MODENHED

Det at være fuldvoksen, moden, fuldstændig, i overensstemmelse med en norm. (Se FULDKOMMENHED.) Bibelen indeholder normen for åndelig modenhed (fuldstændighed). Ifølge denne norm er en moden kristen ikke et åndeligt spædbarn der ofte er ustabilt, og som let føres på afveje eller påvirkes af andre i lærespørgsmål. (Ef 4:11-14) Hans opfattelsesevne er opøvet så han er i stand til at skelne mellem ret og uret. Han trænger ikke til at blive undervist i de elementære ting. (He 5:11–6:2) Han lader sig ikke lede af verdens visdom, men af Guds ånd. — 1Kor 2:6, 10-13, fdn.

Bibelen taler intetsteds om forskellige grader eller stadier af åndelig modenhed. Men ligesom et voksent menneske fortsætter med at tilegne sig større kundskab, erfaring og dømmekraft, vil den modne kristne fortsætte med at gøre fremskridt. De prøver han udsættes for, kan styrke hans tro og udholdenhed. Disciplen Jakob skrev: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed. Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte [ordr.: fuldkomne] og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ (Jak 1:2-4) Ligesom voksne har forskellige fysiske og mentale egenskaber og evner, kan modne kristne have forskellige egenskaber. Nogle skiller sig måske ud ved deres kundskab, dømmekraft, mod eller gavmildhed, mens andre har andre fremtrædende egenskaber. (Jf. 1Kor 7:7; 12:4-11, 27-31.) I forbindelse med modenhed må man derfor være opmærksom på at det ikke er særlige evner eller færdigheder der er afgørende for om en person er en moden kristen.

Hele menighedsordningen, med dens apostle, profeter, evangelieforkyndere, hyrder og lærere, tjente til at frembringe åndeligt modne kristne. (Ef 4:11-14; jf. Kol 1:28, 29; 4:12, 13.) De der virkede som hyrder og lærere, måtte derfor være åndeligt modne mænd, ikke spædbørn i åndelig henseende. Der krævedes dog mere end åndelig modenhed hvis en mand skulle udnævnes til tilsynsmand eller menighedstjener. (1Ti 3:1-9, 12, 13; Tit 1:5-9) En tilsynsmand skulle for eksempel være ’en mand der præsiderede i sin egen husstand på en god måde og havde børn der med al alvor underordnede sig’. (1Ti 3:4) Selv om en mand var åndeligt moden på visse områder, ville han således ikke være kvalificeret til opgaven som tilsynsmand hvis hans børn var oprørske og uregerlige.