den eneste sande Gud. Jesus Kristus er ikke en del af en treenighed men Guds enestefødte søn. Udfrielse fra synd er kun mulig ved tro på Kristi genløsningsoffer. Den hellige ånd er ikke en person, men Jehovas virksomme kraft, og dens frugter må kunne erkendes i sande tilbederes livsførelse. Menneskets sjæl er ikke udødelig, som oldtidens hedninger hævdede; den er dødelig, og håbet om fremtidigt liv ligger i en opstandelse. Gud har tilladt det onde på grund af stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme over universet. Guds rige er menneskehedens eneste håb. Fra og med 1914 har vi levet i den verdensomspændende onde tingenes ordnings sidste dage. Kun 144.000 trofaste kristne vil blive konger og præster med Kristus i himmelen, hvorimod resten af den lydige menneskehed vil få evigt liv i et paradis på jorden.

Noget man også bør overveje i forbindelse med Jehovas Vidners troslære, er om den har højnet folks moral. Skiller de der holder sig til denne lære, sig ud fra deres omgivelser på grund af deres ærlighed? Har det gavnet deres familieliv at rette sig efter denne lære? Jesus sagde at hans disciple nemt kunne kendes på at de havde indbyrdes kærlighed. (Joh. 13:35) Udmærker Jehovas vidner sig ved dette? Vi lader kendsgerningerne tale for sig selv.

Hvis nogen siger . . .

’Vores præst siger at Jehovas Vidner er de falske profeter’

Hertil kunne man svare: ’Må jeg have lov at spørge om han viste dig fra Bibelen at de der tror og gør det vi tror og gør, er falske profeter? . . . Må jeg vise dig hvordan Bibelen beskriver falske profeter? (Brug derefter et eller flere af de argumenter der er nævnt på siderne 89-92.)’

Eller man kunne sige: ’Jeg er sikker på at du er enig med mig i at en så alvorlig anklage bør støttes af udførlige beviser. Har din præst nævnt noget særligt eksempel? (Hvis den besøgte nævner noget om „forudsigelser“ der ikke gik i opfyldelse, kan du bruge stoffet på side 90 og fra slutningen af side 91 til begyndelsen af side 93.)’

En anden mulighed: ’Jeg er sikker på at hvis det var dig der blev anklaget for noget sådant, ville du være glad for at få en mulighed for i det mindste at forklare dit standpunkt, ikke sandt? . . . Må jeg derfor vise dig noget fra Bibelen . . .’